Det danske Fredsakademi: Betænkning fra Fredskommissionen af 1998: Elsk-værdig sikkerhed

Statskommunismens fejlagtige forsøg på at gennemtvinge f.eks. planøkonomisk styring og anden centralstyring brød sammen. Den efterfølgende uhæmmede frihed til at misbruge den frie markedsøkonomi er nu også ved at bryde sammen.

Tilbage står de gode erfaringer fra Skandinavien med de nødvendige begrænsninger af friheden, f.eks. begrænsning af markedskræfternes frie spil.

Det centrale tema i vores betænkning er elsk-værdig sikkerhedspolitik. Vi forestiller os ikke, at verden kan forandres fra dag til dag, men vi er overbevist om, at danske politikere har mulighed for at beslutte og gennemføre ændringer i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, som vil kunne præge resten af verden.

Danmark har mulighed for at være et foregangsland, specielt på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Hvordan det vil kunne ske, vil vi beskrive i denne betænkning.

Hvad er fred?

Fred er ikke blot fravær af krigstrusler, krigsforberedelser og krig. Det oplever vi dagligt i vores eget liv - og i den store verden.

Fred mellem folk er resultatet af en politisk og social proces, som dynamisk fortsat bearbejder små og store konflikter konstruktivt til ny udvikling for samfundet og for dets borgere.³ Denne proces er nødvendig for bevarelse af freden.

Fred er en indre tilstand af harmoni i det enkelte menneske, og samtidig en harmonisk tilstand mellem mennesker.

Et menneske, som har oplevet at være i splid med sig selv, og derefter har fundet fred i sit sind, kan forestille sig, hvorledes freden kan være en befrielse og lettelse mellem mennesker.

Splid mellem mennesker, mistro, bagtalelse og propaganda kan altsammen bidrage til at skabe frygt og ufred. Frygtens verdensbillede fører til selvforsvar og dermed kamp.

Gode erfaringer, derimod, opbygger et tillidens verdensbillede i tryghed - det frigør kræfter til at skabe nyt og opbygge muligheder sammen med andre.

Et menneske, som er dybt forankret i en indre fred, kan virke som en lynafleder for en gruppe ufredelige mennesker, som derved kan føle tryghed til at slippe frygtens verdensbillede, og samarbejde i tillid⁴.

Mennesker, som tror de kan skabe fred ved at føre krig, kunne lære noget ved at studere f.eks. Europas blodige krigshistorie. Krig kan højst tvinge nogle mennesker til - for en tid - at stoppe kampen.

Men hadet lever videre og vendes måske nu mod den såkaldte fredsskaber. (Det ville måske være mere ærligt at anvende den korrekte oversættelse af det amerikanske udtryk: Peace enforcement. Det ville så på dansk blive: Fredstvang 41.)

Hvis fredstvang skal føre til egentlig fred, må hadet, frygten, rædslen, vreden, sorgen og alle de andre, voldsomme menneskelige følelser, som også er følger af krigen, udløses - i tilgivelse og forsoning.

Den transformationsproces kunne og burde startes inden krigen brød ud. Det var hensigten med FN, og det er fortsat håbet, at FN vil få chance for at medvirke til at muliggøre denne transformation hos befolkninger og enkeltpersoner, som er indblandet i konflikt, inden konflikten fører til krig.

En fredelig verden

Mennesker drømmer om en fredelig verden. Drømmen er en drivkraft for mennesker, men må parres med en indsats, en bestræbelse - en handling, for at føre til forandring.

Hvis drømmen om en fredelig verden skal virkeliggøres, må det enkelte menneske stræbe efter at fortjene en bedre verden at leve i.

Hvis en sådan bestræbelse breder sig til mange mennesker, - så vil vi måske en dag forenes i en sådan drøm og bestræbelse verden over, og drømmen kan blive til virkelighed.⁶

En gang i fremtiden

Mennesker har vanemæssigt knyttet forestillingen om fred til militært forsvar, alliancer og overnationale organer.

Almindelige mennesker må selv medvirke til at forme drømmen om fred i konkrete mål. Fremgangsmåden kunne være konkurrencer om essays eller noveller om emnet.

Når almindelige mennesker har formet konkrete forestillinger om, hvad en fredelig fremtid kunne indebære, vil mennesker kunne arbejde for virkeliggørelse af drømmen om fred - måske om 30 eller 100 år.

Ingen krige, ingen militær organisation, ingen våbenhandel eller -fabrikation, ingen militærforskning, ingen soldater, ingen efterretningstjenester.

Handel styret af lov, ingen told, men fri cirkulation af varer, tjenesteydelser, informationer og personer overalt på hele kloden.

Befolkningerne deltager aktivt i politiske debatter og beslutninger, som vedrører dem selv, i små, administrative enheder, hvor uenighed mellem politikere og enkeltpersoner er velset og kun sjældent kalder på professionel hjælp.

Undervejs mod denne fredelige verden blev våbenhandel og -fabrikation en dårlig forretning, som mistede national støtte. Ressoucerne gik i stedet til social udvikling i de fattigste lande, udvikling af demokrati og forbedring af miljøet.

Fokus for forskerne skiftede fra militær til miljø, undervisning og kultur. Våben blev destrueret.⁷

Trusler mod Danmark, nu og i en overskuelig fremtid

Inden vi former forsvaret, er det godt at vide, hvilke trusler man udsættes for, og hvilke værdier man ønsker at forsvare. Det er banalt, men nødvendigt at holde sig for øje, når Forsvaret (og forsvarspolitikken) er blevet en institution, som præges af traditioner og vaner.

Vi har forsøgt at se bredt på spørgsmålet om, hvad der truer Danmark nu, og hvilke trusler vi kan forvente inden for en overskuelig fremtid.

Militær aggression

En militær trussel anses almindeligvis for at være den største fare for et lands selvstændighed. Sådan har det været historisk set, men nutiden viser tendenser i nye retninger. Militære trusler forekommer fortsat verden over, men der anvendes i dag mange andre metoder til at undertvinge en nation.

De militære trusler mod Danmark har været forholdsvis lette at overskue: Forsvarsministeriet har selv for få år siden konstateret, at der ikke findes aktuelle trusler mod Danmark, og at de ikke forventes at kunne opstå inden for en overskuelig fremtid.⁸

Samme konklusion er Forsvarskommissionen, ifølge avisreferater, også kommet til.⁹ Mange andre lande er i samme gunstige situation; dette gælder størsteparten af NATO-landene.

Den væsentligste sikkerhedspolitiske ændring, som er sket siden Berlin-murens fald, er beslutningen om udvidelsen af NATO østover, som forhåbentlig ikke vil medføre nye trusler fra Rusland.

Det kan man næppe forestille sig, at vore militære eksperter har ment; så var Danmarks stilling til NATO-udvidelsen formentlig blevet en anden.

Så vi føler os trygge ved den vurdering, forsvarsministeriet selv har givet af de potentielle, militære trusler mod Danmark: De findes ikke (i Danmarks nærhed) og forventes ikke at opstå inden for en overskuelig fremtid.

Truslerne mod Danmark er af en anden art, og forsvaret mod truslerne må derfor også få en anden form end militært. Vi ser gerne, at denne konklusion sættes under debat i Danmark.

Demokratiets forfald

Hvis en fremmed magt har ønske om at opnå afgørende indflydelse i f.eks. Danmark, så er den enkleste metode naturligvis at sikre denne indflydelse gennem landets ledelse, således at danske ministre godvilligt samarbejder om at tilgodese den fremmede magts interesser.

Noget sådan kan naturligvis principielt ikke ske imod befolkningens vilje, hvis de demokratiske spilleregler opretholdes.

At opretholde demokratiske principper forudsætter, at politikerne mødes med interesserede borgere, som stiller spørgsmål til den førte politik gennem den seneste tid og planerne for den fremtidige politik.

Åbenhed og ærlighed i den følgende debat er afgørende for demokratiets mulighed for at kunne fungere. Demokrati fordrer, at borgerne er informerede, når de beslutter, hvilke politikere de tør betro deres støtte ved valget af nye folketingsmedlemmer m.v.
Hvis afgørende, udenrigspolitiske og forsvarspolitiske ændringer, som gavner en fremmed magts interesser, gennemføres uden åben, folkelig debat, trues nationens selvstændighed.¹⁰

En alvorlig trussel mod Danmarks selvstændighed findes allerede nu på det demokratiske område. Som anført af historikeren Poul Villaume har Danmark ændret sin udenrigs- og sikkerhedspolitik markant efter murens fald. Den danske politik er tilpasset USA's militær- og udenrigspolitik i tydeligt omfang.¹¹

Der er i sig selv naturligvis ikke en trussel mod den demokratiske frihed i Danmark, for så vidt den ændrede politik er resultatet af en demokratisk folkelig proces, og fortsat er genstand for en demokratisk og levende debat.

