- ☮
Amerikansk: Endnu en mor for fred. Stadig aktuel
pacifistisk amerikansk fredsgruppe grundlagt i begyndelsen af 1967
på initiativ af forfatteren Barbara Avedon i protest mod
Vietnamkrigen. Foreningen er "dedikeret til at fjerne brugen af
krig som et middel til at løse konflikter mellem nationer,
folk og ideologier. For at opnå dette, søger vi at
uddanne borgerne til at tage en aktiv rolle i at modsætte sig
krig og skabe fred". Another Mother for Peace's første
kampagne var en Mors dag kampagne i opposition til Vietnam-krigen.
Deres plan var at sende daværende præsident Lyndon B.
Johnson og medlemmer af Kongressen Mors dag postkort for derved at
give udtryk for deres længsel efter fred. Los Angeles
kunstneren Lorraine Schneider skabte illustrationen til Mors
dag fredskortet - en solsikke på gul baggrund med sloganet
"Krig er ikke sundt for børn og andre levende ting", med
bagsideteksten:
For min Mors dag gave i år,
ønsker jeg ikke slik eller blomster.
Jeg ønsker, at drab stopper. Vi, der har givet liv
må være dedikeret til at bevare det. Tal fred.
For my Mother's Day gift this year,
I don't want candy or flowers.
I want an end to killing. We who have given life
must be dedicated to preserving it. Please talk peace
Organisationen som gendannes i oktober 2003 publicerer tidsskriftet
the Another Mother for Peace Newsletter. Arkiv: Swarthmore College
Peace Collection: Another Mother for Peace Records, l964-l985 (bulk
1967-1977).
http://www.swarthmore.edu/Library/peace/DG100-150/DG102AMP.html
.
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk