Det Danske Fredsakademi

Referat af seminar om Fredsundervisning i Danmark

d. 30 september 2000

Af Lissi Ørvad

Kl. 10.00 - 15.30 Roskilde Universitetscenter Auditorium Hus 46. Arrangør : Det Danske Fredsakademi. Der var først en kort velkomst ved Marina Jacobsen, forskningsadjunkt, RUC.

Fredsundervisning i Danmark ved Peter Mikael Hansen, stud. mag., RUC og medlem af Militærnægterforeningens bestyrelse.

I de første 100 år handlede debatten om fredsundervisning væsentligst om indholdet af skolebøgerne. Til ca. 1900 mest om nationernes selvbillede og forsvarsberedthed. Omkring 1880 opstod den første samarbejdsbevægelse i Danmark om fred. Målet var at nedbryde fjendebilleder og den etnocentriske, ideologiske fremstilling af verden. Fredsbevægelser skulle starte i skolen. Fredsbevægelsen skulle starte med at henvende sig til børnene. I historieundervisningen. Målet var at militarismen ikke skulle stå alene uden fremstilling af modsynspunkter på og tolkninger af forhold omkring krig og fred.Første Verdenskrig efterlod ni mio døde (Og et kollektivt tab af tro på fremskridtet og Gud) Fredsbevægelserne døde ikke. 1923: Stiftedes Fredsforbund (Folkeforbundet). På Institut for samfundsøkonomi og historie i København blev det besluttet, at større børn skulle undervises om fred. Historieundervisningen skulle bygge bro imellem nationerne. 1930 kom nye skolebøger.

2 Verdenskrig: Efterlod dannelse af FN og Unesco. (Ideen var at de nye generationer skulle opdrages til ikke-krig). Krigen starter i menneskets sind. FN-dag: Freds- og sikkerhedspolitik indføres i undervisningen.

Den kolde krig: Kampagnen mod Atomvåben. Nedrustningsudvalget. Nedrustningenspolitik må gå hånd i hånd med politisk løsning af de underliggende konflikter/problemer. 1980erne:

Fredsbevægelsen blomstrer igennem fredsundervisning. Jan Øberg kritiserer det danske debatniveau omkring sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitisk og nedrustningspolitisk udvalg. Nej til Atomvåben. Læger for Fred. Højskolelærere for fred. Gymnasielærere for fred. Øget interesse for fredsundervisning (højskoler).Kbh. 1983: Center for freds- og konfliktforskning. Forskning i fredelig konfliktløsning.F.F.V Foreningen af Formidling af Viden til fred (skrevet i den kolde krigs tid.)

1987:
Fredspædagogisk værksted. Fredsundervisning i vore nabolande.

90ernes afmatning. Højskolerne fastholdt ikke interessen. Generel afmatning. Dog fortsat aktivitet fra Center for konfliktløsning (Else Hammerich m.fl.) og COPRI.Vi står nu i en ny situation. Der er ingen dansk systematisk undervisning eller tidsskrifter. Mangler en tidsskriftsamling. Men qua internettet kan man nu hente viden via www.fred.dk/akademi.

Debatten

Anton Aggernæs:
Læger mod Kernevåben har efter murens fald haft medlemstilbagegang.

Åge: Man fikserer på personforhold og ikke de social-økonomsike relationer (jfr Marx, der fokuserer på klasseforhold). "Det er dem med gysserne, der bestemmer, hvad der står i bøgerne. Vil gerne have dette frem i løbet af dagen.”

Jørgen Johansen:
Der er flere perspektiver i fredsundervisning:

1. Kundskabsundervisning (Tal. Hvor mange døde, penge til våben etc.)
2. Hvordan skal man løse konflikter (fredelig konflikthåndtering).
3. Kampen for et bedre liv (frigørelsesperspektivet)
4. Livsstilsorienteret undervisning (frihed)
5. Hvordan forebygger man konflikter. Disse perspektiver har forskellig relation til staten. Autoriseret undervisning forholder sig mest til det kvantitative perspektiv (jfr. perspektiv 1).

