Det danske Fredsakademi

Forord til betænkning nr 1 fra Fredskommissionen af 1998: Elsk-værdig sikkerhed

De enkeltstående bidrag fra kommissionens medlemmer er optrykt som bilag (med forfatternavn) til betænkningen. Disse bidrag har sammen med et omfattende materiale fra aviser, bøger m.v. indgået i analysearbejdet og dermed dannet grundlag for de forslag og konklusioner, som er præsenteret i betænkningen.

Betænkningen udtrykker derfor kommissionens fælles indstilling, mens bilagene hver for sig udtrykker forfatterens indstilling. Der har naturligvis ikke været enighed om alle forhold i vore drøftelser, men der har været tale om en frugtbar bearbejdelse, som har ført til bred enighed om den betænkning, som her fremlægges.

Vi skylder en stor tak til Fredsfonden, Fredsskattefonden, Græsrodsfonden og Mellemfolkeligt Samvirke for økonomisk støtte til gennemførelse af vores arbejde. Uden denne støtte ville arbejdet ikke have været muligt.

En specielt tak til Fredsfonden, som beredvilligt har stillet mødelokale til rådighed, og muliggjort kopiering af mødereferater og indlæg m.v. til kostpris. Ulla Røder fortjener særlig tak for effektivt sekretariatsarbejde.

Samtlige medlemmer af Kommissionen har medvirket med deres personlige viden, erfaring og vurdering, og binder derfor ikke de organisationer, de hver for sig er medlem af. Medlemmernes navne og tilhørsforhold er nævnt på sidste side i denne betænkning.

Alle er indstillet på - i det omfang det er praktisk muligt for den enkelte - at deltage i mundtlige og skriftlige debatter om disse vigtige emner.

Efter Øst-Vest-afspændingen og ved Sovjetunionens sammenbrud skete der i Danmark - som i andre lande - en markant svækkelse af de fleste fredsbevægelser hvad angår medlemstal og aktivitetsniveau.

Men antallet af krige i verden og antallet af terrortrusler og terrorhandlinger faldt ikke. Samtidig svækkedes FN fordi USA (med NATO og SEATO) herefter stod tilbage som verdens eneste stormagt, med Kina som en reelt mulig, fremtidig stormagt.

At den muslimske verden skulle være en potentiel stormagt virker mindre realistisk. På trods heraf synes megen propaganda for fortsat militarisme at bygge på denne forestilling om en kommende trussel fra muslimske lande.

Erkendelsen af disse forhold er kommet sent, men blev tiltagende klar i 1997-98 for Fredsbevægelsens Koordinationsgruppe, som bl.a. omfatter

Aldrig Mere Krig, Kvinder for Fred, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Kvækerne, Militærnægterforeningen og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed.

På forslag fra Holger Terp og støttet af Peter Mikael Hansen besluttede Koordinationsgruppen sig for at tage initiativ til at invitere en bred gruppe (i alt ca. 50) danske borgere til at bidrage i en Fredskommissions analyse af Danmarks freds- og sikkerhedspolitik med sigte på udarbejdelse af en betænkning herom.

De interesserede, som kunne afse tid til dette arbejde, dannede 6. maj 1998 Fredskommissionen af 1998.

Gruppen opfattede sig selv som en modvægt til Forsvarskommissionen, som forventedes at afgive betænkning i oktober-november 1998, og ønskede at være med til at levendegøre den debat, som derefter gerne skulle danne grundlag for den politiske beslutningsproces.

Derfor har vi i samarbejde med bl.a. Danske Læger mod Kernevåben hermed ønsket at videregive vore analyser af og forslag til, hvordan Danmark kan forblive et trygt land at leve i.

Resumé af konklussioner

Ingen militære trusler kan øjnes mod Danmark inden for en lang årrække. Truslerne mod Danmarks suverænitet og danskernes fremtid findes inden for det demokratiske forfald, den økonomiske afhængighed af fremmede magter, de sociale svigt, de miljømæssige forandringer, risikoen for krig ved fejltagelse, kulturelle angreb eller aggressioner og især den vildledende propaganda.

Specielt truer den vildledende propaganda om den muslimske fundamentalisme med at føre til nye blokdannelser i verden, oprustning og forøget risiko for mindre og større krige.

Sikkerhedspolitisk kan Danmark vælge at fortsætte i traditionelle tankebaner, med det sandsynlige resultat at medvirke inden for NATO til optrapning af spændinger over for den muslimske verden i alliance med USA og Israel.

Derved medvirker vi nødvendigvis til etableringen af en eller flere blokdannelser bestående af nationer, som føler sig truet af NATO, USA og Israel. En ny kaprustning vil blive resultatet, og risikoen for mindre og større, væbnede konflikter vil stige dramatisk - muligheden for fatale følger vil vokse.

Sikkerhedspolitisk kan Danmark alternativt vælge at bruge sin indflydelse i NATO, OSCE og FN til at optrappe nedrustningen, først inden for NATO, som med over 4 mill. mand udstyret med avancerede våben er så stærk, at ingen magt i dag kan true alliancen.

