Det danske Fredsakademi

Medvirk til forhindring af krigsforbrydelser

Af: Ulla Røder, maj 2005

Du kan medvirke aktivt til at forhindre krigsforbrydelser ved at underskrive indlevere disse dokumenter til den danske forsvarsledelse og/eller til ledelse og personel på din lokale kaserne eller flyvestation.

Da disse erklæringer skal bruges til senere dokumentation for henvendelsen, bør kopi af din underskrevne henvendelse endelig sendes til:

Aldrig mere Krig

Arne Hansen
Sønderjyllands Alle 55
9900 Frederikshavn

Nægt at deltage i krigsforbrydelser

Som dansk borger, henvender jeg mig til det danske forsvars ledelse og personel med en direkte appel om til at nægte at fortsætte med at deltage og støtte de danske soldaters deltagelse i Irak, da denne deltagelse sker i strid med international humanitær lov. Alle indenfor forsvaret bærer et fælles såvel som et individuelt ansvar for de handlinger, der er begået i Irak til dato og for de fortsatte handlinger.

• I tillæg til Geneve konventionerne af 1977, som Danmark er bundet af, er specificeret, at det er ulovligt at bruge våben, der ikke kan skelne mellem civile og militære mål; som forårsager unødvendig skade og lidelse og som forårsager alvorlige længerevarende skader på miljøet.

Proportionalitets reglen i Geneve konventionerne er udformet med henblik på at beskytte civile fra effekten af væbnet konflikt ved at fastslå at angreb er forbudt, hvis de forårsager tilfældige tab af civilpersoners liv, lemlæstelser på civile eller ødelæggelse af civiles ejendom, som er uforholdsmæssige i relation til den forventede og konkrete militære fordel ved angrebet.

Hvordan kan dette lade sig gøre, når man bomber Baghdad eller lægger Falujah i ruiner?

Reglen i krig er at dræbe og dermed vinde slaget. Med den slags våben, som vi besidder nu til dags, bør soldater og andre ansatte under forsvaret nok lige tænke sig om en ekstra gang inden man drager ud og bomber med højteknologisk udstyr. I moderne krig er 90 % af ofrene civile.

Efter 2 verdenskrig spurgte folk, hvordan massedrab og totalødelæggelse af byer kunne ske. Hvorfor gjorde de tyske borgere ikke oprør og bad deres regering om at stoppe myrderierne?

Nürnberg retssagerne, der senere blev gjort til international folkeret, blev en reaktion på dette sammen med Genève-konventionerne for at kontrollere regeringers handlinger i fremtiden.

Dette er et uddrag af Justice Jacksons brev til den amerikanske præsident, da han meddelte om underskrivelsen af beslutningen om afholdelse af retssagerne i Nürnberg:

• ”For første gang har fire af de mest magtfulde nationer ikke alene enedes om principperne for ansvarlighed for krigsforbrydelser og henrettelser, men også om principperne for individuel ansvarlighed for forbrydelsen at angribe den internationale fred”. Konstant har nationer kunne forenes i abstrakte traktater om, at det er ulovligt at starte en angrebskrig. De har fordømt dette i traktater. Men nu har vi en konkret formulering af disse abstraktioner udtrykt på en måde, der må gøre det klart for hele verden, at de, der leder deres stater ind i angrebskrig, vil blive stillet til ansvar for sådanne handlinger”…

Justice Jackson slutter brevet med følgende påmindelse:

• ”Vi må gøre det klart for tyskerne, at det forkerte, som deres faldne ledere er sat for retten for, er ikke at de tabte krigen, men at de startede den. Og vi må ikke tillade os selv at blive draget ind i en retssag på grund af årsagerne til krigen, for vores holdning er at ingen sorg eller politik vil kunne retfærdiggøre at gribe til en angrebs krig. Det er aldeles frasagt og fordømt som et politisk instrument.

Jeg vil derfor for at gøre det klart for det amerikanske folk, at vi har taget et vigtigt skridt fremad med dette instrument til at fastsætte individuel ansvarlighed for krigshandlinger blandt alle slags folk, som international kriminalitet. Vi har taget et andet skridt ved at sætte en international ansvarlighed for straffe, henrettelser og forbrydelser mod menneskeheden når disse er associerede med angreb på den internationale fred”.