Det har imidlertid ikke været tilfældet og er fortsat et problem. Den danske befolkning har i et par generationer ikke vist den store interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Dannelsen af Det udenrigspolitiske Nævn i begyndelsen af 1920'erne har løftet disse spørgsmål ud af Folketingssalen til diskussion bag lukkede døre, og har begrænset muligheden for en folkelig forståelse og debat.

Man har talt om hemmelige protokoller i EU, som siges at indeholde betydningsfulde omfortolkninger af de officielle tekster. Hvis det er rigtigt, er demokratiet i EU og dermed også i Danmark alvorligt truet.

Tillægsprotokoller, som f.eks. Protokol til TEC (Treaty of European Community) om asyl til borgere i EU-lande, omhandler det stik modsatte; den fratager EU borgere retten til at søge politisk asyl i andre EU-lande.¹²

Vi har den opfattelse, at demokratiet både i internationale organisationer og i Danmark er truet af et stadig mere indflydelsesrigt styre af et lille antal professionelle politikere¹³, embedsmænd¹⁴ og interesseorganisationer, som ikke længere søger at skjule deres forsøg på at holde borgerne uvidende om forudsætninger for og konsekvenser af den førte politik.

Trods denne politik har der inden for den seneste generation været en række debatter i Danmark på det sikkerhedspolitiske område.

Fælles for disse sager er, at initiativet kom fra andre end parlamentarikerne (som kun modvilligt lod sig presse til debatten), og at sagerne alle havde deres oprindelse i beslutninger taget i USA, og beslutningsprocesserne i Danmark ikke endnu er klarlagt.

Det drejer sig om spørgsmål som: fremmede baser på dansk jord - herunder specielt Thule-basen i Grønland; kernevåben på dansk jord; efterretningstjenesternes registrering af lovlig, politisk virksomhed; grænser for åbenhed i dansk arkivlovgivning; COCUM-handelsboykotten af de østeuropæiske lande og udstationering af mellemdistanceraketter i Europa.¹⁵

Muligheden for demokratisk forfald er naturligvis størst i et land, hvor børn og unge opdrages til autoritetstro underkastelse. Danmark er derfor ikke så udsat i denne sammenhæng som mange andre nationer, hvor skoleformen i højere grad fremelsker ukritisk respekt for magthaverne.

Generelt synes der at være i det mindste tre grunde til, at magthavere har kunnet forlede store befolkninger til at betale for urimelig oprustning, og til at deltage aktivt i krig:

Økonomisk afhængighed

Et land, som indgår i det internationale samfunds omfattende vareudveksling og økonomiske transaktioner, er kun selvstændigt i den grad, landet evner at forsvare købekraften af egen valuta.

Mange lande har oplevet, hvorledes en svag økonomi har nødvendiggjort bistand fra f.eks. IMF og Verdensbanken, og denne hjælp har alene kunnet opnås efter omfattende indgreb i landets interne anliggender, som typisk har haft to hovedvirkninger:

Landet har måttet åbne sig helt for udplyndring fra fremmede lande, og internt i landet har de socialt svagt stillede fået det endnu vanskeligere, mens de rigeste har fået det bedre, ofte gennem mafialignende strukturer, (oligarki eller fåmandsvælde).¹⁶

En økonomisk krise i Danmark vil således være en alvorlig trussel mod landets mulighed for selv at træffe beslutning om de nødvendige begrænsninger i de frie markedskræfters spil.

Vi læser og hører om de økonomiske kriser overalt i verden. Senest kriserne i Sydøstasien, Brasilien og Rusland.¹⁷ Samtidig advarer politikere, kommentatorer og økonomer imod den hastighed og det omfang, hvormed økonomiske transaktioner i dag kan udføres verden over, og at dette kan forlænge de økonomiske kriser.¹⁸

Det virker langtfra givet, at nationen Danmark har mulighed for at forsvare sig mod store, internationale spekulanters eventuelle angreb på Danmarks økonomi.

En anden del af den økonomiske trussel er den stadig stigende koncentration af store værdier på få hænder. Multinationale selskaber overtager stadig flere virksomheder, hvilket fører til. Det skal her fremhæves, at multinationale selskaber har en betydelig evne til at undgå enhver form for demokratisk kontrol.¹⁹

En tredje økonomisk trussel er det militære forbrug af ressourcer. Store økonomiske og materielle ressourcer anvendes af militære styrker verden over. Militært materiel anvender ligeledes enorme mængder energi, og militærindustrien bruger store mængder råstoffer.²⁰

Ressourcer, som efter Fredskommissionens mening ville være bedre anvendt til at forbedre de økonomiske kår for de fattige i den tredje verden²¹. De ringe kår for store dele af verdens befolkning er som nævnt i sig selv en trussel også mod danske borgere, jvnf. Sociale svigt nedenfor.

Andre har bedre forudsætninger for at gennemføre en omfattende analyse af de potentielle, økonomiske trusler mod Danmarks selvstændighed.

Vi kan have en formodning om, at Danmarks selvstændighed delvist er underlagt økonomiske interesser i f.eks. USA's industri, som måske kæder Danmarks muligheder for at få del i den teknologiske udvikling sammen med viljen i Danmark til at indkøbe amerikansk produceret krigsudstyr, som det eksempelvis ses i forbindelse med Joint Strike Fighter-projektet.

Man kunne mene, at en sådan betragtning ville være meget kortsigtet, og det er vel kendetegnende for meget, vi i nutiden oplever, ikke kun fra USA.

Ethvert land, som indgår i det internationale samfunds handelssamkvem, vil naturligvis være udsat for pression fra forskellige økonomisk magtfulde virksomheder eller stater. Det forekommer os som om problemet er vokset til næsten uoverskuelige dimensioner efter de frie markedskræfters globale sejr over kommunismen.

Det forekommer påtrængende nødvendigt at beslutte i FN, hvorledes vi politisk kan styre verdensøkonomien gennem nødvendige begrænsninger i internationale, økonomiske transaktioner, som skader enkelt nationer eller verdenssamfundet. Eksempelvis kunne man beskatte valutaspekulationer.²¹

Sociale svigt

Et samfund består af samtlige de mennesker, som lever i samfundet, også de fattigste. Samfundets kvalitet vurderes almindeligvis ved, i hvor høj grad borgerne kan leve et lykkeligt liv i det gode samfund, som den amerikanske økonom John Kenneth Galbraith kaldet samfundet, hvor alle borgere har personlig velfærd, racemæssig og etnisk lighed og muligheden for at skabe sig et godt liv.²²

En social udvikling, som forringer de fattigste borgeres livskvalitet er som sådan en trussel mod samfundets kvalitet, men er også kimen til en anden trussel: Stigende forskel mellem levefod for rig og fattig i et samfund betyder stigende, sociale spændinger, som kan udløse oprør, i værste fald i form af væbnet revolution og borgerkrig.

For eksempel var uenigheden om mekanisering af landbruget en medvirkende hovedårsag til den genopblussende konfrontation og borgerkrig i Sudan.²³ De økonomiske konsekvenser af krig eller borgerkrig forstærker forskel i levefod og destabiliserer dermed samfundet yderligere.

På det sociale område går udviklingen internationalt bl.a. i retning af en ny underklasse, som lever på eller under sultegrænsen.

Ifølge tal fra Den internationale Arbejdsorganisation ILO's World Employment Report 1998, er der omkring en milliard mennesker arbejdsløse ud af en samlet arbejdsstyrke på tre milliarder, og mellem 750 og 900 millioner er underbeskæftigede.²⁴

Udviklingen er tydelig og skræmmende i såvel USA som England, men det virker som om hele Europa er i gang med at omforme de sociale sikkerhedsnet, således at der skabes en underprivilegeret klasse af tabere, som ikke kan få arbejde på normale vilkår, og som ikke sikres et rimeligt eksistensniveau gennem forsikring eller offentlige ydelser.

Denne nye underklasse henvises til at påtage sig arbejde til lønninger, som ikke indgår i det aftalesystem, som har været gældende for alle i Danmark. Aktiveringsordninger og arbejdstilbud har en sådan karakter, at udviklingen står åben for indførelse af tilstande, som vi kender dem fra England og USA.²⁵

Billedet af trusler på det sociale område forstærkes, når man betænker, at andre mindretalsgrupper i Danmark i de seneste år har været udsat for alvorlige besparelsesbestræbelser: F.eks. handicappede på institutioner, børnehavebørn, ældre syge, raske, men svage ældre, som har behov for hjemmehjælp m.v. Listen er desværre meget længere.

Politisk hævdes det, at disse besparelser er nødvendige for at undgå, at velfærdssamfundet bryder sammen under de stigende byrder. Det virker ikke overbevisende, når de samme politikere fastholder de militære udgifter uforsvarligt høje i en situation, hvor Danmark ikke kan øjne nogen fjender.

