Brandt-rapporten

Rapport udarbejdet af en international arbejdsgruppe i 1980, nedsat på initiativ af Verdensbanken, ledet af den daværende formand for Socialistisk Internationale, Willy Brandt. Rapporten anbefaler, at udviklingshjælp skal gå til de fattigste lande, at sult og underernæring udryddes, at flygtninge og fremmedarbejderes sociale og retslige situation sikres, at økonomiske reformer finder sted i de lande, hvor det endnu ikke er sket. Desuden anbefaler rapporten, at u-landene sikres større økonomisk udbytte, ved at de overlades en større andel af råvareforarbejdningen. Hertil skal oprettes flere internationale fonde under Verdensbankens og IMFs ledelse.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page