Det danske Fredsakademi

Ungdomskommissionen : Samfundet og ungdommen : Afsluttende udtalelse fra Ungdomskommissionen med oversigt over kommissionens virksomhed. J. H. Schultz, 1952 s. 23-24.

De værnepligtiges forhold

Som et led kommissionens arbejde vedrørende ungdommens arbejds- og uddannelsesforhold har man beskæftiget sig med de værnepligtiges forhold og herved set det som en opgave indenfor de ved de almindelige forsvarslove skabte rammer at fremkomme med forslag, som vedrører den unge mands kår i tjenestetiden og ved hjensendelsen, hvorved værnene bringes i nærmere overens-stemmelse med landets demokratiske kultur. Betænkningen, som blev vedtaget den 22. oktober 1948, indeholder en lang række enkeltforslag, hvoraf kun de vigtigste kan omtales her.

Forsåvidt angår indkaldelsen af de værnepligtige, foreslås det, at sessionen skal finde sted i det år, hvor de unge fylder 19, at indkaldelsen skal ske højst et halvt år efter sessionen, og at langvarige udsættelser kun skal gives af ministeriet.

Indenrigsministeriets værnepligtudvalg, der nedsattes i 1948, har i sin betænkning, der er afgivet i april 1952, og som er fulgt i et i af rigsdagssamlingen 1952-53 forelagt forslag til lov om værnepligt, taget disse spørgsmål op.

Efter lovforslaget skal sessionen finde sted i det år, hvor de unge fylder l8 år, eller efter ministerens bestemmelse i et senere år. De to andre forslag vil blive taget op adnministrativt, såfremt forslaget om adgang til at nedsætte sessionsalderen vedtages.

Med henblik på at forbedre forholdet mellem de menige og befalingsmændene stilles en række forslag om ændring bl.a. i reglerne om den militære anstand og om undervisningsformerne. På næsten alle punkter er forholdene ændret i den ønskede retning, selv om manglen på befalingsmænd m.m. hidtil har gjort en fuldstændig ændring umulig.

De økonomiske forhold foreslås ændret på en række punkter. Lønnen ønskes således sat op til 200 øre om dagen i de første 6 måneder og 225 øre derefter, og samtidig foreslås den pristalsreguleret. Det første forslag er gennenført, det andet derimod ikke. Endvidere ydes nu hjensendelsespenge i hele indkaldelsesperioden, som forsået af kommissionen, men de andrager kun 25 øre pr. dag mod 50 ifølge kommissionens forslag.

Det foreslås videre, at soldaterløn skal betragtes som skattefri indkomst, og at der som fast regl skal gives soldater henstand med pålignet skat.

Videre forslås funktionærloven ændret derhen, at værnepliggtige skal kunne genindtræde i deres gamle stilinger, og arbejdsløshedsloven ændret, således at hjemsendte værnepligtige på forskelig måde får en fortrinsstilling. Intet af disse forslag er gennemføt.

Et forslag om velfærdssekretærer indgår i drøftelerne i det udvalg, der er nedsat til behandling at problemerne i forbindese med den forlængede tjenestetid ("attennmånedersudvalget").

En række forslag om ændringer i den militære retspleje, således at denne nærmes til den civile, er indgået i forhandlingerne i en særlig kommission for den militære retspleje. Kommissionen har også fremsat forskellige forslag til sikring af talsmandsordningen, men disse forslag har hidtil ikke nydt fremme.

På det sundhedsmessige felt er der sket forskellige forbedringer i overensstemmlse med kommissionens forslag, bl.a. vedrørende kostplanen og hygiejnen i forbindelse med spisebestik etc.

Uddannelsen er på en række punkter foreslået rationaliseret, og dette er i et vist omfang sket, dels som følge af ungdomskonmissionens forslag, dels som følge af arbejdet i kommisionen til undersøgelse af uddannelsestidens rationelle udnyttelse. Disse spørgsmål behandles iøvrigt også i "attennmånedersudvalget".

Kommissionen foreslår oprettelse af idrætsanlæg ved alle kaserner og lejre, og dette sker nu ved alle nyindrettede forlægninger, medens man af tekniske grunde er forhindret i at etablere idrætsanlæg ved visse ældre kaserner.

Forsåvidt angår uddanelsen at befalingsmænd, kritiserer kommissionen den manglende ligestilling mellem unge uden eksamen og unge med eksamen og anbefaler, støttet til et som bilag optaget forslag, at uddannelsen tages op til revision.

Dette er sådan sket udfra tilsvarende retningslinier som af kommissionen anlagt. Også kommissionens anbefaling af, at befalingsmandsuddannelsen i f. eks. pædagogik, psykologi og med-borgerkundskab udvides, er blevet taget til følge.

Friheder for soldaterne (nattegn, lørdag-søndagsorlov) bør efter kommissionens mening være en ret. Dette synspunkt har ikke kunnet få tilslutning, men der gives dog nu nattegn og lørdag-søndagsorlov betydeligt større omfang erd tidligere.

Endelig stilles der i betænkningens sidste kapitel forskellige forslag vedrørende orgaisationen og indholdet af fritidsdsforsorgen, herunder navnlig Folk og Værns arbejde.

Udviklingen er på dette område fortsat udfra samme hovedsynspunkter som de af ungdoms-kommissionen anlagte. Det kan blandt andet nævnes, at nan bestræber sig på at samle frtidslokalerne i fritidsklubber eller mandskabshjem, der markerer en tilnærmelse til de af kominissionen foreslåede "kulturcentrer" ved de enkelte kaserner.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.