En anden, social trussel mod Danmarks fremtid er angivet som truslen fra de fremmede, indvandrerne, flygtningene. EU har opbygget et system, som skal holde indvandrere og flygtninge ude fra Europa. Systemet virker ikke effektivt, men man søger til stadighed at forbedre det. Nogle har brugt betegnelsen Fort Europa om udviklingen.

Historisk-økonomisk kan det næppe benægtes, at problemet er opstået som følge af århundreders kolonistyre og udbytning af lande udenfor Europa.

Udviklingslandene udplyndres fortsat. Udslusningen af værdier fra U-landene (som også kaldes strukturel vold) er fortsat flere gange større end den udviklingshjælp, de industrialiserede lande, herunder EU-landene, betaler til U-landene. Dette hænger blandt andet sammen med industrilandenes store krigsmateriel-eksport til U-landene.

I 1997 var de største våbeneksportører: USA som eksporterede for 77 mia. kr. Storbritannien som eksporterede for 35 mia. kr. og Rusland som eksporterede for 34 mia kr.²⁶ (De enorme våbenlagre er i sig selv en trussel, idet deres tilstedeværelse øger muligheden for at terrorister kan få fat i våbnene.)

Denne sammenhæng (strukturel vold) er klar nok for de fleste regeringer i U-landene, men erkendelsen af den samme sammenhæng synes vanskeligere i Europa og USA.

Den egentlige, sociale trussel i denne sammenhæng ligger måske snarere i faren for omfattende krige forårsaget af de store forskelle i levefod inden for U-landene internt og indbyrdes, og mellem U-landene og I-landene.

Miljøet lider nu og i fremtiden

Alle mennesker lever i og af et samspil med naturen; også selvom man bor midt i storbyen, er man afhængig af sund mad, ren luft og rent vand.²⁷ Trusler mod miljøet er derfor trusler mod borgernes mulighed for at leve, nu og i fremtiden.

De miljømæssige trusler er vel almindelig kendte efter Brundtland Rapporten og det indblik, vi har fået i forureningsproblemerne i de tidligere Øst-blok lande.²⁸

Mindre kendt er det, at militærets forbrug forurener enorme områder, og selv om atomarsenalerne blev fjernet i morgen, ville affalds-produkterne ligge tilbage i årevis.²⁹

Kemiske og bakteriologiske (mikrobiologiske) våben udgør ligeledes en trussel, selv i fredstid, men også konventionelle våben kan i sig selv udgøre en miljøtrussel.³⁰

Danmark kan her bryste sig af at forsøge at eksportere problemet med CO² forurening til lande, som har dårligere råd til at gøre noget ved det, og samtidigt forøge dets egen forurening med stadig stigende biltrafik, godt hjulpet på vej gennem investeringer i nogle af verdens største vejbroer, og fortsat udbygning af motorvejsnettet.³¹

Andre trusler: krig ved fejltagelse

På grund af hemmelighedskræmmeri og kriminel våbenhandel får vi som regel først med års forsinkelse besked om de efterhånden talrige situationer, hvor verden har været på kanten af storkrig som følge af teknologiske eller politiske fejltagelser. Som verden ser ud i dag, er risikoen for krig, baseret på fejlinformationer, nærliggende, f.eks. med start i Indien/Pakistan, i eller omkring Israel eller Nordkorea. Og nye brændpunkter kan når som helst opstå. Sådanne krige kan næppe totalt forebygges; men de menneskelige konsekvenser af krig ville være langt mindre i en relativt mere afrustet verden.

Kulturelle trusler og aggression

Hvis en fremmed nation ønsker at påvirke os i Danmark til at handle i overensstemmelse med den fremmede magts interesser, kan et godt virkemiddel være propaganda. I en mere sublim form kan propaganda indarbejdes i underholdningsfilm og andre mediebårne aktiviteter.

Blandt andre, aktuelle eller potentielle trusler ser vi truslen gennem medierne som farlig, specielt voldeliggørelsen gennem film og underholdning i TV, og gennem computerspil.³² En voldelig tankegang indpodes i vore børn gennem den kunstige verden, som de lærer bedre at kende end deres eget lands kultur.

En ofte overset kulturel trussel repræsenterer værnepligt (og i andre lande især tvangsudskrivninger f.eks. af børnesoldater, frivillige i væbnede styrker og paramilitære styrker). Den militære opdragelse lærer underordnede ubetinget lydighed over for overordnede, og at man skal værne om konservative samfundsværdier.

Værnepligtige indoktrineres på denne måde til at afstå fra at påtage sig et personligt ansvar. Et samfund, hvor størstedelen af borgerne mangler den personlige ansvarsfølelse, er farligt og sårbart over for udemokratiske ledere.³³

Vildledende propaganda

Mennesker føler et større behov for beskyttelse gennem et militært forsvar, hvis der findes en synlig fjende. Den største trussel (ikke blot kulturelt men generelt) mod Danmark (og verdensfreden) ligger måske i den propaganda, som føres fra - tilsyneladende - mange sider (herunder det militærindustrielle kompleks).

Propagandaen søger at forøge skrækken for muslimsk fundamentalisme, så det på befolkningen virker, som om alle muslimer er den fjende, som vi andre må stå sammen om at forsvare os imod.³⁴

De grusomheder, som vi er vidne til i f.eks. Iran, Irak, Palæstina, Algeriet, Afghanistan og ved terrorangreb på amerikanske, militære forlægninger og ambassader, kategoriseres i samme gruppe: muslimsk fundamentalisme.

Det giver alle indtrykket af en verdensomspændende sammensværgelse mod amerikanerne (og europæerne). En sådan sammensværgelse findes muligvis, men består i så fald endnu kun af ganske få fanatikere, som næppe kan udgøre en egentlig militær trussel.

Vi tør knapt skrive dette, fordi propagandaen måske allerede har ensrettet almindelige danskeres tankegang, så vi kun tør håbe på forståelse hos de besindige og eftertænksomme, når vi udtrykker os herom. Faren ved den tilstand, som propagandaen skaber, er, at mennesker polariseres.

Vi i vores samfund bringes sammen mod en fjende, som endnu ikke findes, - og denne, splittede, imaginære fjende tvinges derfor sammen for at forsvare sig mod truslen fra os. Vi vil derved selv have medvirket til at skabe en ny fjende, vildledt af propagandaen.

Vores egen forsvarsvilje, militærapparat, investeringer i nyt krigsudstyr og omtale af den farlige fjende kan gradvist få en lille gruppe fanatikere til at vokse gennem tilgang af alle dem, som føler, at vore våben er rettet mod dem.

Våbenkapløb

Fortsat uimodsagt propaganda kan over en årrække føre til et nyt våbenkapløb mellem to magtblokke. Den ene magtblok eksisterer allerede og omfatter USA med Israel og NATO-landene som allierede, mens modparten kan komme til at bestå af de arabiske lande i alliance med bl.a. lande med hovedsageligt muslimsk befolkning, f.eks. Pakistan.

Konsekvenserne af en sådan udvikling vil være forøgede investeringer i krigsmateriel (også sikkerhedsudstyr og apparatur til personovervågning, herunder også af personlig korrespondance) i store dele af verden, og deraf følgende forarmelse af store befolkningsgrupper.

Omfanget og antallet af mindre krige rundt om på kloden vil stige i takt med de øgede mængder af våben og de stigende spændinger.

Risikoen vil være, at spændingerne mellem de to store blokke udløses i krig på et tidspunkt. I så fald vil omkostningerne være uoverskuelige.

Hvem kan have interesse i en sådan udvikling? Hvem kunne stå bag den propaganda, som kunne føre til dette? Var lignende kræfter aktive i udviklingen af fjendebilleder mellem USA og det tidligere Sovjetunionen for 50 år siden?³⁵

Hvad kan vi gøre?

Hvis der er blot noget sandt i disse betragtninger, så vil det være uklogt af Danmark at styrke eller blot bevare den danske krigsmaskine i dens nuværende omfang, så den kan opleves som en mulig trussel i forbindelse med USA's og NATO's styrker.

Hvis vi vil os selv og verden det godt, så ville vi gøre en indsats politisk i FN for at bygge bro mellem USA og dem, som føler sig truet af USA.

Vi ville modvirke nye blokdannelser i verden. Vi burde også benytte vort NATO-medlemskab til at fremme nedrustningen, og gennem en aktiv og helhjertet indsats styrke FN og OSCE til forbedring af sikkerheden for de mange små nationer i Europa og i verden.

De over 16 milliarder kroner, som militæret årligt koster det danske samfund burde fordeles til forskellige former for indsats til imødegåelser af de virkelige trusler med Danmarks selvstændighed og forbedring af muligheden for fortsat bevarelse af fred og gode livsvilkår for os selv - og for vore naboer.

Sikkerhedspolitiske scenarier

Fremtiden formes af, hvad mennesker vælger at gøre nu. Vi har valgt at se på tre mulige fremtider. Vi gør os ingen illusioner om at kunne vide, hvad der vil ske. Vi har dog gjort os tanker om nogle af de muligheder, menneskene i verden har at vælge imellem nu.

Vi gør, som vi altid har gjort!

Den mest sandsynlige nære fremtid er måske, at politikerne ikke foretager sig noget radikalt anderledes hvad angår sikkerhedspolitik. For over 50 år siden besluttede de ledende magter i verden at forsøge at undgå en ny katastrofe, og man dannede FN.

Forsøget lykkedes kun delvist fordi der opstod splid og mistillid mellem stormagterne. Vi ved i dag en del om den propaganda, som opbyggede fjendebilledet af Sovjetunionen, og som skabte en næsten hysterisk angst for kommunismen i USA.³⁵

Man fortsatte derfor den vanemæssige tanke om nationalt forsvar og den naturlige følgetanke, at et forsvar uden angrebsstyrker ikke virker tilstrækkelig truende over for en potentiel angriber.

Hvis vi i verden vælger at fortsætte den grundfilosofi om sikkerhed d. v. s. de førende militærmagter fortsætter med at råde over angrebsstyrker så vil verden fortsat bruge meget store summer på militær udrustning, som bestandig må moderniseres, og på aflønning af militærpersonel³⁶ og efterretningstjenester.

Militære alliancer opstår for at opnå politiske mål, herunder også at opveje truslen fra andre alliancer, d. v. s. at vi må forvente, at der opstår én eller flere alliancer som beskyttelse for de nationer, som føler sig truet af NATO.

Når dette sker, vil stadig større økonomiske midler blive brugt i militær oprustning, og virkningen på den fattigste del af verdens befolkning behøver vi ikke beskrive. Fattigdom og sygdom følger altid med militær kaprustning.2

Ser vi atter på historiens gang, må vi forvente, at kaprustningen fortsætter, indtil én af parterne enten benytter en strategisk velegnet situation til angreb, eller én af parterne ikke længere har økonomi til fortsat kaprustning. Dannelsen af nye magtalliancer vil forøge risikoen for atomangreb.

Mange tegn gennem de seneste år peger i retning af fortsatte og forøgede atomvåbentrusler, ikke blot i Europa, men i hele verden.

At USA, England, Frankrig og Kina bevarer og videreudvikler egne atomvåben og samtidig søger at forhindre andre landes udvikling og anskaffelse af disse våben er udtryk for en dobbeltmoral, som reelt befordrer udviklingen af atomvåben verden over, f.eks. i Indien, Pakistan og Irak.

Når denne dobbeltmoral ikke blot er umoralsk, men også farlig, er det, fordi det øger risikoen for, at relativt diktatoriske lande vil få atomvåben. Netop sådanne lande vil formentlig have færre betænkeligheder over for at bruge atomvåben.

Vi mener sammenfattende ikke, at der vil være grundlag for i dette scenarie at tro på afspænding i verden, eller væsentlige omfordelinger mellem militæromkostningerne og omkostninger til sygdoms og fattigdomsbekæmpelse.

Det virker mere sandsynligt, at der vil ske en stigning i militæromkostningerne i de kommende år, og dermed vil en ny kaprustning være i gang. Nye, store krige vil stadig true, hvis vi ikke grundlæggende ændrer vor sikkerhedsfilosofi.

Planerne om udvikling af nye kampfly, hvor Danmark vil støtte USA økonomisk, og det kendskab vi indtil nu har fået til investeringsønskerne til dansk forsvar de kommende år, synes at bekræfte denne vurdering.³⁷

Udsigten til endnu en gentagelse af den sørgelige historie om kaprustning i verden gør, at vi forsøger at vinde forståelse for muligheden for nu at vælge andre metoder til fredssikring i fremtiden.

Denne mulighed står åben i denne gunstige, sikkerhedspolitiske situation, som består i verden netop nu. Om få år vil muligheden være forpasset, måske for mange år fremover, måske for altid.

Derfor er det nødvendigt at arbejde for en ny sikkerhedsfilosofi, mens situationen er så usædvanlig gunstig.

Angrebsstyrker nedrustes

Såfremt man globalt beslutter sig til at genoptage bestræbelserne fra 1945³⁸ for at udgå en ny stor krig ved at modernisere FN, kunne det første og relativt let opnåelige mål være, at begrænse nationale, militære styrker i verden til defensivt forsvar. I øjeblikket er der kun to lande, Taiwan og Sydafrika, som har defensivt forsvar som sin officielle strategi.³⁹

Defensivt forsvar er først blevet beskrevet af Anders Boserup, dansk magister i teoretisk fysik og fredsforsker. Han sagde om emnet:

I defensivt forsvar skal de konventionelle styrker omstruktureres. Betingelsen for ægte balance er ikke ligheden mellem de to parters militære styrker. Betingelsen er uligheden mellem de to modstanderes militære relative styrke, når de kæmper henholdsvis i defensiven og offensiven.⁴⁰

Tanken er altså, at såfremt begge parter har defensive styrker, som kan nedkæmpe modpartens offensive styrker, så vil ingen indlede en krig. Tanken er videre, at nationerne i verden omstrukturerer deres styrker til alene at omfatte defensivt forsvar.

Eftersom en sådan ændring vil betyde begrænsning i såvel typen af våbensystemer, som i styrketallet i de enkelte landes militær, vil en nedrustning under betryggende kontrol være mulig.⁴¹

En sådan beslutning forudsætter opbygningen af en alternativ sikkerhed for de enkelte lande. FN kunne være det internationale redskab, som kan erstatte den sikkerhed, vi f.eks. i Danmark forsøger at opnå gennem NATO-medlemskabet.

FN må - på en effektiv måde - kunne muliggøre hjælp til svage lande, som udsættes for overgreb (militært, økonomisk m.v.) af stærkere lande. Derfor kan ingen, heller ikke stormagter eller supermagter, have veto over for beslutninger om støtte til truede nationer.

Problemet samler sig i det hele taget om de stærkeste militærmagters indstilling. Man kunne tro, at den usædvanlige verdenspolitiske situation, hvor USA står alene tilbage som supermagt, kunne gøre det muligt at arbejde i denne retning, hvad angår sikkerhedsfilosofi.⁴²

Nationalt miitær nedrustes

Hvis det lykkes af nedtrappe de nationale styrker til det nødvendige for et defensivt forsvar, vil en sådan udvikling samtidig frigøre meget store pengemængder, som vil kunne anvendes konstruktivt, f.eks. til genopbygning efter krige, til fattigdomsbekæmpelse og til sygdomsbekæmpelse.⁴³

En anden, og ikke mindre vigtig følge af denne udvikling, vil være muligheden for afskaffelse og destruktion af alle atomvåben i praksis.

Man kunne mene, at det i forbindelse med drøftelse af dansk sikkerhedspolitik er meningsløst at komme med sådanne overvejelser. Det mener vi ikke det er. Dansk sikkerhedspolitik foregår i et internationalt klima eller miljø, som vi selv er med til at skabe.

Danmark har mulighed for at påvirke andre lande i FN, og det er tidligere set, at en målrettet indsats for at stoppe noget, som almindelige mennesker kan forstå er vanvittigt, kan føre til resultater trods modstand, som f.eks. traktaten mod personelminer eller oprettelsen af en stående, international domstol til pådømmelse af krigsforbrydelser.

Det er altså muligt at opnå politiske resultater trods modstand fra store, økonomiske interesser og verdens største militærmagter.

Danmark har samtidig fortsat mulighed for at gennemføre egne initiativer inden for NATO, OSCE, EU og de andre internationale organisationer Danmark er medlem af, og dermed på en konstruktiv måde optræde som foregangsland på det sikkerhedspolitiske område.

Hvis det lykkes at tage det første skridt i retning af en ny sikkerheds-filosofi, hvor FN’s rolle er integreret i den enkelte nations mulighed for at forsvare sig mod en større magts overgreb, kan grundlaget for en videre udvikling være lagt.

Såfremt tilliden til FN’s upartiske indgriben er stor nok, vil behovet for nationalt militær falde helt bort²¹. En kontrolleret afrustning af alle offensive militærstyrker i verden vil være mulig som det første skridt.