Det var store ord den gang den 12. August 1945 – paradoksalt nok den selv samme dag den 2. atombombe blev droppet over Nagasaki, og kun 6 dage efter at Hele Hiroshima blev jævnet med jorden af den første atombombe – begge bomber fremstillet og droppet af amerikanerne selv.

Der eksisterer en borgerpligt for enkeltpersoner til at skride ind og stoppe forberedelser til forbrydelse mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, uanset om der derved sker en overskridelse af de nationale love. Dette er selve kernen i Nürnberg charteret, hvoraf det fremgår at,

• ”individer har internationale pligter, som overskrider de nationale forpligtelser til lydighed, som den enkelte stat har dikteret”.

Siden den første golfkrig i Irak i 1991 - er over en million civile irakere blevet dræbt eller afgået ved døden som følge af krigene, de fortsatte bombninger og sanktionerne, der var pålagt Irak – 500.000 af de døde var børn, der aldrig fik lov at løbe og lege inden de døde af underernæring eller af andre ellers helbredelige sygdomme af mangel på medicin og behandling. Drikkevandet kunne ikke renses fordi elektricitetsforsyningen kun virkede få timer dagligt pga. manglende reservedele og ødelæggelser af infrastrukturen i Irak. Resultaterne af de tusinde tons af bomber med forringet uran viser sig i form af et stort antal aborter og misdannede børn, leukæmi og andre dødelige følgesygdomme blandt såvel civile som soldater. De mange udetornerede klynge bomber, der stadig ligger som små landminer rundt i Iraks landskaber, sårer og dræber fortsat ofre, især legende børn.

Ved flere lejligheder har embedsmænd fra Forenede Nationer klaget over overgreb. Piloter har rapporteret om arrangerede og planlagte bombninger af civile i de såkaldte ikke-flyve-områder. Alligevel kunne ingen stoppe militærets fremrykning.

Uagtet denne viden om konsekvenserne af brugen af disse former for ammunition gik danske soldater i krig for at forsvare nogle vitale politiske interesser. Denne gang blev brug endnu mere sofistikerede våben og ammunition.

De rester af Iraks infrastruktur, der overhovedet var i behold efter konstante bombninger fra USA og Storbritanniens overflyvninger, blev ved angrebet i 2003 fuldstændigt lagt i ruiner. Praktisk talt et reelt folkemord over mere end 12 år af den Irakiske befolkning. Der døde ca. 5000 personer hver måned før krigsudbruddet , som følge af bombninger og sanktioner. Da forholdene efter krigen er blevet endnu værre, må dette tal formentlig stadig være stigende.

I tiden lige før angrebet på Irak blev iværksat, var der en udbredt holdning blandt jurister, at et angreb ikke kunne retfærdiggøres med selvforsvar; ej heller ville et angreb være lovligt uden FN havde godkendt dette i Sikkerhedsrådet. Uden respekt for FN’s autoritet gik USA og allierede styrker fra Danmark i krig og undergravede dermed verdens eneste fungerende instrument til opretholdelse af fred mellem folkeslag. Ikke nok med det – Genèvekonventionerne blev også groft tilsidesat. Civile blev bombet, udsultet, udplyndret; hospitaler og udrykningskøretøjer blev beskudt eller nægtet at køre ud til ofrene. Kulturskatte blev vanhelliget og smadret.

Kofi Annan har senere udtalt at dette angreb på Irak var en ulovlig handling i forhold til internationale resolutioner; traktater og love.

Parterne i en krig kan ikke blot dræbe som det passer dem. De skal begrænse antallet af civile dødsfald til det minimalt nødvendige. Hele tiden skal de militære ledere og den enkelte soldat i felten skelne mellem civilbefolkningen og soldater. Angreb må alene ske mod militære mål. Kan man overhovedet rette sådant et angreb med klynge bomber eller med jord og beton gennembrydende ammunition på lovlig vis? Hvordan kan man forsvare trussel med atomvåben, som såvel USA’s som Storbritanniens ministre offentligt fremsatte vel vidende at trussel med brug af atomvåben er lige så ulovlig som brug af atomvåben? Hvordan vil man forsvare brugen af kæmpe brandbomber fyldt med napalm lignende brændstof – væltet ud af et Herkules fly? Hvordan kan man forsvare et missil, der flyver gennem muren til barneværelset og fortsætter hen gennem sengen med et sovende barn?