Erik Lau Christensen:
Pragmatisk set er mennesket skabt til at forsvare sig. Derfor godt med et forskningscenter, der skal forske i fredelige måder at løse konflikter på. Derfor velkommen til Fredsakademiet. Vigtigt at der er et alternativt tankesæt til det pragmatiske (frygtbetingede).

Marina Jacobsen: Undervisnignen skal være tværfaglig.

Åge: Et af problemerne er at medierne styrer, hvad der kommer frem. De, der har en anden mening har ikke haft store muligheder for at komme igennem.Og propaganderer man længe nok for et synspunkt sælger det. Der er en kraftig økonomisk styring af medierne.

Marina J.: Det punkt omkring livsstil, som Jørgen Johansen nævner, skal måske uddybes. Ved ikke hvad der er natur, men kultur bygger på konkurrence (Paulo Freire).

Lærer fra Ålborg:
Den danske nationalisme er erstattet med eurocentrisme.

Åge: Efterlyser materiale, som lærere kan undervise ud fra "uden at slæbe sig ihjel".

Charlotte: Det er vigtigt at fokusere på mediernes rolle i krigsførelsen i forhold til Kosovo.

Marina J.: Vi har et "krigsråd" på RUC, som forsker i mediernes rolle i Kosovo.

Peter Mikael: Grundlaget for fredsakademiet er ikke-militært. Tværfagligt. Vigtigt formål at de forskellige "øer" forbindes, at de forskellige fredsmiljøer lærer hinanden at kende. At forskning og viden samles, koordineres og udveksles.

Kl. 11.00:

Etablering af fredsundervisning i Norge v. Eva Nordland, professor i fredsundervisning. Eva Nordland indledte med erindringer fra Atommarchen mod Paris. 1981 den første fredsmarch og 1982 og 1983 tilsvarende fredsmarcher Moskva - Minsk og New York - Washington. Herefter sang hun Nordahl Griegs "Kringsatt af fiender". E.N. Indledte sit oplæg med et citat at Tolstoj : "Der er ikke nogen vej til fred, freden er vejen". Samme Tolstoj: Har grundlagt en pædagogik for en fredskultur. I 1850erne byggede han en alternativ skole, idet han var imod den europæiske skole, hvor børn skulle sidde på stole og lære udenad. (jfr Grundtvigs kritik af samme skole ).Galilæi: var ophavsmand til den kvantificerende positivistiske tænkning, som prægede skolen: Alt skal måles, og det som ikke kan måles skal gøres målbart.Heroverfor stiller E.N. citater af andre, f.eks. kinesiske tænkere, som Laotze: Det handler om at blive menneske. "Gå til dine medmennesker. Lev sammen med dem. Elsk dem. Lær af dem. Start med det, de har. Byg på det, de ved. Og eftersom tiden går. Når arbejdet er gjort. Vil de fryde sig. Vi har gjort det selv. Herefter talte E. N. om børn og børns viden om fredskultur. Det centrale er at bygge en fredskultur. Ordet er vigtigt her. E.N. rejste spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bruge ordet: Fredsundervisning eller måske snarere stille opgaven: Humanistisk dannelse.

Nordland Højskole: En højskole som uddanner 100 nye studerende hvert år, som har fået til opgave at udbygge kulturen for fred. De skal mestre og udvikle en fredskultur i deres øvrige virke. Eks. En politimand, som inviterede en flok bøller til at opbygge/mestre en fredskultur. Mange store ånder har været optaget af spørgsmålet om, hvordan vi udvikler en fredskultur. F.eks Einstein, der rejste spørgsmålet : Hvordan skal vi vende os væk fra hysteri og konkurrence.

E.N.
Vores opgave må blive at få os væk fra dette fængsel ved stadig at stræbe efter at udvide vores cirkel for medlevelse således at cirklen efterhånden omfatter alle levende skabninger og hele naturen i dens skønhed. “Mennesket erfarer sig selv, sine tanker og følelser som noget adskilt fra resten. Erfaringen udgør en slags optisk bedrag i menneskets bevidsthed. Dette bedrag, denne illusion, er et fængsel for os og begrænser os til vore personlige ønsker og til en kærlighed, som kun omfatter nogle få personer.”

KL.
11.40:

Praktisk konflikthåndtering v. Kerstin Schultz, socionom og gæsteforsker ved Copenhagen Peace Research Institute (COPRI). K. S. startede med at fortælle om praktisk forsoningsarbejde, hun har deltaget i i Kosovo. Hun konstaterer indledningsvis, at der eksisterer en udbredt overtro på værdien af militære løsninger. K. S. er medlem af TFF . (Jan Øbergs freds- og konfliktforskningscenter i Sverige). K. S. har ialt været i det tidligere Jugoslavien 30 gange for at undervise i konflikthåndtering for TFF (og COPRI)

Forsoning

Ved forsoning forstår de fleste tilgivelse (jfr Nelson Mandela) Mandela har imidlertid haft meget lang tid til at bearbejde sine oplevelser. Har haft hele verdens forståelse for sine krænkethedsfølelser, vrede m.v. Er en moden mand. Ved forsoningsarbejde forstår K.S., at det handler om at bibringe deltagerne i krigsbegivenhederne en forståelse af, at de har været en del af en helhed, og at de andre også var en del af en helhed. Målet er at lære sin egen del at kende. At lære om sig selv. Forsoning er nødvendig, om man vil have fred. Det civile samfund indgår som et mål for krigshandlingerne. Årsagen hertil er, at en borgerkrig ikke som sådan handler om magtubalancer, men om konflikter i befolkningen.

Freden etableres, ofte på et politisk makroniveau. Og krig erstattes ikke med en fredstilstand, men et fravær af direkte krigshandlinger . K.S. har talt med menensker, der har erindringer fra 2. Verdenskrig. De udtaler, at dette er værre. Fordi alle er involveret. Og man kan ikke vende tilbage til en tidligere tilstand. Spørgsmålet står tilbage: Hvad er meningen med denne krig? Hvem var fjenden? Hvordan ser Freden ud?

Eksempel på de grumsede tilstande.

Bosnien:

Der er brugt mange penge på opbygning, men meget få er vendt tilbage til deres bydel. Stadig spændt situation. Stor arbejdsløshed. Stort omfang af vold og kriminalitet. Mange soldater.

Kroatien:

Genopbygningen så som så. Tilbagevendinger minimale. Enorm arbejdsløshed. Spændte relationer fortsat (Østslavonien). Inden FN forlod området, opdagede man, at man havde overset det menneskelige aspekt. Og TFF folk blev tilkaldt (Vukovar). Man arbejdede med studerende.

Pædagogikken

Målet var at træne ungdommen i at tale i Jeg - termer. De fleste unge måtte have tilladelse hjemmefra for at deltage. Nogen fik forbud. Der var også risiko for sabotage. Kæmpeaggressioner i luften. Hver dag indledtes med at lære hinanden at kende (sad i cirkler). Der deltog 25-30 unge. En indisk skål var et middel i undervisningen. Man måtte tage skålen og derefter kun fortælle om egne følelser (som middel mod den propaganda, de var fyldt med). Der var mange, som græd og trøstede hinanden. Der blev talt om sorg og om, hvordan man deler den sorg. Der blev også talt om sandhed. Hvem sidder inde med den?