Næste skridt vil være at afskaffe alle militærstyrker. Man kan forestille sig en situation, hvor verden ikke længere levede i angst for en ny krig, men alene førte en stadig kamp mod kriminalitet. I en sådan verden vil nationale og FN baserede politistyker samarbejde om bekæmpelse af national og international kriminalitet.⁴⁴

Behovet for bevæbning vil da gradvist blive mindre efterhånden som muligheden for, at kriminelle kan få våben, bliver begrænset. Nedrustning skal derfor altid gennemføres med en kontrolleret destruktion af våben.⁴⁵

De økonomiske interesser i krigsmateriel kan naturligvis - i begyndelsen - være en stærk modstander, som aktivt vil modarbejde en sådan udvikling i verden. Det omfatter også de stater, som tilsyneladende opnår betydelig indtjening gennem produktion og eksport af krigsmateriel.⁴⁶

Det er vor tro, at presset fra befolkningernes forståelse for fornuften i en sådan udvikling en i dag vil være stærkt nok til at sikre denne konstruktive udvikling. Mange vil måske - med nogen ret - frygte, at der skal en ny stor krig til, før de største magters ledere indser behovet for at afskaffe krigen som politisk instrument.

Er vi modne?

Vi tror, at tiden er ved at være moden uden behov for endnu en grusom demonstration af krigens meningsløshed. Befolkningernes modenhed i dette spørgsmål er måske større end den modenhed, vi finder hos de største magters ledende politikere? De har jo så meget andet vigtigt for!

Derfor er det vigtigt for os, at mange igen går ind i debatten om Danmarks mulighed for at påvirke det internationale, sikkerhedspolitiske klima netop nu.

Det er gavnligt for demokratiet og freden i Danmark; visioner er nødvendige for nyskabelser. Vi kan gøre større nytte, når vi tænker og handler på en ny positiv, sikkerhedspolitisk måde.

Konkrete forslag

Fredskommissionen har set det som sin opgave at fremkomme med konkrete forslag til, hvad danske politikere kan beslutte sig til at gøre for at fremme fred og sikkerhed og styrke folkeretten.

I de foregående afsnit, hvor vi især har foretaget analyser og vurderinger, har vi også en del steder givet konkrete handlingsforslag, hvor det er faldet naturligt. Vi har også søgt at vise, at der på en række områder især er brug for generelle holdningsændringer.

I det følgende vil vi lidt mere systematisk fremsætte konkrete handlingsforslag.

Vi har set det som vor opgave at bryde de vanemæssige tanker, som har dannet sig omkring dansk sikkerhedspolitik og forsvar, fordi vi mener, at den sikkerhedspolitiske dagsorden stiller helt nye krav.

Fortsættelse af traditionel sikkerhedspolitik og forsvar i form af militærstyrker er utilstrækkelig og efter fredskommissionens mening direkte skadelig for udviklingen af bedre internationale relationer og sikring af fred og stabilitet.

Der er ikke tvivl om, at det er punkt 4), som især indeholder svarene på de trusler, vi har beskrevet tidligere i betænkningen, og det især er punkterne 1) og 2), som indeholder konkrete forslag til løsning af det udviklingsbehov, vi har beskrevet under de sikkerhedspolitiske scenarier.

Punkt 3) er interessant, for så vidt som man politisk ønsker at tage de økonomiske konsekvenser af den internationale afspænding, og samtidig har det politiske mod til at løse de lokale beskæftigelsesproblemer, som opstår derved.

1) International indsats mod militære konflikter i verden

FN blev primært skabt til at løse denne opgave. Derfor er det Fredskommissionens forslag til politikerne: Brug flere diplomatiske virkemidler til styrkelse af FN.

Eftersom den største trussel mod FN's integritet er USA's forsøg på at dirigere FN, må Danmarks indsats være - gennem diplomati og forhandling - at imødegå sådanne forsøg ved at finde sammen med stater, som på samme vis ønsker at bevare FN's upartiske grundlag, og med denne magtbases styrke påvirke USA til at opgive sine forsøg på at underminere FN økonomisk og politisk.

Danske politikere opfordres derfor til at arbejde for en ajourføring af FN-pagten, således at også små lande kan opnå beskyttelse af og gennem FN, også selvom der er tale om en interessekonflikt med en af de stormagter, som nu har veto i Sikkerhedsrådet. Dette er i praksis at sikre, at de pacifistiske dele af FN-pagten overholdes.

Løsningen må sikre, at en sådan stormagt erklæres inhabil inden afstemninger og dermed mister sin vetoret på forhånd. Subsidiært må en fuldstændig afskaffelse af vetoretten vedtages, hvis FN skal få mulighed for at spille den tiltænkte rolle, også når stormagternes interesser indgår i konfliktårsagerne.

Fuldstændig afskaffelse af vetoretten er måske i det lange løb bedre, fordi det i højere grad sikrer, at en jævnbyrdig dialog mellem parterne kan fortsætte.

Man kunne også argumentere for, at Sikkerhedsrådet reelt fungerer som et overhus, hvor generalforsamlingen er underhuset, samt at det måske vil være aktuelt at afskaffe Sikkerhedsrådet helt og erstatte det med konflikt-forebyggende organer.

Videre kunne man dernæst arbejde for, at alle militære organisationer underlægges FN's myndighed og kontrol. Danske styrker måtte her gerne være de første.

Tilsvarende opfordres danske politikere til at arbejde som konfliktløsere mellem de mindre lande i FN, som føler sig truet af en større magt, og denne magt.

Vi vil foreslå, at Danmark opretter et kontor i FN, hvor alle lande frit og uformelt kan komme med deres problemer og bekymringer, og danske diplomater, med anvendelse af moderne konfliktløsningsmetoder, udfylder rollen som upartiske mæglere mellem parterne.

En sådan funktion ville, med anvendelse af disse metoder, være mere værdifuld end tidligere forslag om voldgift.

Hvis denne mægling mislykkes, må opgaven gå videre til FN's centrale organer. Danske politikere og embedsmænd har på grund af Danmarks ubetydelige størrelse og magt en langt bedre mulighed for at optræde som uvildige mæglere i sådanne konflikter, end f.eks. politikere og embedsmænd fra USA.

Danske politikere opfordres til at arbejde for, at menneskerettighederne, som indgår i FN-pagten, også kan sikres gennem aktioner fra FN mod f.eks. diktatorer som Saddam Hussein og Milosevic, når de gennemfører folkeforfølgelse og folkemord.

Ændringer i de internationale retsregler, vedtaget i FN må sikre, at FN kan retsforfølge direkte på det personlige plan, så de uheldige, uretfærdige og uvirksomme sanktioner mod civilbefolkninger afskaffes som politisk, internationalt virkemiddel.²¹

Den danske lovgivning skal tilpasses de internationale traktater, Danmark har skrevet under på. Eftersom Danmark har ratificeret Briand-Kellogg-Traktaten, bør grundlovens paragraf 19, stk. 2, slettes helt.⁴⁷

OSCE er et velegnet forum i Europa for løsning af lokale konflikter, som truer freden. Danske politikere opfordres til at fortsætte og forøge indsatsen for at gøre OSCE til et velfungerende instrument for en fredelig udvikling i Europa.

Man kunne politisk arbejde for oprettelse af regionale OSCE-lignende organisationer i resten af verden.

Selv om, eller måske netop fordi Danmark har forbeholdet, at vi ikke vil deltage i en fælles EU-forsvarspolitik, kan og bør vi i EU arbejde for total europæisk atomvåbenafrustning.

I ikke-spredningstraktatens ånd må der i EU vedtages en deklaration om, at EU aldrig må blive en atomvåbenmagt. Et skridt på vejen til atomvåbenafrustning kan være atomvåbenfri zoner i Europa⁴⁸, og pres på Frankrig og England for, at de hastigt afvikler deres atomvåbenarsenaler.

NATO synes i fredskommissionens analyse at fremstå som en potentiel og reel trussel mod afspænding i verden. Danske politikere opfordres hermed til at arbejde for ændring af NATO, således at pagtens lande beslutter sig til at nedruste til det niveau, som er nødvendigt for et defensivt forsvar.

NATO-landene har friheden til at gøre dette dels fordi NATO formelt er en demokratisk organisation, og dels fordi der ikke findes nogen magt i verden, som på nuværende tidspunkt militært kan true NATO. NATO forbruger 2/3 af verdens samlede kendte militære omkostninger.

Diplomatisk foreslår vi dernæst, at danske politikere arbejder i FN for reduktion af behovet for nationale styrker verden over gennem etablering af pålidelige og neutrale sikringsordninger for nationer, som måtte føle sig truet militært, økonomisk m.v. af større magter.

Endelig foreslår vi, at danske politikere viderefører disse bestræbelser til egentlig, kontrolleret nedrustning af alle angrebsstyrker i verden til alene at dække behovet for defensivt forsvar. Også her spiller det en væsentlig rolle, at Danmark kan fremtræde som en nation, der ikke kan mistænkes for at have skjulte magtmotiver eller skumle hensigter.

Såfremt danske politikere måtte erfare, at det ikke er muligt at opnå tilslutning til ensidig nedrustning af NATO-styrker til defensivt forsvar som foreslået ovenfor, opfordrer vi alternativt danske politikere til at udmelde Danmark af NATO, for dermed at opnå frihed og integritet til at arbejde for afspænding og fred udenfor NATO, men inden for FN og OSCE som nævnt ovenfor.

Dansk politi og eventuelle danske, defensive sikringsstyrker vil fortsat kunne anvendes af FN som observatører. Professionelle, civile mæglere kan tillige tilbydes som mæglere i truende konflikter.³ Dansk indsats kan også fortsat blive aktuel efter aftale mellem de stridende parter om våbenhvile eller fred i åbne, militære konflikter.

2) International indsats til forebyggelse af internationale konflikter

Eftersom verdensfreden trues, når urimelighederne i fordelingen af verdens velstand bliver for stor, er vor opfordring til danske politikere, at de generelt skal arbejde for en jævnere velstandsfordeling i verden. (G7 og GATT kan betragtes som væsentlige dele af problemet.)

En del af arbejdet for en jævnere velstandsfordeling er også WHO's indsats mod de sygdomme, som medvirker til forarmelse af befolkningerne i de fattigste lande i verden. Derfor opfordres danske politikere til at arbejde for styrkelse af WHO's hjælpeprogrammer.21

Danske politikere opfordres til at arbejde for regulering af finans- og handelsmarkedet, så der i FN-regi opbygges internationale, uvildige reguleringer, som stopper udplyndring af de svageste lande for deres ressourcer (strukturel vold) til fordel for stærkere lande, og samtidig begrænser spekulanters mulighed for at tjene penge ved at undergrave økonomien i lande eller virksomheder.

Samtidig opfordres danske politikere til at styrke indsatsen til hjælp for de økonomisk svageste lande og befolkningsgrupper, så de i højere grad bliver i stand til at klare sig med egne ressourcer på en bæredygtig måde. D. v. s. at vi foreslår, at dansk indsats for hjælp til selvhjælp for de internationalt set økonomisk svagest stillede, forøges.

Denne indsats vil fordre større økonomiske ressourcer fra Danmark. Midlerne hertil vil bl.a. kunne hentes ved reduktion af militæromkostningerne i Danmark som omtalt efterfølgende.

3) National indsats til nedbringelse af egne militær-omkostninger

Danmark har ikke mere at bruge Joint Strike Fighters eller undervandsbåde til, end Luxembourg. (Danmark er ikke længere militær-strategisk vigtig på grund af sin beliggenhed.)

De penge, som spares ved at undlade at indkøbe disse enormt dyre våben skal i stedet anvendes til forbedring af f.eks. hospitalsvæsenet og sociale ydelser i Danmark, og til internationale indsatser jvnf. ovenfor.

Såfremt det lykkes danske politikere at opnå tilslutning i NATO til omlægning til defensivt forsvar, vil dette betyde frigørelse af såvel driftsomkostninger som investeringsmidler.

Såfremt danske politikere ikke opnår disse resultater inden for NATO, vil dansk udmeldelse af NATO give politikerne den nødvendige frihed og integritet til at arbejde for nedrustning og fred som beskrevet.

Det er i vore betragtninger vigtigt, at Danmark viser gennem handling, at der ikke er tale om tomme ord, men at nedrustning kan gennemføres, og tidligere militært personel m.v. kan omskoles til nyttigt arbejde. Det er for os en del af begrebet foregangsland, at Danmark viser praktiske løsninger på problemer, som opstår, når forandringer gennemføres.

Lokale beskæftigelsesproblemer ved nedlæggelse af kaserner, flyvestationer og flådebaser m.v. vil naturligvis medføre lokal pression og vanskeligheder.

Hvorvidt danske folketingspolitikere ønsker at medvirke til løsning af disse problemer, eller snarere foretrækker at bevare de nuværende omkostninger, kan vi naturligvis ikke vide, men kasernenedlæggelser bør ses i et helhedsperspektiv og ikke vurderes udelukkende lokalt.

Imidlertid vil vi gerne pege på betragtningen om nytteværdien af de ressourcer, som ofres på dansk militært forsvar. Med en manglende fjende vil nytteværdien alene kunne vurderes ud fra formodninger om en fremtidig fjende.

Findes denne fjende alene i fantasien? Eller virker propagandaen om den muslimske fjende i Mellemøsten så virkelighedstro, at der i dag i Danmark kan træffes beslutninger på dette grundlag?

Et katalog af forslag til mulige, umiddelbare tiltag for bl.a. at spare på militærudgifterne, som kan realiseres, inden den egentlige afrustning slår igennem, fremgår af følgende note.⁴⁹

4) National indsats til forsvar af dansk suverænitet

Fredskommissionens trusselsanalyser synes at tilkendegive, at Danmarks suverænitet ikke trues militært, men demokratisk, økonomisk, miljømæssigt, socialt og kulturelt.

Den alvorligste trussel synes at være den omfattende propaganda, som søger at gøre Islam og den muslimske verden til den nye fjende for USA, Israel og NATO. At modvirke denne bastante propaganda fordrer en bevidst, kulturel indsats i Danmark og i FN.

De eneste midler mod propagandaen er oplysning og direkte møder mellem de mennesker, som propagandaen udpeger som fjender, og de mennesker, propagandaen søger at gøre bange for de påståede fjender.⁵⁰

Denne indsats er startet i f.eks. Danmark⁵¹ og England⁵², men må bakkes op i større omfang politisk. For at modvirke og begrænse skadevirkningerne forårsaget af ekstremistiske grupper er det vigtigt at bevare og udbygge dialogen mellem almindelige mennesker fra de to religioner.

På kommunalt, lokalt plan foreslås genbrug af idéen om venskabsbyer, hvor byer i Danmark udveksler kultur med byer i lande som nu er en del af det officielle fjendebillede.

Statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og kulturministeren opfordres til at samarbejde om at fremsætte forslag herom i Folketinget.

Massemedierne opfordres til at bringe flere reportager og formidle flere udsendelser og mere kulturelt stof fra Den tredje verden.

En anden, alvorlig trussel er det demokratiske forfald, som på sigt fører til, at befolkningsgrupper, som føler sig overhørt og udelukket fra beslutningsprocesserne, har tendens til at vælge enten civil ulydighed⁵³ eller voldelige midler som opstand eller revolution for at opnå deres ret. Der er her tale om historiske erfaringer, ikke fantasier.

Forsvaret mod det demokratiske forfald må findes af og blandt politikerne selv. Ingen andre evner på nuværende tidspunkt at fremtvinge sådanne ændringer inden for den magtfulde elite af bl.a. politikere. Der er behov for større integritet, anstændighed og mod til at vedgå sandheden.

Vort forslag er her, at Folketinget udarbejder betænkning om styrkelse og sikring af den demokratiske tradition i Danmark.

Samtlige politikere og embedsmænd her og i EU skal dernæst udarbejde planer for demokratisering af eget område.

Fredskommissionen anbefaler styrkelse af freds- og konfliktforskning på universiteter og andre højere læreanstalter og styrkelse af fredsundervisning i folkeskolerne og gymnasierne, herunder specielt øget undervisning i skoler i fredelig konfliktløsning og borgerlige rettigheder. Et vigtigt emne, som atter bør sættes i fokus er, hvorledes man som borger påtager sig et personligt ansvar i den politiske beslutningsproces.⁵⁴

Oprettelse af flere uddannelses- og undervisningsstillinger i fredelig konfliktløsning anbefales.

Fredskommissionen af 1998 støtter en åben, uvildig undersøgelse af de danske efterretningstjenesters virksomhed.⁵⁵ Denne undersøgelse bør omfatte politiet, forsvaret, hjemmeværnet samt private efterretningsorganisationer som Arbejderbevægelsens Informations Central og Firmaet (Arne Sejer's private efterretningsorganisation, som under den kolde krig samarbejdede med CIA).

Politiets efterretningstjeneste bør nedlægges, fordi forbrydelser ikke skal efterforskes, før de finder sted. Erfaringerne med efterretningstjenesterne i f.eks. USA, Argentina, Chile, Frankrig og Israel tyder på, at sådanne organisationer udvikler sig til at blive en stat i staten, som selv gennemfører ulovligheder, også omfattende kriminalitet i form af statsterror.

Den økonomiske trussel må primært håndteres på det internationale plan, d. v. s. i FN og EU, men også i Verdensbanken og IMF (når sidstnævnte organisationer frigøres fra amerikansk dominans og genvinder sin integritet i FN-regi).

Vi opfordrer økonomiministeren til - i samarbejde med udenrigsministeren - at udarbejde forslag til Folketinget om, hvorledes danske tiltag kan medvirke til en sådan udvikling.

Truslen mod miljøet synes klarlagt, og de nødvendige indgreb afklarede. Når vi i Danmark ikke har magtet at føre den nødvendige politik på området, synes årsagen at være demokratiets svaghed for populisme:

De nødvendige indgreb vil være upopulære i så høj grad, at ingen politiker eller noget parti tør tage de nødvendige skridt af frygt for at begå politisk selvmord. Er resultatet, at vi kollektivt myrder en del af vore efterkommere?