Dette vanvid kan først stoppes den dag, hvor enhver mand og kvinde indenfor militæret nægter at deltage heri. Det er op til hver enkelt dansk befalingsmand, soldat eller offentligt ansat i forsvarsministeriet, at overveje om de vil være med til at tage ansvaret for disse overgreb. Hvis de fortsætte uagtet, gør de sig medskyldige i krigsforbrydelser, og de vil før eller siden blive stillet for en international domstol og draget til ansvar. De har pligt til at nægte deltagelse i sådanne forbrydelser, og har pligt til at medvirke til aktivt at forhindre disse forbrydelser i at blive begået.

Et udskrift af Den Internationale Militærdomstols charter af 8. august 1945 artikel 6 (a)-(c) samt et udskrift med gennemgang af Nürnberg Principperne er vedhæftet denne henvendelse, for at sikre, at alle bliver bekendt hermed.

Det danske forsvar moderniserer deres udstyr til kommende krige. I denne forbindelse bør enhver involveret heri overveje om opbygningen af nye systemer vil være i strid med International lov. Specielt rettes opmærksomheden på, at planlægning af forbrydelser som nævnt i ovennævnte § 6 (a)-(c) også er at betragte som forbrydelser under international lov.

• Ledere, organisationer, anstiftere og medskyldige, som deltager i udarbejdelsen eller gennemførelsen af en fælles plan eller sammensværgelse for at begå enhver af de foran nævnte forbrydelser er ansvarlige for alle handlinger, som foretages af en hvilken som helst person ved en sådan plans gennemførelse.

USA’s strategiske planer for de fælles styrker under NATO og EU, hvori indgår fælles operationer med allierede tropper og planer om indsættelse af en ny generation af våben og brug af atomvåben på lige fod med konventionelle våben, er planlægning af forbrydelser mod menneskeheden. Secretary of Defence Donald Rumsfelds rapport ”Nuclear Posture Review” er vedhæftet til orientering om disse langtidsplaner for brug af atomvåben i de kommende krige.

Dette brev er overdraget til ledelsen og personalet på Det danske Forsvars kasserne i .

Det kan ikke fortsat accepteres at borgere i et demokratisk land skal være vidne til disse forbrydelser.

Derfor vil jeg kræve, enhver militær person bliver holdt ansvarlig for deres delagtighed i de begåede krigshandlinger og fortsatte meddelagtighed, så længe de danske tropper stadig befinder sig i Irak, og så længe Danmark deltager i de fælles strategiske planer med USA og NATO og EU.

Den: _________________________________________________

Navn:_________________________________________________

Adresse:_______________________________________________

Nürnberg principperne

Principper for hvad der er krigsforbrydelser, og placeringen af enkeltpersonens ansvar.

Principperne blev udformet af dommerne under Nürnberg processen i Tyskland i 1945-46. Under retssagen viste det sig, at mange af de anklagede henviste til, at de blot havde fulgt ordrer. Domstolen slog fast, at hvis handlinger, der falder ind under forbrydelser mod freden og menneskeheden, er udført efter ordre, er det undskyldende, men fritager ikke for straf. Principperne blev anerkendt af den Internationale Lov kommission i FN i 1950, og dermed gjort til international lov.

De internationale love, hvorefter dommerne afsagde deres domme i Nürnberg er også stadig gældende internationale love. Haag konventionen af 1907 artikel 46, 50, 52 og 56; og Genève konventionen af 1929 artiklerne 2, 3, 4, 46 og 51. At overtrædelse af disse paragraffer er forbrydelser, der hjemler straf for personer, som findes skyldige i dem, er klart og behøver ingen nærmere prøvelse, blev det fastslået af dommerne i Nürnberg. Retten fandt, at to påstande skulle afvises, da det for længst var bevist, at international ret pålægger såvel individer som stater pligter:

1. At international ret regulerer staters suveræne staters handlinger og ikke åbner muligheder for at straffe individer.
2. At hvis der er tale om en stats handlinger, er de der udfører dem ikke personligt ansvarlige, men beskyttes af doktrinen om statens suverænitet.

Forbrydelser mod international ret begås af mennesker og ikke af abstrakte væsener, og kun ved at straffe personer, som begår sådanne forbrydelser, kan den internationale rets regler hævdes.

Retten fandt, at de forbrydelser, der gik forud for krigsudbruddet i 1939, ikke var tilstrækkeligt bevist, at de blev begået i forbindelse med eller under udførelsen af en eller anden forbrydelse under rettens kompetence. Derfor slap mange civile og medlemmer af nazistpartiet¹ for straf på trods af at der var ført uomstødelige beviser for jødeforfølgelserne, og at der ingen tvivl var om, at nazisterne dræbte politiske modstandere i Tyskland før krigen eller holdt dem indespærrede i koncentrationslejre under de mest grusomme forhold. De forbrydelser, der blev begået efter krigsudbruddet, som ikke kom ind under begrebet krigsforbrydelser, blev dækket af begrebet forbrydelser mod menneskeheden, da de blev forøvet under udførelsen af eller i tilslutning til angrebskrigen.

Mange civile personer slap på denne måde for at blive tiltalt, simpelt hen fordi det ikke kunne bevises tilstrækkeligt, at de vidste hvad der foregik før krigsudbruddet. Denne undskyldning kan ingen hverken civile personer eller personer indenfor militæret, der påberåbe sig i dag med hensyn til de forberedelser, der er gået forud for angrebet på Irak, som blev rigt beskrevet og fordømt såvel i medierne som på Internettet.

Selve vedtægtens hovedindhold er, at personer har internationale forpligtelser, som går foran den lydighedspligt, den enkelte stat pålægger dem. Den, som forbryder sig imod krigslovene, kan ikke opnå beskyttelse mod straf, fordi han handler på sin stats vegne, hvis staten ved at godkende hans handlemåde overskrider den kompetence, den har i henhold til international ret.

Det afgørende er ikke selve ordren til at udføre en handling, men om det i virkeligheden var muligt at træffe et valg i overensstemmelse med moralen, og denne regel finder man anvendt med varierende styrke i de fleste landes straffe lovgivning.

Princip I
Enhver person, der udfører en handling, der efter international ret udgør en forbrydelse er ansvarlig herfor og kan straffes.

Princip II
Den omstændighed, at international ret ikke specificerer en straf for en handling, der efter international ret er en forbrydelse, fritager ikke den person der udfører handlingen for ansvar efter international ret.

Princip III
Den omstændighed, at en person, der udførte en handling, der efter international ret er kriminel, samtidig var statsoverhoved eller ansvarlig regeringsembedsmand, fritager ham ikke for ansvar efter international ret.

Princip IV
Den omstændighed, at en person fulgte sin overordnedes eller regerings ordre, fritager ham ikke for ansvar efter international ret, når han faktisk moralsk havde valgmuligheder.

Princip V
Enhver person, der anklages for en forbrydelse efter international ret, har ret til en retfærdig rettergang baseret på fakta og retsgrundlag.

Princip VI
Følgende forbrydelser er strafbare efter international ret:

1. Forbrydelser mod freden:
   
   1. Planlægning, forberedelse, start af eller gennemførelse af en angrebskrig, eller en krig der overtræder internationale traktater, aftaler eller forsikringer.
   2. Deltagelse i en generel plan eller konspiration, der har til formål at gennemføre en eller flere af handlingerne nævnt under (i).
2. Krigsforbrydelser:
   Overtrædelser af krigens love eller sædvaner; deriblandt (men ikke kun): mord, dårlig behandling eller deportation til slavearbejde af civilbefolkning i eller fra de besatte områder; mord eller dårlig behandling af krigsfanger eller søfarende; mord på gidsler; plyndring af offentlig eller privat ejendom; ødelæggelse af byer eller landsbyer; eller ødelæggelser, der ikke kan retfærdiggøres udfra militære nødvendigheder.
   
3. Forbrydelser mod menneskeheden:
   Mord, udryddelse, slavebinding, deportation eller andre inhumane handlinger gennemført mod enhver civilbefolkning eller forfølgelse på et politisk, racemæssigt eller religiøst grundlag, når sådanne handlinger udføres eller sådanne forfølgelser gennemføres som led i forbrydelser mod freden eller krigsforbrydelser.
   

Princip VII
Deltagelse i ordrer til forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser eller forbrydelse mod menneskeheden som nævnt under princip VI, er forbrydelser efter international ret.

Principperne som blev formuleret af domstolen, kom endvidere til at danne et vigtigt grundlag for udformningen af Genève konventionerne i 1949. Problemerne var i begge tilfælde imidlertid, at der ikke eksisterede nogen international retsinstans til håndhævelse af denne del af international ret². Domstolene, der behandlede krigsforbrydelserne i Jugoslavien og Rwanda i 1990’erne måtte derfor nedsættes ad hoc af FN. Først i 1998 vedtog 150 lande på en konference i Rom at oprette den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court, ICC). Dette system er imidlertid blevet kritiseret for flere mangler. For det første kan det kun behandle sager, der stammer fra efter ICC’s oprettelse. For det andet står en række lande udenfor. Deriblandt tre af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer: Rusland, Kina og USA. USA har valgt meget aktivt at modarbejde ICC, og stiller krav overfor enkeltlande, at de ikke må udlevere nordamerikanske statsborgere til ICC.

I 1993 vedtog Belgien en lov, der gjorde det muligt at retsforfølge personer, der var anklaget for krigsforbrydelser – ikke blot i Belgien, men i alle dele af verden. Loven blev i 2002 brugt til at idømme to nonner fra Rwanda lange fængselsstraffe for deltagelse i folkedrab, og den blev brugt til at bl.a. at indklage Israels premierminister Ariel Sharon for hans ansvar for massakren i flygtningelejrene Sabra og Shatila i 1982. Den belgiske lov blev imidlertid ændret i 2002 efter voldsomt pres fra USA, der truede med at kræve NATO’s hovedkvarter flyttet bort fra Bruxelles.

Kilder

Artikel 6 (uddrag)

De følgende handlinger, eller hver enkelt af dem, er forbrydelser, som falder inden for Tribunalets jurisdiktion, og for hvilke der skal bæres et individuelt ansvar:

(a) Forbrydelser mod freden: nemlig planlægning, forberedelse, indledning eller gennemførelse af en aggressionskrig, eller en krig, som krænker internationale traktater, aftaler eller garantier, eller deltagelse i en fælles plan eller sammensværgelse med henblik på noget af det nævnte;

(b) Krigsforbrydelser. nemlig krænkelser af love eller sædvaner for krigsførelse. Sådanne krænkelser rummer, men kan ikke begrænses til, mord, mishandling eller deportation af civilbefolkningen fra eller i besat område til slavearbejde eller med noget andet formål, mord eller mishandling af krigsfanger eller folk til havs, drab på gidsler, plyndring af offentlig eller privat ejendom, vilkårlig ødelæggelse af storbyer, byer eller landsbyer, eller ødelæggelse, som ikke begrundes af militær nødvendighed;

(c) Forbrydelser mod menneskeheden: nemlig mord, udryddelse, slavebinding, deportation og andre umenneskelige handlinger, begået mod enhver civilbefolkning, før eller under krigen, eller forfølgelser af politiske, racemæssige eller religiøse grunde ved gennemførelse af eller i forbindelse med nogen forbrydelse indenfor Tribunalets jurisdiktion, uanset om den krænker det lands love, hvor den begås, eller ej.

Ledere, organisatorer, anstiftere og medskyldige, som deltager i udarbejdelsen eller gennemførelsen af en fælles plan ener sammensværgelse for at begå enhver af de foran nævnte forbrydelser er ansvarlige for alle handlinger, som foretages af en hvilken som helst person ved en sådan plans gennemførelse ...

