fadebur

Lagerbygning eller rum, hvori der opbevares mad, et spisekammer.
Også klædekammer og skatkammer i middelalderen.
Et fadeburslen, er et len, som ligger til kongens fadebur.
'Lenet var i Danmark alene en administrativ Inddeling og Lensmanden en kgl. Embedsmand, der i sig forenede den højeste lokale civile og milit. Myndighed, men inden for Lenene fandtes store Forskelle. De faldt saa at sige i en kgl. og en adelig Del. Paa den ene Side stod Regnskabslenet, hvis Nettoudbytte gik til Kongens Fadebur, paa den anden Afgiftslenet, der svarede en bestemt Afgift til Kronen, og Tjenestelenet, hvor Lensmanden oppebar alle Indtægter mod at yde Krigstjeneste. Disse sidste var efter Praksis forbeholdte Adelen, medens Fadeburslenene til Dels bestyredes af ufri Fogeder. Allerede Hans havde overtraadt denne Regel, men Christian II gik mere systematisk til Værks. 1513 laa af Landets 155 Herreder kun 43 til Fadeburet, 1522 var Antallet steget til 62, og i mange Tjenestelen var de højadelige Lensmænd afløste af ufri ell. lavættede Fogeder, uagtet han i sin Haandfæstning havde lovet Adelen ej at »drage den nogen vanbyrdig over Hovedet«. ' Kilde: Salmonsens konversationsleksikon: Anden Udgave / Bind V: Cikorie-Demersale; s. 705 (1915-1930) - Danmark. Historie. 2) 1241 - 1660
Se også: Ægt, fadeburskørsel ; naturalieøkonomi.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page