Den styrke kan bruges til at indlede en verdensomspændende nedrustning til det nødvendige for defensivt forsvar. Danmark kan samtidig medvirke til styrkelse af FN, således at organisationen kan opleves som uafhængig af stormagtsinteresser, og velegnet til at beskytte og forsvare også små nationer mod militære og økonomiske m.v. overgreb fra større magter.

Såfremt det lykkes at igangsætte og gennemføre sådanne tiltag, vil muligheden for afskaffelse af alle militære styrker i verden ikke blot være en utopi, men reelt fremstå som en mulighed.

Det er Fredskommissionens forslag, at danske politikere forsøger at udnytte de helt specielle forhold, som findes i dag i verden, hvor ikke blot Danmark kan se sig fri for muligheden for udefra kommende, militær aggression, men det samme også er tilfældet for mange andre lande. Dette forhold forstærkes af NATO's usædvanlige mulighed for at igangsætte en nedrustning i hele verden.

En sådan indsats bør ikke stå alene, men de virkelige trusler mod dansk suverænitet og frihed i fremtiden bør samtidig imødegås. Omkostningerne ved denne indsats foreslås dækket gennem reduktion af militærudgifterne i takt med afrustningen. Grundlaget for disse konklusioner og forslag beskrives i denne betænkning, som også indeholder mere konkrete forslag til politikerne.

Indledning

Mange aktuelle forhold omkring freds og sikkerhedspolitik blev tydeliggjort under det Sociale Topmøde i København i 1995.

Statsministerens åbningstale var inspirerende. Som indledning til Fredskommissionens betænkning tillader vi os at citere centrale dele af denne tale (egen oversættelse fra den engelske tekst):

“Social udvikling er grundlæggende for enhver - ganske som fred og sikkerhed. De er to sider af samme sag.

- Vi er klar til at forpligte os til beslutninger og handling for social udvikling overalt i verden.

- Vi må forpligte os, fordi vi lever i en verden med uacceptable modsætninger.

- Rigdom vokser for nogle. Men samtidig ser vi ubeskrivelig fattigdom for andre.

- Global rigdom er syvdoblet over de seneste 50 år. Levealder, antallet af læsekyndige og grunduddannelse er vokset. Men disse ændringer er sket samtidig med forøget fattigdom, arbejdsløshed, social udstødelse og uro.

- På den anden side ved vi, at kun en brøkdel af militæromkostningerne i vore lande kunne sikre grundlæggende sundhedsindsats for alle i udviklingslandene.

- Vi står med behovet for at ændre historiens udviklingsretning.

- Lad os stræbe efter at sikre, at udviklede lande og udviklingslandene afsætter større procentdele af bistand og nationale budgetter til sociale programmer.

- Som ledere af stater og regeringer må vi præstere globalt lederskab i en verden med en fælles fremtid. Det er vor pligt at tage vare på den globale udvikling, dens muligheder og trusler.

- Dette topmøde er en milepæl i De Forenede Nationers historie. Dette topmøde er en udfordring for organisationen. Vi har en enestående mulighed for at opfylde grundlæggernes visioner, hvis vi fører dette Topmødes Deklarationer igennem til handling.

- Det er afgørende, at hver af vore regeringer, parlamenter og civile samfund følger op på de politiske forpligtelser på det nationale niveau.

- Vi må tilskynde folk - herunder NGO'er - til at forblive partnere og aktive medarbejdere i den videre proces. Vi kan ikke skabe en bedre fremtid uden samarbejde fra NGO'ernes side. Sammen udgør vi en stærk alliance.

- På det internationale plan er der behov for at bruge De Forenede Nationer og andre, multilaterale institutioner bedre.

- Troværdigheden af dette topmøde afhænger af de kommende år.

- Tillad mig at fremsætte to appeller:

- For det første: Lad os i de kommende måneder nå til konkrete aftaler om eftergivelse af bilateral gæld. Gældsfrigørelse er af afgørende betydning for de fattigste lande. At eftergive disse gældsposter skulle være overkommeligt for den rige verden. Men vi må også i fællesskab behandle problemerne med multilateral gæld.

- På den anden side må vi sikre, at denne gældsfrigørelse anvendes til sociale forbedringer for de fattigste, for at imødekomme grundlæggende behov som sundhed, rent drikkevand, boliger, uddannelse, beskæftigelse og lige muligheder for kvinder og mænd.

- For det andet: Lad os forsikre hinanden om, at vi skal bruge vore ressourcer til virkeliggørelse af vore forpligtigelser - også i de såkaldte rige lande.

- Vi har lært, at økonomisk vækst alene ikke beskytter os mod marginalisering og sociale problemer. Politisk beslutsomhed er også nødvendig her.

- Lad os give Jordens folk et anstændigt liv.

- Vi har redskaberne. Lad os bruge dem.”

Vi vil gerne med denne betænkning medvirke til, at disse tanker omsættes til praktisk politik i højere grad end det hidtil er sket. Vi har også ladet os inspirere af NGO'ernes alternative Københavner Erklæring fra samme Sociale Topmøde.

Det er vort håb, at de klare alternativer, vi ser for Danmarks sikkerhedspolitik inspirerer andre til debat. I det omfang, vore analyser og konklusioner bekræftes, er det vort håb, at vore politikere også vil bidrage til virkeliggørelse af bl.a. de tanker, som Statsministeren har udtrykt ovenfor.

Top