Operation kirkeklokke

Forsvarets Efterretningstjenestes overvågning af
Militærnægterforeningens generalforsamling i 1970.
I Rapport i anledning af undersøgelsen ved auditør af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste og Militærnægterforeningen mv. i perioden 1970-1978 prosa s. 30-31:
'KMDS har i sin beretning (side 46-48, 50-52) fremsat følgende bemærkninger om bag­grunden for operationen og efterfølgende bedømt den juridisk: Ulrik Schmidt har blandt andet forklaret, at militærnægterbevægelsen i slutningen af 1960'erne blev mere politisk end idealistisk betonet, og samtidig steg antallet af næg­tere, blandt andet på grund af foreningens propaganda, så stærkt, at det skabte van­skeligheder for rekrutteringen af det tilstrækkelige antal værnepligtige. Forsvaret var derfor generelt stærkt interesseret i udvik­lingen på dette område.
I 1970 ændrede foreningen taktik, således at man nu søgte at få politiske modstan­dere af forsva­ret til at gå ind i dette for at bekæmpe det indefra. Ulrik Schmidt fik oplysninger om, at disse planer skulle drøftes på foreningens generalforsamling den 26. september 1970.
Hans Hetler har forklaret, at han og hans folk havde fulgt militærnægterforeningen i nogen tid og havde på fornemmelsen, at begrebet "politisk soldat" nu skulle introduce­res ved en omlæg­ning af foreningens politik. Da den person, der havde infiltreret mili­tærnægterforeningen, ikke kunne være til stede ved generalforsamlingen, lykkedes det at finde en anden egnet person, der blev udstyret med dæknavnet "Erik Jensen ".
Ved vurderingen af aflytningsoperationen må kommissionsdomstolen tage sit ud­gangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt den i 1970 gældende straffelovgivning kan an­tages at være overtrådt ved den foretagne operation. Dette spørgsmål må efter rettens opfattelse besvares benægtende. Det må dernæst fastslås, at der ikke forelå tjenstlige forskrifter, som forbød en opera­tion som den heromhandlede, men at den efter de foreliggende oplysninger var af usædvanlig karakter.
Kommissionsdomstolen finder ikke fornødent grundlag for at anfægte det skøn, der er udøvet af FE med hensyn til betydningen af ved aflytning at blive bekendt med for­handlingerne og vedta­gelserne på militærnægterforeningens - efter de foreliggende op­lysninger skelsættende - gene­ralforsamling i 1970.
Agenten "Erik Jensen", hvis identitet fortsat er ukendt, blev udstyret med senderma­teriel, der havde forbindelse til en modtager i en bil uden for Land og Folk.
Den pågældende blev imidlertid nervøs undervejs, og deltog derfor kun i en del af ge­neralforsamlingen.
Båndet fra aflytningen var allerede forsvundet i 1977, men det blev under KMDS op­lyst, at lyd­kvaliteten var dårlig.
Der findes heller ingen afskrift af båndet, men Ulrik Schmidt har til auditørrapport forklaret, at han stadig kan huske, at båndet indeholdt oplysninger om valg af besty­relse og om forskellige diskussioner. Han mener, at en af disse diskussioner drejede sig om, hvorvidt ren nægtelse var den rigtige politik. Alternativet kunne være, at man gik ind i forsvaret for at nedbryde det inde­fra. Han ved ikke, hvad der skete med båndet, da han rejste fra FE.
Han henviser i øvrigt til, at han i FE årsoversigt 1970 omtaler MNF og generalfor­samlingen den 26. september.
Han kom her ind på begrebet "politisk værnepligt", hvor man søger ind i forsvaret for at nedbry­de det inde fra. Dette må han have gjort, fordi det blev drøftet på generalforsamlingen. Operation "Kirkeklokke" var i øvrigt   den eneste operation FE foretog mod MNF i Ulrik Schmidts tid.
Når PET ikke blev inddraget heri, var det nok fordi, han skønnede, at politiet ikke gad køre en sådan operation.
Den var også mere et forsvarsanliggende. Der var på dette tidspunkt ingen arbejdsfor­deling om kontraefterretningstjeneste mellem PET og FE. Oberst Fournais har til auditørrapport forklaret, at han ikke kan huske de nærmere omstændighe­der om operationen.
Hvis han har givet tilladelsen, må han have drøftet sagen med chefen for PET. Når det ikke blev PET, der udførte aktionen, var det vel fordi "chancen bød sig for FE".
IC-sekretariatslederen har til auditørrapport forklaret, at hans chef og han selv talte om, at Ulrik Schmidt ikke var rigtig klog, da de hørte om operation "Kirkeklokke".
Der foreligger til brug for undersøgelsen et referat af MNF generalforsamling den 27. september 1970 i Land og Folks bygning, Dr. Tværgade 3, København (og altså ikke den 26. september som nævnt i KMDS sag. Det må dog formodes at mødeaktiviteterne strakte sig over både lørdag den 26. og søndag den 27. september).
De i afsnit D nævnte medlemmer af foreningen Viggo Jonasen, Troels Toftkær Jensen og Axel Ernst deltog i generalforsamlingen.
Det fremgår af referatet, at der var ca. 100 medlemmer til stede.
Man drøftede bl.a. udstationeringsordningen, evt. medlemskab af Dansk Ungdoms Fællesråd, det stigende antal militærnægtere, hvoraf ca. 30-40% skønsmæssigt var medlemmer af foreningen og udsigten til en hvervet hær
Deltagerne blev herefter opdelt i 5 arbejdsgrupper, hvor navnlig foreningens holdning til en pro­fessionel hær blev debatteret.
I gruppe l var der eksempeltvis enighed om, at nægterne kunne modarbejde en pro­fesionel hær ved i valget af udstationeringssteder at placere sig centralt, således at man let kunne påvirke be­slutningerne ved trusler om strejke og lignende.
I gruppe 2 antog man, at foreningen i påkommende tilfælde måtte rette anstrengel­serne mod de mennesker, der kunne tænkes rekrutteret.
I øvrigt udgik valget til bestyrelsen af tekniske grunde, således at 5 opstillede kandi­dater auto­matisk blev optaget.
Ingen af de afhørte deltagere i generalforsamlingen kan i dag huske, hvad der blev drøftet. Axel Ernst har tilføjet, at det ville være mærkeligt om begrebet "politisk sol­dat" ikke blev drøftet i en af arbejdsgrupperne. Han kan dog ikke huske det.'
Se også: Operation Kastanje.
Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page