- Forsvarets Efterretningstjenestes
overvågning af
Militærnægterforeningens
generalforsamling i
1970.
I Rapport i anledning af undersøgelsen ved auditør
af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste
og Militærnægterforeningen mv. i perioden 1970-1978
prosa s. 30-31:
'KMDS har i sin beretning (side 46-48, 50-52) fremsat
følgende bemærkninger om baggrunden for
operationen og efterfølgende bedømt den juridisk:
Ulrik Schmidt har blandt andet forklaret, at
militærnægterbevægelsen i slutningen af 1960'erne
blev mere politisk end idealistisk betonet, og samtidig steg
antallet af nægtere, blandt andet på grund af
foreningens propaganda, så stærkt, at det skabte
vanskeligheder for rekrutteringen af det tilstrækkelige
antal værnepligtige. Forsvaret var derfor generelt
stærkt interesseret i udviklingen på dette
område.
I 1970 ændrede foreningen taktik, således at man nu
søgte at få politiske modstandere af
forsvaret til at gå ind i dette for at bekæmpe det
indefra. Ulrik Schmidt fik oplysninger om, at disse planer skulle
drøftes på foreningens generalforsamling den 26.
september 1970.
Hans Hetler har forklaret, at han og hans folk havde fulgt
militærnægterforeningen i nogen tid og havde på
fornemmelsen, at begrebet "politisk
soldat" nu skulle introduceres ved en omlægning
af foreningens politik. Da den person, der havde infiltreret
militærnægterforeningen, ikke kunne være til
stede ved generalforsamlingen, lykkedes det at finde en anden egnet
person, der blev udstyret med dæknavnet "Erik Jensen ".
Ved vurderingen af aflytningsoperationen må
kommissionsdomstolen tage sit udgangspunkt i
spørgsmålet om, hvorvidt den i 1970 gældende
straffelovgivning kan antages at være overtrådt
ved den foretagne operation. Dette spørgsmål må
efter rettens opfattelse besvares benægtende. Det må
dernæst fastslås, at der ikke forelå tjenstlige
forskrifter, som forbød en operation som den
heromhandlede, men at den efter de foreliggende oplysninger var af
usædvanlig karakter.
Kommissionsdomstolen finder ikke fornødent grundlag for at
anfægte det skøn, der er udøvet af FE med
hensyn til betydningen af ved aflytning at blive bekendt med
forhandlingerne og vedtagelserne på
militærnægterforeningens - efter de foreliggende
oplysninger skelsættende - generalforsamling i
1970.
Agenten "Erik Jensen", hvis identitet fortsat er ukendt, blev
udstyret med sendermateriel, der havde forbindelse til en
modtager i en bil uden for Land og Folk.
Den pågældende blev imidlertid nervøs undervejs,
og deltog derfor kun i en del af generalforsamlingen.
Båndet fra aflytningen var allerede forsvundet i 1977, men
det blev under KMDS oplyst, at lydkvaliteten var
dårlig.
Der findes heller ingen afskrift af båndet, men Ulrik Schmidt
har til auditørrapport forklaret, at han stadig kan huske,
at båndet indeholdt oplysninger om valg af bestyrelse og
om forskellige diskussioner. Han mener, at en af disse diskussioner
drejede sig om, hvorvidt ren nægtelse var den rigtige
politik. Alternativet kunne være, at man gik ind i forsvaret
for at nedbryde det indefra. Han ved ikke, hvad der skete med
båndet, da han rejste fra FE.
Han henviser i øvrigt til, at han i FE årsoversigt
1970 omtaler MNF og generalforsamlingen den 26. september.
Han kom her ind på begrebet "politisk værnepligt", hvor
man søger ind i forsvaret for at nedbryde det inde fra.
Dette må han have gjort, fordi det blev drøftet
på generalforsamlingen. Operation "Kirkeklokke" var i
øvrigt den eneste operation FE foretog mod MNF i
Ulrik Schmidts tid.
Når PET ikke blev inddraget heri, var det nok fordi, han
skønnede, at politiet ikke gad køre en sådan
operation.
Den var også mere et forsvarsanliggende. Der var på
dette tidspunkt ingen arbejdsfordeling om
kontraefterretningstjeneste mellem PET og FE. Oberst Fournais har
til auditørrapport forklaret, at han ikke kan huske de
nærmere omstændigheder om operationen.
Hvis han har givet tilladelsen, må han have drøftet
sagen med chefen for PET. Når det ikke blev PET, der
udførte aktionen, var det vel fordi "chancen bød sig
for FE".
IC-sekretariatslederen har til auditørrapport forklaret, at
hans chef og han selv talte om, at Ulrik Schmidt ikke var rigtig
klog, da de hørte om operation "Kirkeklokke".
Der foreligger til brug for undersøgelsen et referat af MNF
generalforsamling den 27. september 1970 i Land og Folks bygning,
Dr. Tværgade 3, København (og altså ikke den 26.
september som nævnt i KMDS sag. Det må dog formodes at
mødeaktiviteterne strakte sig over både lørdag
den 26. og søndag den 27. september).
De i afsnit D nævnte medlemmer af foreningen Viggo Jonasen,
Troels Toftkær Jensen og Axel Ernst deltog i
generalforsamlingen.
Det fremgår af referatet, at der var ca. 100 medlemmer til
stede.
Man drøftede bl.a. udstationeringsordningen, evt. medlemskab
af Dansk Ungdoms Fællesråd, det stigende antal
militærnægtere, hvoraf ca. 30-40%
skønsmæssigt var medlemmer af foreningen og udsigten
til en hvervet hær
Deltagerne blev herefter opdelt i 5 arbejdsgrupper, hvor navnlig
foreningens holdning til en professionel hær blev
debatteret.
I gruppe l var der eksempeltvis enighed om, at nægterne kunne
modarbejde en profesionel hær ved i valget af
udstationeringssteder at placere sig centralt, således at man
let kunne påvirke beslutningerne ved trusler om strejke
og lignende.
I gruppe 2 antog man, at foreningen i påkommende
tilfælde måtte rette anstrengelserne mod de
mennesker, der kunne tænkes rekrutteret.
I øvrigt udgik valget til bestyrelsen af tekniske grunde,
således at 5 opstillede kandidater automatisk blev
optaget.
Ingen af de afhørte deltagere i generalforsamlingen kan i
dag huske, hvad der blev drøftet. Axel Ernst har
tilføjet, at det ville være mærkeligt om
begrebet "politisk soldat" ikke blev drøftet i en af
arbejdsgrupperne. Han kan dog ikke huske det.'
- Se også: Operation Kastanje.
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk