Det danske Fredsakademi
Betænkning fra fredskommissionen af 1998
Elsk-værdig sikkerhed : Bilag 8
Terp, Holger: Våbenhandel : Fokus på handel med småkalibrede
våben (small arms)
Efter succesen med den internationale Kampagne for forbud mod
Landminer, som har mobiliseret borgere og regeringer til at
sætte humanitære begrænsninger på en
speciel type let våben, drages opmærksomheden nu mod
problemet med den internationale handel med små
våben.
Den øgede opmærksomhed skyldes det fakta, at de
fleste drab i nutidens krige forårsages af småkalibrede
våben (small arms) - rifler og automatiske våben, lige
som morterer og granater o. s. v. Mange af disse våben
genbruges fra konflikt til konflikt, ofte via
sortbørshandel, samtidig med, at våbenindustrien
øger produktionen og handlen med disse våben.
Dette problems omfang er foruroligende. For eksempel er der i
Centralamerika omkring to millioner små våben, der er
10 millioner i Afganistan og syv millioner i Vestafrika. Selv om de
væbnede konflikter formindskes, bliver våbnene ikke
pensioneret. Under den 12 år lange borgerkrig i El Salvador
blev 75.000 mennesker dræbt. Men de tilbageværende
våben bruges stadig til drab, omkring 8.000 om året
dræbes.
I oktober 1997 udarbejdede en arbejdsgruppe under Organisationen
af Amerikanske Stater (OAS) et udkast til en traktat til
bekæmpelse af den illegale handel med våben: Den inter
Amerikanske konvention imod illegal fremstilling og handel med
våben, ammunition, eksplosiver og andre lignende materialer
(the Inter American Concention Against the Illict Manufacturing of
and Trafficking in Firearms, Ammunition and Other Related
Materials). Traktatudkastet kan blive til lov, når den er
ratificeret af det krævede antal OAS stater.
Samtidig har et FN-panel af regeringseksperter (The Panel of
Governmental Experts on Small Arms) på opfordring af FNs
generalforsamling udarbejdet et dokument om små våben
(dokument A/52/298, dateret 27. august 1997.
Blandt rapportens anbefalinger er indsamling og
ødelæggelse af små våben efter en krig er
stoppet og mærkning af lette våben for at kunne spore
handlen med dem. Resolutionsforslaget (52/38 K) blev vedtaget den
9. december 1997, med stemmerne 156 for, 0 imod og 6
afståelser. Danmark stemte for.
I mellemtiden er en række organisationer ved at
bekæmpe handlen med små våben. Ved et møde
i Washington D. C. i december 1997 fik man ideen til at lave en
Internet hjemmeside, Prep.org som skulle dække dette emne, og
hjemmesiden administreres af the Montery Institute of International
Studies. En mængde dokumenter både fra uafhængige
organisationer (NGO) så vel som fra regeringer kan findes
på hjemmesiden IPB News, marts 1998 s. 11-12. e-mail adresse:
mail@prepcom.org. Eksempelvis har British American Security
Information Council beskrevet en lang række aktiviteter i
forbindelse med det nylige G8 møde i Birmingham i England,
hvor en G8 undergruppe om små våben har diskuteret
spørgsmålet om illegal våbenhandel.
Den eneste artikel jeg har fundet om handel med
håndvåben er Michael Renner's: Hvordan begrænser
vi spredningen af håndvåben? Verdens tilstand 1998 s.
138-156.
I Danmark støtter Aldrig mere Krig og Kvinder for Fred
initiativet.
Top
Fredsakademiet.dk.
|