K.S. citerede Josef: “I liked your programme, especially the bell. I never thought I could walk, talk with serbs again. Sad after talking to a Serb, Could see, that he is like me, just a boy inside.” En anden (serber): Vi er ikke forskellige fra kroater. Fred har ikke noget alternativ.Dernæst talte K.S. om sit arbejde i Kosovo. Hun beskrev miljøet. Der er tanks, soldater og stadig uhørt mange våben rundt omkring. Hver morgen vågner man til helikopterlyde. Pristina er en by kun befolket med albanere nu. Så en militærkonvoj. I midten en lille serbisk bus med serbere, der skulle eskorteres af militæret for at kunne komme ud og gøre deres indkøb. Man har blot ændret Magtbalancen. En anden etnisk udrensning er gennemført. Det civile samfund fungerer kun meget ringe. Intet rindende vand i flere dage. Nærmiljøet er forstyrret. Et samfund som ser ud som krig: Stor kriminalitet og vold. Mange af soldaterne er krigsveteraner. Organisationen og opbygningen af civilsamfundet fungerer ikke. K.S. oplevede at skulle undervise UCK-soldater, hvoraf ca. 200 i ledende stillinger. Traf 70 af dem og forsøgte at lære dem om konflikthåndtering. De fleste ankom til undervisningen i fuld kampuniform og med medbragte våben. K.S. valgte at tale om konflikter set udfra deres position. F.eks rejste hun spørgsmålet om, hvad FORSONING er. At beri sig fra had. At komme overens med det, man selv har gjort. Der var stille under denne del af undervisningen. Bagefter fik hun en rose og fik at vide, at dette var noget , de havde brug for mere af.De havde behov for at tale om det, som var sket. Men FN har ikke givet penge til dette arbejde, men stadig kun til våben og militæropretholdelse af "freden".

K.S. konklusion. Der findes et stort behov, men der er ikke kompetence og ressourcer tildelt til projektet. Også freden overlader man til militærfolk. Ondskab og vold eskalerer i en spiral. Disse mekanismer må man kende til for at kunne opbygge fred. Der er også brug for et politi, der fungerer istedet for militær. Freden skal organiseres så de menneskelige relationer og situationen normaliseres (Og man kommer væk fra frygt og sorg og våben).

Debatten:

Erik:
Der må være en principiel forskel på undervisning af folk, der har været i krig og folk, der ikke har.

Anja:
Hvad kan et fredsakademi bidrage med?

Åge:
Efter krige er der et behov for et opgør. En krigsforbryderdomstol.

Kerstin S.:
Undervisning af folk, der har været i krig handler om følelser. At håndtere dem. Empati. At forstå at følelser kan være positive, men også farlige. I Sverige undervises der f.eks i pojkevold. Dvs hvordan man håndterer sine voldsomme følelser uden at gribe til vold. Det er, når vi føler os magtesløse, at vi griber til vold. Men samfundet bruger alt for mange penge på militær og for få på forebyggelse af vold. Eksempelvis donerer Sverige i mia. til Kosovo militært, og kun 200 mio til civile formål!

Ang. krigsforbryderdomstol svarede K.S., at krigsforbrydelse skal straffes for at forebygge hævn og selvtægt. Men i sydafrika handler efterbearbejdningen mere om forsoning end om straf. Dvs. man arbejder på at få folk til at forstå, at det onde er en del af et system og ikke kun et vedhæng til "onde mennesker". Forsoningen handler om at forstå dette og få folk motiveret i arbejdet med opbygning af et bedre system, en fredskultur.

Lissi Ørvad:
Hvad er den principielle forskel på Sydafrika og Bosnien/Kosovo. Er forskellen den, at man i Vesteuropa og USA stadig fastholder, at det handler om "onde mennesker" og ikke om at se mennesker som del af systemer?

K.S.
En af forskellene er, at i Sydafrika er de lokale ledere indstillet på forsoning og fremtid. Fredsundervisning starter i skolen og handler om at lære mennesker, at der findes alternative konfliktløsninger til vold. Det kan være vanskeligt at se, da f.eks både skole og medier på forskellig vis opmuntrer til konkurrence og kamp. Medierne heroiserer volden. Og tager på denne måde håb fra mennesker. Der var derefter en del samtale omkring begreberne skyld, forsoning og mennesker.

Marina J.:
Forandringen indtræder, når man møder de andre og det bliver et Vi, i stedet for et os - dem. Vi kan ikke forandre verden fra det store, men i det små.