Den sociale trussel kan begrænses gennem politiske beslutninger om grænser for, hvor dybt man ønsker sparekniven ført ned i de svageste menneskers daglige fornødenheder og rettigheder i samfundet. Danmark skal også på de sociale områder efterleve de internationale traktater, politikerne har ratificeret. I dette tilfælde specielt menneskerettighedserklæringen.

Det drejer sig primært om at genskabe respekten for det enkelte menneskes liv og rettigheder.

Vort forslag er derfor, at kulturministeren i samarbejde med økonomiministeren, undervisningsministeren og socialministeren udarbejder forslag herom til Folketinget.

Den kulturelle trussel, som vi har set den, ligger mest (udover propagandaen omtalt ovenfor) i ungdommens tilvænning til en voldelig verden i højere grad end til den hjemlige, mere fredelige kultur.

Også her må forsvaret mod den truende udvikling primært ske gennem en kulturel indsats, som bevidstgør om de forskelle på værdier, som præger vor kultur i forhold til f.eks. den russiske eller amerikanske.

Vi har nogle værdier, som er blevet studeret af andre, fordi de giver et bedre klima i virksomheder og på den politiske arena. Disse værdier kan forsvares, hvis vi vil.

De økonomiske midler til disse forsvarsindsatser kunne naturligvis - som tidligere nævnt - tages fra de traditionelle forsvarsomkostninger til militæret (såvel driftsomkostninger som investeringsmidler).

Dette fordrer dog, at politikerne ønsker at hjemtage de økonomiske gevinster af en mere fredelig verden (kaldet fredsdividenden), og tør tage de vanskeligheder, som f.eks. midlertidige beskæftigelsesproblemer måtte skabe lokalt ved nedlæggelse af militærforlægninger m.v.

Vi opfordrer arbejdsministeren til at samarbejde med indenrigsministeren og forsvarsministeren om at fremsætte løsningsforslag herom til Folketinget.

Afsluttende bemærkninger

Vi har set vort arbejde i Fredskommissionen i lyset af det ansvar, vi føler for vort demokrati og vor frihed. Det er vor pligt at medvirke i en åben, fordomsfri og uhildet debat om Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik, og derved medvirke - forhåbentlig - til en folkelig debat om vore betragtninger, konklusioner og forslag, også set i forhold til indholdet i Forsvarskommissionens betænkning, som forventes udgivet om kort tid.

Men vi har også bemærket os, at det arbejde, vi har udført, reelt blev efterlyst af landets statsminister over for verdensoffentligheden i åbningstalen ved Det Sociale Topmøde i København i 1995.

Med nogen overraskelse må vi konstatere, at de forslag, vi er nået frem til, i høj grad må opfattes som værende i overensstemmelse med de visioner og ønsker, statsministeren fremsatte i denne tale. Vi fandt det derfor rigtigst at citere centrale dele af talen som det første i indledningen til denne betænkning.

Vi må opfatte denne situation som usædvanlig lykkelig for Danmark. Vi har fortsat den samme statsminister, som for 4½ år siden næsten bad NGO'erne om at blive holdt til ilden, så visionerne og de smukke hensigtserklæringer ikke forblev tomme ord. Det har vi nu gjort og imødeser med forventning det samarbejde, statsministeren lovede.

Vi ønsker her at tilføje, at vi ikke betragter vort arbejde i Fredskommissionen som afsluttet med denne betænkning. Vi forventer at der fortsat vil være brug for en indsats til imødegåelse af de kræfter, som kynisk forsøger at tjene penge på krig og menneskelig ulykke, og som ikke går af vejen for nogen eller noget, for at tjene penge på fremstilling og salg af militært udstyr. Med befolkningens hjælp vil vi forhåbentlig en i dag kunne befri os for deres indsats og de grusomme følgevirkninger deraf.

Noter

9.. Selv om Forsvarskommissionens betænkning ikke er kommet ved udgivelsen af Fredskommissionens betænkning, kan vi ud fra det sidste års avisartikler komme med et gæt på forsvarskommissionens anbefalinger. Vi formoder de vil være: 1) bekræftelse af de sidste små ti års nye danske militarisme, 2) styrkelse af dansk deltagelse i internationale konflikter, 3) indkøb af materiel til disse opgaver, 4) øget professionalisering af de væbnede styrker, 5) sammenlægning af enheder og 6) stort set uændrede bevillinger til forsvaret. Vores formodninger bygger på følgende artikler:

Andersen, Simon: Forsvaret skal kunne det hele / Simon Andersen ; Jesper Larsen : Jyllands Posten, 4.10. 1997

Boesgaard, Niels Eric: Baltiske NATO soldater trænes i Viborg : Berlingske Tidende, 15.8. 1998

Boesgaard, Niels Eric: Et uklart fjendebillede: Berlingske Tidende, 23.9. 1997

Domino, Søren: Viborg til kamp for regiment : Jyllands Posten, 9.8. 1998

Heinesen, Knud: Fredsdividenden er indkasseret : Jyllands Posten, 23.8. 1998

Larsen, Jesper: Danskerne er klar til kamp / Jesper Larsen ; Michael Bjerre ; [interview] Jørgen Estrup ; [interview] Peter Skaarup : Berlingske Tidende, 17.8. 1998

Larsen, Jesper: Flere jagerfly skal til udlandet / Jesper Larsen ; Michael Bjerre : Berlingske Tidende, 16.8. 1998

Larsen, Jesper: Forsvarsminister i en tid uden fjender / Jesper Larsen ; Troels Mylenberg ; [interview] Hans Hækkerup : Berlingske Tidende, 30.8. 1998

Larsen, Jesper: Hjemmeværnet på kur : Berlingske Tidende, 3.8. 1998

Larsen, Jesper: Nye ubåde til den danske flåde / Jesper Larsen ; Michael Bjerre : Berlingske Tidende, 15.8. 1998

Larsen, Jesper: Støtten til hjemmeværnet rasler ned / Jesper Larsen ; Michael Bjerre ; [interview] Poul Andersen : Berlingske Tidende, 17.8. 1998

Larsen, Jesper: Viborg vil betale dyrt for at bevare sin kaserne / Jesper Larsen ; Michael Bjerre : Berlingske Tidende, 7.8. 1998

Mose, Peter: Flere soldater til udlandet : Det danske flyvevåben skal i højere grad deltage i internationale luftoperationer : Politiken, 25.9. 1998

Mose, Peter: Flyvestation i Jylland truet af sparekniven : Helikopterenhed vil blive barberet bort, hvis forsvaret sammenlægger alle tjenester : Politiken, 25.9. 1998

Mose, Peter: Hæren skal ud i verden : Oplæg til, at Danmark skal være med til at løse krigsopgaver fjernt fra fædrelandet / Peter Mose ; Bjarne Steensbeck : Politiken, 6.8. 1998

Mose, Peter: Krigen føres langt fra hjemmet : Klare sikkerhedspolitiske fordele for Danmark ved internationalt engagement sammen med USA / Peter Mose ; Bjarne Steensbeck : Politiken, 6.8. 1998

Mose, Peter: Plan om kasernelukning / Peter Mose ; Bjarne Steensbeck : Politiken, 6.8. 1998

Mose, Peter: Ringe vilje til at slanke forsvar : Kommission: Ingen konventionel militær trussel mod Danmark i de næste ti år : Politiken, 5.8. 1998

Nilson, Nils Chr.: Danmark ruster til krig i Polen : Halvdelen af krigsstyrken sendes sydpå hvis det går løs : Ekstra Bladet, 6.8. 1998

Nilson, Nils Chr.: Oprør i forsvaret: Vi er for mange : Milliarder bruges til overflødige lønninger : Ekstra Bladet, 8.8. 1998

Nilson, Nils Chr.: Stjernekrig mod Gaddaffi : Forsvaret vil have milliardbeløb til missilforsvar mod Libyen : Ekstra Bladet, 6.8. 1998

Ritzaus Bureau: Forsvaret vil have flere penge : Forsvarsminister Hans Hækkerup er på forhånd positivt indstillet : Information, 2.1. 1998

Stenstrup, Mads: Forsvaret slipper billigt : Jyllands Posten, 3.8. 1998

Stenstrup, Mads: Forsvarets fremtid sikret : Jyllands Posten, 3.8. 1998

Stenstrup, Mads: Omlægning af forsvaret : Jyllands Posten, 5.8. 1998

Wahl, Jørgen: Forsvaret i det 21. århundrede : Berlingske Tidende, 5.9. 1998

12.. Field, Ophelia: Efter Amsterdam : Det vigtigste står ikke i Amsterdam traktaten, men i den såkaldte Tillægsprotokol. Den fratager blandt andet EU borgere retten til at søge asyl : Kontakt, nr. 8 s. 33 35. 1997.

Et andet eksempel fra Schengen-samarbejdet skal fremhæves i denne forbindelse:

“En skjult pan europæisk hånd er i dybeste hemmelighed i gang med at opbygge et mylder af organisationer om politisamarbejde og grænsekontrol”, siger medlem af EU parlamentet, professor Lode van Outrive, fra det belgiske socialdemokrati, som yderligere oplyser, at EU landenes sikkerheds- og efterretningstjenester har opbygget 23 sammenkædede databaser. Baserne indeholder lister over mistænkelige personer. (Vistar, Agnete: Advarsler om hemmelig efterretningsstat. Det ny Notat, nr. 672.1993.)

“Den nye aftale om Europol Drugs Unit er en glidebane mod et usikkert og udemokratisk samarbejde”, siger den danske registerekspert Peter Blume, der er professor ved Retsvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet. (Noppenau Sørensen, Kaj: Big Brother er på vej. Det ny Notat, nr. 680. 1993.)

Schengensamarbejdet har allerede bevist dets demokratiske underskud, da et land, Frankrig, som har erkendt at have begået statsterrorisme mod en freds- og miljøorganisation, Greenpeace, forhindrer organisationens medlemmer indrejse i lande som er tilsluttet Schengen-samarbejdet. Også selv om personen ikke er uønsket i de andre lande. Det gør heller ikke sagen bedre, at det stort set er umuligt at blive slettet fra databaserne, og at kun én større avis i Danmark har bragt historien, selv om den var rundsendt af Ritzaus Bureau. (Langvad, Jacob: Aktivist uønsket i Schengenlande. Berlingske Tidende, 5. september 1998.) Man kan frygte, at opbygningen af disse databaser er et led i en global overvågning.

49.. Katalog over Fredskommissionens forslag vedrørende dansk forsvar
Indsamlet af Holger Terp
De efterfølgende forslag er prioriteret, selv om Fredskommissionen på grund af tidspresset, ikke har haft mulighed for at debattere eller blive enige om alle forslag.
Når Forsvarskommissionens betænkning er offentliggjort vil Fredskommissionen overveje om, hvorvidt enkelte forslag skal justeres og bearbejdes med sigte på detaljering, konkretisering og operationalisering.
De danske forsvarsudgifter fastfryses i første omgang. Dernæst nedskæres disse med mindst fem procent årligt som anbefalet af FN.
Salg af forsvarsministeriets ejendomme efter provenu-finansierings-ordningen ophører. Alle indtægter fra salg af ejendomme som administreres af forsvarsministeriet overføres til finansministeriet.
Justitsministeriets Civilkontors kontrol af dansk produktion og eksport af krigsmateriel opprioriteres. Den danske lov om krigsmaterielproduktion og lov om eksport af krigsmateriel opdateres, så den er ajour med den teknologiske udvikling og opstrammes og sikres overholdelse. Der må kun finde eksport af krigsmateriel sted efter en FN vurdering den sikkerhedspolitiske situation.
Alle våben i Danmark gøres til genstand for registrering og ejerskab betinges af våbentilladelse. Registreringen og våbentilladelse omfatter også militære våben. Våbentilladelser gøres til genstand for øget beskatning. Midlerne herfra øremærkes til finansieringen af en frit lejde ordning for aflevering af våben til politiet. Der indføres en permanent frit lejde ordning til aflevering af våben til politiet, samtidig skal danske diplomater arbejde for, at alle lande som er medlem af FN, indfører frit lejde ordninger for aflevering af våben.
Våben som afleveres gennem frit lejde-ordningen skal destrueres. Dette gælder også for de af politiet beslaglagte våben.
Hjemmeværnets våben samles i depoter.
Den militære del af den civile beredskabsplanlægning afskaffes og totalforsvaret. som består af politiet, forsvaret, redningsberedskabet og det civile beredskab, nedlægges. Totalforsvaret er en rest fra den kolde krig.
Al militær undtagelseslovgivning afskaffes. Sådan lovgivning har generelt unddraget sig folkelig debat og normal behandling i Folketinget.
De pacifistiske afsnit i lov om forsvaret opprioriteres, operationaliseres og udmøntes i handlingsplaner.
Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste deles i to afdelinger. Militær propaganda afskaffes. Forsvarets Oplysningstjeneste nedlægges eller overføres til Undervisningsministeriet som øger den sikkerhedspolitiske oplysning.
Den militære straffelov afskaffes. Lovovertrædelser i forsvaret behandles ved civile domstole.

Forenkling af Forsvarsministeriets administration. Alle ikke militære opgaver flyttes til relevante ministerier til gengæld flyttes Værnepligtadministrationen til Forsvarsministeriet.

Sø-miner afskaffes. De rammer tilfældigt på samme måde som de nu forbudte landminer, og er derfor i strid med Genève-konventionen.

Asyl-lovgivningen ændres, således, at folk som af samvittighedsgrunde eller politiske grunde flygter fra en krigsskueplads som enten militærnægter eller desertør, automatisk opnår midlertidig flygtningestatus i Danmark, så længe konflikten varer.

Militær-attacheer afskaffes, bortset fra i NATO-landene.

Den danske internationale Brigade stilles under direkte FN-kommando.

Den danske arkivlovgivning liberaliseres på det sikkerhedspolitiske område.

Der oprettes et nedrustningsministerium som også får til opgave at arbejde med nedrustning, konfliktløsning og konfliktforebyggelse.

Marinehjemmeværnet nedlægges. Dets nytteværdi er nul. Hjemmeværnskuttere kunne evt. foræres til lokale sejlsportsklubber, som derved kunne fortsætte frivillig deltagelse i eftersøgning, søredningsoperationer mv.

Hjemmeværnets luftmeldekorps nedlægges. Dets nytteværdi er nul

Den danske krigsmaterielproduktion gøres til genstand for analyse med henblik på korrekt videregivelse af oplysninger til FN og andre relevante organisationer om produktionens omfang.

Forbud mod privat fabrikation af krigsmateriel.

Forbud mod privat eksport af krigsmateriel.

Forbud mod reklamer for krigsmateriel af enhver slags i danske medier, aviser, tidsskrifter også militære tidsskrifter

Reklamer for krigslegetøj (herunder også voldsorienterede computerspil og andre spil samt videofilm) skal, ligesom reklamer for spiritus og tobaksvarer, forsynes med forbrugeroplysning om faren ved at lade børn udsættes for opdragelse til en voldelig kultur, og oplysninger om tilrådelig minimusalder.

Krigslegetøj skal forsynes tilsvarende med mere udførlig forbrugeroplysning af nævnte art.

Omfordeling af de militære kroner til uddannelse i demokrati, konfliktløsning og socialt og økonomisk fremskudt forsvar.

Kan et forbud mod salg af våben og krigslegetøj ikke genenmføres, beskattes disse varer, og midlerne øremærkes til oprettelsen af en dansk Fredsfond.

Forbud mod militære hverve-kampagner.

Forbud mod militære praktik-pladser for unge under 18 år.

Udfasede våben af enhver art destrueres.

Anskaffelse af offensive våben stoppes.

U-både afskaffes. De har ikke længere nogen værdi i Danmarks forsvar under de ændrede vilkår.

54.. Formålet med fredsundervisning er, ifølge Frank Krøyer, Fredspædagogisk Værksted, at udvikle god naboskik også i de internationale forhold.

Formålet med fredsundervisning må derfor være, at skabe en undervisning, der ikke fremmer ensidighed og nationalisme og dermed skaber ufred.

Eftersom undervisere indtager roller i undervisningen og opdragelsen, som giver dem mulighed for at modarbejde almene, gode naboforhold på såvel mikro som makroplan, er det vigtigt for en fredelig global fremtid, at læreruddannelsen og skolens undervisning, styring og samværsformer lægger op til, belyser, indøver og fremmer:

forældres, læreres og elevers samarbejde for at udvikle demokratiske sindelag og adfærdsformer.
udviklingen af evnen til at løse konflikterne uden brug af vold.
elever og læreres evne og vilje til at påtage sig dialogen som princip for lokal og international konfliktløsningmodel.
erkendelsen af at nationalstaten på en række livsvigtige områder er afhængig af det internationale samfund. Selv fjerne folk og stater må betragtes som blot længere væk boende naboer.
undersøgelser af hvorledes væbnede konflikter opstår og udvikler sig.
forståelsen for internationale organisationers og personers forsøg på at bilægge stridigheder på fredelig vis.
værdsætningen af klodens kulturdiversitet som et gode for den enkelte og samfundene.

Det danske Fredsakademi

Betænkning nr. 1 fra Fredskommissionen af 1998: Elsk-værdig sikkerhed

Sikkerhed