-
- ⚔ Alle skatter som pålægges en
befolkning for at betale en eller flere
kriges omkostninger i form af direkte skatter som indkomstskat
eller som inddirekte skatter som forhøjelse af
forbrugsafgifter; særskat til betaling af udgifter i
forbindelse med den første slesvigske krig 1848-50 udstedt
ved provisorisk forordning 5. juni 1848 om "Udstedelsen af
rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat i
Danmark". Regningen for krigen var på 37 millioner kr. og der
indførtes direkte indkomstskat og en lang række
afgifter, specielt på forbrug. I 1850 og 1851 kom der en ny
krigsskatteforordning som medførte store indtægter for
staten og store udgifter, fordi kortfristede lån skulle
omlægges til langfristede. Sikkerheden for lånene var
pant på land og gammel
skat.
Krigen i 1864
betales med en foreløbig lov af 19. februar 1864
angående "en Krigsskat paa Brændevinsdriften og
Vareindførslen", en direkte indkomstskat og stiftelse af en
svævende statsgæld, ligeledes ved en provisorisk lov af
4. juni 1864. Desuden anvendtes ikke bevilligede midler til
dækning af krigsomkostningerne ved en kongelig beslutning af
19. marts 1864 til "Bestridelse af de ved den stedfundne
Krigstilstand i Finansperioden 1862-64", "ikke var
tilstrækkelige". En "allerhøjeste Beslutning" af 21.
juli 1865 gjaldt det beløb af 133.341 Rigsdaler Danmark
skulle betale til Østrig og Preussen i krigsskadeerstatning.
Rigsrådets Folketing måtte, den 3. oktober 1865
træffe beslutning om, at der ikke skulle gøres ansvar
gældende overfor Rigsretten
mod de ministre, der havde underskrevet den allerhøjeste
Beslutning". Endelig kommer der også med baggrund i
1864-krigen, den 1. august, en ny foreløbig lov "om
Udstedelse af Creditbeviser" for et beløb af fem millioner
Rigsdaler.
Omtalt i Betænkning 274.
- Se også: Kontribution ; krigskonjunkturskat ; krigsstyr ; tyrkeskat.
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk