Det danske Fredsakademi

Om Fredsundervisning - og Opdragelse til Demokrati

Af Ruth Gunnarsen 2004

Indledning

Jeg har hørt Dalai Lama sige: “En almen humanistisk forståelse er afgørende for løsningen af globale problemer”.

Det er værd at erindre sig denne banale sandhed, hvis man skal beskæftige sig med undervisning i FRED. Du kan kun undervise godt, hvis du har et mål og ved hvorfor du underviser, ligesom du kun kan deltage i politik, hvis du selv har en overbevisning om hvorfor du gør det.

Der er brug for en moderne pædagogik, hvor lærere ikke er autoritære men går ud fra studenternes aktuelle erfaringer og til stadighed går ud fra studenternes ønsker så de lærer at deltage i den offentlige debat og føler deres meninger accepterede og derved får så pas megen selvtillid at de undgår at blive passive objekter som beskrives gennem den offentlige mening uden selv at deltage i at danne den.

Hvis man ikke kan forsørge sig selv eller lever i et samfund med en nervøs økonomi med store forskelligheder mellem rige og fattige tænker man hverken på forurening eller verdensøkonomi. Så er det ens egne basale behov ,der må dækkes dernæst vil mange forsøge at eje ligeså meget som naboerne.

Arbejde for FRED må være arbejde for størst mulig lykke for det størst mulige antal mennesker.

Lykkelige mennesker er sjældent aggressive. Aggressivitet bunder som regel i frygt eller misundelse.

Materielle goder er ikke udtryk for lykke og fred. Folk i fattige samfund lever ofte lykkeligt indtil nogle opdager at andre ejer meget mere eller at andre har fordelene af ens arbejde uden at ville dele.

Hvordan kan vi da opdrage til FRED?

Når voksne iagttager deres børns sandkasselege tror nogle, hvis en 2-årig begynder at slå andre med sin skovl, at det er udtryk for aggression. Det er det nok sjældent. Det vil være naturligt at udlægge det som kontaktforsøg i stedet. Når man ikke har mange ord at udtrykke sig med er det nemmere at bruge noget andet og med en skovl i hånden føler den 2-årige sig måske så tryg, at han/hun tør indlede kontakt. Som eksempel på en sådan adfærd husker jeg selv, hvordan vi som halvstore piger ofte om vinteren blev ”vasket i sne i ansigtet” af drengene i skolegården. Min far trøstede mig med, når jeg kom hjem og var gloende rød i hovedet, at det nok var fordi drengene kunne li mig og ikke turde give mig et kys. I flok kunne drengene blive ret vilde og jo mere vi piger skreg, des mere grinede de.

Vi kender nok alle eksempler på sådanne primitive former for kontakt. Sådan begynder vel ofte forskellige former for vold . Selv tror jeg ikke på, at der findes onde mennesker. Vold er snarere udtryk for svaghed. I frygtsituationer som at være i et fremmed land med en kultur som f.eks. at være i Irak for amerikanske soldater. Her forsår de hverken sprog eller kultur. Nu ser vi så i pressen hvilke frygtelige perverterede torturerende adfærd den militaristiske mandskultur kan bringe tidligere almindelige mennesker til at udføre.

En forankring i Menneskeretslig kultur kan være et formål med opdragelse til at forstå at nogen bliver forbryderiske voldspersoner og medløbere. Torturens psykologi må blotlægges, så den kan imødegås. Den lille gruppe, der er i stand til at sige nej - også under pres - må forstørres.

Vi må lære at nyde at være kritiske over for alle vore handlinger og tænke på, om det vi gør GAVNER ELLER SKADER VERDENSFREDEN.

Hvordan begynder vi her?

Det er godt at lære sit EGET SPROG med nuancer så man kan kommunikere uden at komme i skænderi på grund af misforståelser.

Det er også godt at lære FREMMEDSPROG for at møde folk fra andre lande og lære af dem og for at fremme en mere global forståelse.

Enhver form for KUNST og kunstforståelse gør mennesker glade. Virkelig kunst virker ofte som inspiration til, at man selv bliver kreativ på én eller anden måde. Det er vigtigt at blive i stand til at visualisere, hvad vi ønsker, hellere end det vi frygter vil ske.

Hvad bør man lære for at være med til at yde sin indsats for fællesskabet ?

MATEMATIK er i vore dage vigtig i mange produktionssituationer.

I en verden, hvor 1/3 af befolkningen sulter og en stor del af de øvrige er på slankekure – hvor der er : ”Enough for everybodies Need but not enough for their Greed” må matematikere stå stærkt for en beregning af og en bedre fordeling af basale goder mellem os.

Hvad skal vi vælge at hjælpe til med for at producere for at gavne verdenssamfundet ?

