-
- 1) Egennavne og substantiver: navneord, der bruges som
betegnelse eller kendemærke for
personer, dyr og planter, lokaliteter, en ting, et begreb eller
et forhold.
2. Et borgerligt navn: personnavne.
Omtalt i Betænkning 1446.
En persons navn består af et eller flere fornavne, eventuelt
et eller flere mellemnavne og et efternavn.
Det første navn i navnerækken er fornavnet, der
sædvanligvis er det navn, personen kaldes og kendes
under.
Et efternavn er det navn, der står sidst i navnerækken,
og som i almindelighed henviser til personens slægt. Et efternavn kan bestå af
2 navne forbundet med bindestreg. Efternavnet blev frem til den
gældende navnelov betegnet "slægtsnavn".
Et mellemnavn er som hovedregel et navn med efternavnskarakter. I
visse tilfælde kan det dog være vanskeligt at
afgøre, om et navn er personens 2. eller 3. fornavn eller et
mellemnavn. Nogle navne som f. eks. Bjørn og Sten anvendes
både som fornavne og efternavne.
Kort om dansk navnelovgivnings historiske udvikling.
- Se også: Kirkebøger
; sprogvidenskab.
-
- Tekst:
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk