polarisering

Latin: Oprindelig betydning: At dreje sig mod poler, at forene modsatte synspunkter.
Begrebet er udviklet i 1809-1811 af den franske fysiker Étienne-Louis Malus (1775-1812).
Også: Skærpelse af modsatte holdninger; anvendes især i samfundsfag om modsatrettede politiske standpunkter, at politikere er i modstrid med deres vælgere.
I international politik er begrebet brugt første gang i 1949 af den amerikanske forfatter Arthur Koestler og det betegner en adskillelse af det internationale statssystem i alliancer af konkurerende og fjendtlige blokke, eksempelvis NATO og Warshawa-pagten under den kolde krig og aktuelt som social polarisering mellem rige og fattige.
I psykologi er polarisering den proces, hvor en gruppe deles i to modstridende grupper eller bevæger sig mod to ekstræme fløje på en politisk akse

Se også: Depolarisering ; optisk polarisering ; polaritet ; sociologi ; unipolarisering.