Kl. 13.30

Internetbaseret fredsundervisning i Sverige v. Jørgen Johansen, underviser og forsker ved Departement of Peace and Developement Research, Gøteborg universitet (PADRIGU).

J. J.: En af fordelene ved denne teknologi (internettet, red.) er, at f.eks den erfaring, som Kerstin kommer med, kan formidles til mange. Arbejdet kan nå studenter overalt. Fredsbegreber kan diskuteres på tværs af kloden.

Arbejdet ved PADRIGU foregår således, at fem personer får deres eget rum på nettet, hvor de kan tale sammen. De får en opgave og skal i enighed lave 1) en problemformulering, dvs. hvad vil de arbejde med omkring vold i Sverige. Og dernæst 2) skal de specificere et indlæringsmål, f.eks. racistisk vold på svenske skoler? De skal lave en arbejdsplan, og hver især formulere sig omkring emnet. Dernæst kommenterer de hinandens papirer. De har ialt 14 uger til projektet. Derefter har de fået en del teoretisk viden, hvorefter de hver for sig eller sammen går i gang med et praktisk-socialt projekt, der viser, at de kan anvende deres viden. De har 4 uger hertil.

Når vi taler vold skelner vi imellem direkte vold, strukturel vold, kulturel vold, normattiv voldsdefinition og deskriptiv voldsdefinition.

Forskellen på denne undervisning og anden undervisning er, at denne gør de studerende mere selvstændige. De har forskellig baggrund og læreren fungerer mere som katalysator for deres egen proces, end egentlig underviser. En ulempe er, at der ofte opstår tekniske problemer. Dette er dog ved at blive bedre. Som lærer bruger man ofte mere tid på disse processer, skal følge de studerendes temaer og debatter. Fordele. Man kan rejse og arbejde på samme tid . Konklusion. Det er spændende, fordele større end ulemper.

Internetundervisning kan ikke stå alene, men kan komplettere klasseundervisningen. Økonomisk er det lige så dyrt for undervisningen, men måske billigere for studerende, der kan bo hjemme.

Herefter fulgte en længere debat om, hvorledes denne undervisning kunne bedømmes med merit, og hvad udgifterne til undervisningen handlede om. Eva mente at denne undervisning bevirkede, at de studerende var mere motiverede og læste mere. J.J.: Meritproblemet løses ved Standardprincippet, en skala som hedder "Godt nok". Der er seks krav til godkendelse l) Valg indenfor fag, 2) rimeligt udfra fag, 3) perspektiver og nyt lys over emnet, 4) brug teori, 5) anvend teori i praksis, 6) reflekter over emnet i forhold til samfundets krav. Dokumentation. Studenter registreres på normal vis. De vurderes også på, hvor aktive de er på nettet. Der kræves en vis mængde læste sider. De skal udvise ansvar overfor hinanden og overfor om gruppen fungerer aktivt.(PADRIGU Startede i slut tredserne. Der arbejdes pt. med konfliktforskning i Gøteborg, f.eks. undersøger man, hvorledes straffeloven evt. kan ændres således, at vold kan dømmes på en anden måde til eksempelvis kurser i konflikthåndtering.)

14.20

Præsentation af Det Danske Fredsakademi v. Tom Vilmer Paamand, journalist, redaktør af Ikkevold og Aldrig Mere Krigs hovedbestyrelse. (Se vedlagte CD-rom). Der er en generationskløft i fredsbevægelsen. Hvordan sikrer man sig, at dette bliver formidlet til unge. Eventuelt ved at deltagerne her lægger det ind på nettet, som de brænder for. FN-forbundet vil gerne love støtte til fredsmateriale og undervisningsmateriale. T.P. talte om Det Danske Fredsakademi som en begyndelse. Der arbejdes på en database, et freds- og sikkerhedspolitisk leksikon. Allerede en god videns- database. Spørgsmålet er, hvordan kommer vi videre?

Herefter blev seminariet afrundet med opsummerende diskussion og generalforsamling.

Top