Det Danske Fredsakademi
Hansen, Peter Mikael: Militærvægring 1849-1917
:
Definition af militærnægtelse og
militærvægring
Som nævnt tidligere i den historiografiske gennemgang gør få af de værker, der beskæftiger sig med militærnægtelse før 1917, sig større anstrengelser mht. at definere begrebet militærnægtelse. Hovedparten af værkerne sætter dog militærnægtelsen i forbindelse med værnepligten. I tråd med Sven Erik Larsens definition danner værnepligten også i denne undersøgelse udgangspunkt for en definition af militærnægtelsen. Jeg definerer generelt militærnægtelsen som en nægtelse af den militære værnepligt1. Et af problemerne med at definere begrebet militærnægtelse er, et ønske om at koble eventuelle samvittighedsmæssige, politiske eller andre holdningsprægede begrundelser til nægtelsen.
Men bevæggrunde for militærnægtelse ændrer sig over tid, og er man kun militærnægter hvis man har den rette moralske overbevisning? Kan dovenskab og udeblivelse ikke sige noget om manglende lyst til at bakke op om en given politik til en given tid? Hvem bestemmer gyldigheden af folks nægtelse?
Spørgsmålet er også om militærnægterbegrebet overhovedet kan benyttes, før nægterloven blev indført? Formelt set kan man definere en militærnægter i forhold til militærnægterloven, men så er der i følge denne definition formelt set ingen militærnægtere før militærnægterlovens ikrafttræden i 1917. Det mener jeg er en uholdbar definition. I realiteten var der folk, der nægtede at deltage militæret før 1917. Man kan i denne forbindelse tale om de facto militærnægtere. Efter 1917 kan man tillige tale om de jure militærnægtere. Denne undersøgelse viser da også, at militærnægtelse i det 19. århundrede eksisterede, helt i tråd med den almindelige anerkendelse af, at militærnægterloven i 1917 netop var et produkt af tidligere års nægtelse af militæret især omkring Første Verdenskrig. Men begrebet militærnægtelse dækker ikke alle former for militærvægring. Derfor tager undersøgelsen udgangspunkt i det overordnede begreb militærvægring.
Militærvægring er et meget bredt begreb, som i følge min definition omfatter alle, der vægrede militæret før og under værnepligten. Eksempelvis de personer der for at undgå militærtjenesten blev kasseret pga. simulation, byttede nummer, købte sig fri, deserterede, rømmede, udeblev ulovligt fra session eller mere eller mindre artikulerede en eller anden form for decideret militærnægtelse.
Til operationalisering af undersøgelsen har jeg konkret valgt at fokusere på hhv. den ulovlige sessionsudeblivelse og den artikulerede militærnægtelse.
Noter
1 Politikens Retsskrivnings &
Betydningsordbog definerer en militærnægter anno 1994
som en mand, der beder sig fritaget for den militærtjeneste,
han er indkaldt til. Heri ligger implicit, at man også er
militærnægter, hvis man beder sig fritaget fra
militærtjeneste, også selvom der ikke fandtes en
militærnægtertjeneste.
Lademanns leksikon fra 1985 definerer en militærnægter
som en værnepligtig, der af samvittighedsgrunde ikke
ønsker at bære våben og som fritages for
militærtjeneste mod at udføre civilt statsarbejde. Her
kobles definitionen til den alternative tjeneste.
Gyldendals ti-bindsleksikon fra 1978 definerer en
militærnægter som en værnepligtig, der af
samvittighedsgrunde ikke ønsker at bære
våben.
Ordbog over det danske sprog fra 1933 definerer en
militærnægter som en person, der (især af
politiske eller religiøse grunde) nægter at
gøre militærtjeneste.
Alle nævnte definitioner henviser til en militærpligt,
som man nægter, og tre af definitionerne indbefatter
samvittighedsmæssige begrundelser. To af definitionerne
omfatter muligheden for civilt arbejde. Tre af definitionerne
dækker således ikke de personer, der udeblev ulovligt
fra session, blev kasseret pga. simulation, byttede nummer,
købte sig fri, deserterede, rømmede eller på
anden opfindsom måde vægrede sig den militære
tjeneste.
 |
 |