I et hvert land er det vigtigt at befolkningen kan brødføde sig selv, så man ikke bliver afhængig af pres fra andre lande eller må hamstre eller sikre sig med guld, diamanter, penge eller andre betalingsmidler. I enkelte lande tror nogle sig endog været så fattige, at man ernærer sig ved at sælge narkotika eller mennesker og senest også menneskelige organer fra levende personer.

Nu hvor en del af vor teknologi frembringes ved hjælp af olie er det især olieforekomster, der har været årsag til direkte angrebskrige.

Våbenindustri og eksport har været de riges indtægtskilde. Mange fattige lande er villige købere. Der hvor uvidenhed har ladet diktatoriske ledere få magten eller hvor misundelse og strid har skabt aggressioner har nogle følt, at våben var nødvendige for at skabe retfærdige levevilkår.

Under den kolde krig mente mange at militærmagt var vigtig for at nedbryde et centralistisk styre, hvor magt havde korrumperet. Der var dog ingen af de to supermagter, der turde anvende deres militære magtmidler.

Krigen i Irak blev vundet på kort tid, men freden er ikke i sigte på denne baggrund.

Terror angreb er nu blevet en ny måde at nedbryde en befolkning på. Gammeldags frontkrig er ikke den eneste form for krigsførelse vi ser for tiden.

Mod terror er det vigtigt, at vi ikke bliver så bange, at vi lader lovgivning - der mange steder er vundet gennem lange seje tovtrækninger og blevet ret humanistiske – indrette på frygt for terror. Terror er jo netop handlinger, der er begået for at skabe frygt . Gør vi det har terroristerne nået deres formål om at skabe frygt blandt de terroriserede.

HISTORIE er et vigtigt fag for at vi kan lære af fortidens fejltagelser og ikke gentage dem. Historiebøger bør selvsagt revideres. Krig har som bekendt kun ofre. Sejrherrer er som regel ofre for deres egen dårlige samvittighed. Vi skal huske, at det er sejrherrerne ,der som de overlevende har skrevet eller sponseret vor historieskrivning i ret høj grad.

Endnu er der kun få forsøg på at skrive fredshistoriske lærebøger. Fredsakademiet gør forsøg på at samle oversigt over begivenheder og personer, der har influeret fredstænkning.

Formålet med Fredsundervisning skal ikke være at ”normalisere” . De ville være, hvad den danske regering ønsker at gøre med Christiania eller hvad man prøvede at opnå i Nazityskland

Et liv i harmoni med sig selv og sine omgivelser vil tillade forskelligheder og ønske om kendskab til disse hos vore medmennesker.

Begyndelsen er selvsagt samværet med børn. Det viser sig nu hvor psykologer behandler flere tilfælde af insest og pædofili end de tidligere fik lejlighed til at de som har forbrudt sig mod lovgivningen her selv har været udsat for lignende tilfælde da de var børn.

De der slår deres børn af den ene eller den anden grund har som regel selv fået bank da de var børn.

Voldelige personer har som regel kun lært voldens sprog selv. Heldigvis er det nu forbudt for forældre, lærere og andre at slå her i landet.

Menneskerettighederne, som blev besluttede i 1948 i FN og på konferencen i Wien i 1993 med kun få ændringer i de oprindelige besluttede forsat at skulle være universelle og udelelige er vor fælles baggrund. Vi har ingen grund til at forsøge at blande religion og politik så længe vi anerkender disse fundamentale rettigheder i vore respektive landes grundlove.

Selv på denne baggrund er der dog stadig brug for lovgivning på internationalt plan.

Som eksempel kan nævnes Rumretstraktaten fra 1967 måske kan være en begyndelse eller et forbillede. Denne fastslår, at intet land kan eje det ydre rum.

Senere har den Internationale Havretstraktat - som startede allerede i 1700tallet med Hugo Grotius, der argumenterede for, at det åbne hav skulle kunne besejles af alle og være fælleseje: Mare librum est .

Havretstraktaten anerkendte, at de store noduler af rene metaller, der findes på bunden af vore dybeste have skal forblive ”Menneskehedens fælles eje” da ingen endnu har teknologi til at bringe dem op og kun de rigeste lande i verden måske kan skaffe den sådan teknologi. De bør også blive liggende indtil disse nodulers vigtighed for havenes flora og fauna grundigt er undesøgt.

Der kan sikkert nævnes meget mere, der bør være grundlæggende for Fredsundervisning. Det er vigtigt vi får iværksat dette systematisk til brug for enhver form for undervisning.

Snart vil mange erkende det her beskrevne som banale sandheder, og som noget alle er enige i.

Vi - de kulturelle kreative - vil da udgøre flertallet og være i stand til at begynde en bedre verden.

Top