Rutinemæssige massakrer på civile
Siden afslutningen på den kolde krig har der været ført en række krige fra Balkantil Øst Timor. Mere end 100 krige er startet siden 1990, omkring det dobbelte antal i forhold til de tidligere årtier. Disse krige er kendetegnet ved rutinemæssige massakrer på civile, herunder kvinder og børn.
I disse krige er der dræbt mere end fem millioner mennesker, hele geografiske områder er ødelagt og millioner er blevet flygtninge og forældreløse. Kun en brøkdel af disse ødelæggelser skyldes anvendelsen af tanks, artilleri og fly. De våben som normalt forbindes med moderne krigsførelse. Drab og ødelæggelser udføres af soldater under ledelse af politikere og røvere med pistoler, maskinpistoler og granater.
Under den kolde krig beskæftede de fleste eksperter sig med atomvåben og de havde meget lidt kendskab til den globale handel med små våben. Problemets omfang har medført, at fredsforskere, fredsbevægelser og nødhjælpsorganisationer nu prioriterer problemstillingen højt.
Afhænig af våbenlovgivningen i de enkelte lande kan indbyggerne eje alt fra pistoler til militære angrebsvåben.
Overslag over den legale handel med små våben anslår den årlige handel til mellem syv og ti mia. dollars. Et stort, men ukendt antal små våben - måske til en værdi af omkring to til tre mia. dollars om året, handles gennem illegale kanaler.
USA solgte eller gav USA for 463 millioner dollars små våben og ammunition til 124 lande i 1998 (det sidste år, hvor data er tilgængelig).
Af disse lande var omkring 30 i krig eller havde permanente tilstande af civil vold i 1998. I fem lande bliv der skudt på amerikanske soldater eller på soldater fra FNs fredsbevarende styrker med våben leveret af USA.
Købers marked
igennem de sidste ti år er antallet af virksomheder der fremstiller små våben i de industrialiserede lande vokset.
Alnindelige små våben som AK-47-geværet produceres nemt og billigt og er meget holdbare. Det fremstilles i store mængder i mere end 40 lande og kan købes til spotpriser mange steder rundt om i verden. Eksempelvis i Angola, kan en brugt AK-47 anskaffes for så lidt som 15 dollars eller det kan købes for prisen af en høne.
Den afrikanske verdensrkig
Spredning af automatiske rifler og maskinpistoler giver paramilitære styrker en ildkraft som er lig med eller overgår nationale politistyrker eller hæres ildkraft.
Intet andet sted har forbindelsen mellem tilgængelighed af lette våben og udbruddet og voldsomheden i konflikterne været mere åbenbar og dramatisk end i Vestafrika.
100 lejesoldater med geværer erobrer Liberia
Juleaften 1989, invaderede oprørslederen Charles Taylor, Liberia med bare 100 paramilitære soldater hovedsagelig bevæbende med AK-47 angrebsrifler. I løbet af et par måneder havde han beslaglagt mineraler og tømmer og brugte profitten herfra til køb af yderligere lette våben.
Skulle Taylor have haft behov for at udruste sine styrke med tungere våben, så som artilleri, panserede køretøjer og tanks - våben som normalt sættes i forbindelse med en erobrende hær, ville Taylor have lammende logistiske, forsyningsmæssige, problemer.
Et par containere angrebsrifler, raketdrevne granater og maskingeværer som var nemme at transportere, gav rigelig ildkraft.
I 1990 vælttede Taylors dårligt trænede og udisciplinerede oprørere præsident Samuel Does regering. (Doe var kommet til magten i et konventionelt, men blodigt kup 10 år tidligere). Kampene fortsatte syv år yderligere.
Røde Kors blander sig
I 1998 noterede Røde Kors internationale kommitee (ICRC), sin store bekymring over civilbefolkningens sikkerhed i en omfattende undersøgelse af problemet med spredning af små våben. Anledningen til undersøgelsen var drabet på seks Røde Kors nødhjælpsarbejdere i december 1996.
Som en førende vogter af international humanitær lov fastslog ICRC, at kommiteen specielt var bekymret over tre farlige udviklingstendenser:
For det første udtrykte man sin bekymring og uro over det voksende antal af civile døde og sårede, som ofte når op på 60 til 80 procent af alle tab i moderne krige.
For det andet sigter utrænede og udsciplinerede soldater udrustet med hurtigtskydende automatiske våben enten specifikt på civile eller fyrer tilfældig ind i menneskemængder, dræbende og sårende mængder af nonkombatanter, iberegnet kvinder og børn. Disse paramilitære soldater ved kun ved lidt eller intet om Genève-konventionerne om menneskerettigheder.
Myrderierne fortsætter efter våbenstilstanden
For det tredje fortsætter myrderier og overtrædelser af menneskerettigheder efter våbenstilstand er indgået. Ved at gennemføre interview med Røde Kors ansatte i marken og ved analyse af medicinske data indsamlet under arbejdet i Cambodia og Afghanistan, har det været muligt for ICRC at dokumentere det høje antal døde og sårede blandt civile forårsaget af små og lette våben, både under væbnet kamp og efter at kampene er stoppet.
Ved eksempelvis at analysere data fra Afghanistan, fandt forskerne frem til, at våbenrelaterede sår kun faldt med en tredjedel efter at borgerkrigen sluttede, samt, at dødstilfældene ved pistolskud rent faktisk forøgedes.
ICRC ansatte antyder, at disse våben er ansvarlige for mere end 60 procent af alle døde og sårede i borgerkrige, meget mere end landminer, morterer, granater artilleri og større våbensystemmer sammenlagt.
Kontrol med små våben
Erkendende de tætte forbindelser mellem illegal våbenhandel, narkotikasmugling og voldelig kriminalitet, vedtog medlemmerne af OAS i 1997 en konvention, som forlanger, at medlemsstaterne kriminaliserer uautoriseret produktion og handel med små våben, samt, at medlemslandene samarbejder om at sætte en stopper for handlen på det sorte marked. (USA har underskrevet traktaten, men Senatet har endnu ikke ratificeret den.) Clinton regeringen arbejdeede for at få lignende bestemmelser indarbejdet i Den transnationale Konvention om organiseret kriminalitet (Transnational Organized Crime Convention), som der forhandles om i Wien.
Indsamling og ødelæggelse af brugte våben og overskudsvåben er måske det mest udfordrende aspekt omkring problemet med små våben. Enkelte stater og uafhænige organisationer er begyndt at udvkle og teste mulige løsninger, så som "køb tilbage"programmer.
Information om handel med små våben
ADCA; PRIO; SIPRI; Small Arms Survey, Schweiz; FNs Institut for Afvæbningsforskning.
Kampagner mod handel med håndvåben
Norwegian Initiative on Small Arms Transfers har en database med information om handel med små våben. CAAT, International Action Network on Small Arms, the Bonn International Center for Conversion, som har "køb tilbage" programmer. The South Eastern Europe Clearinghouse for the Control of Small Arms and Light Weapons (SEESAC). ENAAT og Mellemfolkeligt Samvirke, har engelsk baggrundsmateriale om handel med små våben. The Working Group for Weapons Reduction arbejder i Asien med projektet, Small Arms Light Weapons Reduction.