Nuclear Posture Review Report

Foreword

The Congress directed the Defense Department to conduct a comprehensive Nuclear Posture Review to lay out the direction for American nuclear forces over the next five to ten years. The Department has completed that review and prepared the attached report.

Early on, we recognized that the new security environment demanded that the Department go beyond the Congressional mandate in developing a strategic posture for the 21st century. President Bush had already directed the Defense Department to transform America's military and prepare it for the new, unpredietable world in which we will be living. The result of his direction is the Quadrennial Defense Review (QDR). Building on the (QDR) this Nuclear Posture Review puts in motion a major change in our approach to the role of nuclear offensive forces in our deterrent strategy and presents the blueprint for transforming our strategic posture.

This report establishes a New Triad, composed of:

• Offensive strike systems (both nuclear and non-nuclear);
• Defenses (both active and passive); and
• A revitalized defense infrastructure that will provide new capabilities in a timely fashion to meet emerging threats.

This New Triad is bound together by enhanced command and control (C2) and intelligence systems. The establishment of this New Triad can both reduce our dependence on nuclear weapons and improve our ability to deter attack in the face of proliferating WMD capabilities in two ways:

• The addition of defenses (along with the prospects for timely adjustments to force capabilities and enhanced C2 and intelligence systems) means that the U.S. will no longer be as heavily dependent on offensive strike forces to enforce deterrence as it was during the Cold War.
• The addition of non-nuclear strike forces--including conventional strike and information operations--means that the U.S. will be less dependent than it has been in the past on nuclear forces to provide its offensive deterrent capability.

The combination of new capabilities that make up the New Triad reduce the risk to the nation as it draws its nuclear forces toward the goal of 1,700-2,200 operationally deployed strategic nuclear warheads announced by President Bush on November 13, 2001.

The following is a summary of the highlights in this report.

First and foremost, the Nuclear Posture Review puts the Cold War practices related to planning for strategic forces behind us. In the decade since the collapse of the Soviet Union, planning for the employment of U.S. nuclear forces has undergone only modest revision, despite the new relationship between the U.S. and Russia. Few changes had been made to the size or composition of the strategic nuclear force beyond those required by the START Treaty. At the same time, plans and funding for sustaining some critical elements of that force have been inadequate.

As a result of this review, the U.S. will no longer plan, size or sustain its forces as though Russia presented merely a smaller version of the threat posed by the former Soviet Union. Following the direction laid down for U.S. defense planning in the Quadrennial Defense Review, the Nuclear Posture Review shifts planning for America's strategic forces from the threat-based approach of the Cold War to a capabilities-based approach. This new approach should provide, over the coming decades, a credible deterrent at the lowest level of nuclear weapons consistent with U.S. and allied security.

Second, we have concluded that a strategic posture that relies solely on offensive nuclear forces is inappropriate for deterring the potential adversaries we will face in the 21st century. Terrorists or rogue states armed with weapons of mass destruction will likely test America's security commitments to its allies and friends. In response, we will need a range of capabilities to assure friend and foe alike of U.S. resolve. A broader array of capability is needed to dissuade states from undertaking political, military, or technical courses of action that would threaten U.S. and allied security. U.S. forces must pose a credible deterrent to potential adversaries who have access to modern military technology, including NBC weapons and the means to deliver them over long distances. Finally, U.S. strategic forces need to provide the President with a range of options to defeat any aggressor.

To meet the nation's defense goals in the 21st century, the first leg of the New Triad, the offensive strike leg, will go beyond the Cold War triad of intercontinental ballistic missiles (ICBMs), submarine-launched ballistic missiles (SLBMs), and long-range nuclear-armed bombers. ICBMs, SLBMs, bombers and nuclear weapons will, of course, continue to play a vital role. However, they will be just part of the first leg of the New Triad, integrated with new non-nuclear strategic capabilities that strengthen the credibility of our offensive deterrence.

The second leg of the New Triad requires development and deployment of both active and passive defenses--a recognition that offensive capabilities alone may not deter aggression in the new security environment of the 21st century. The events of September 11, 2001 underscore this reality. Active and passive defenses will not be perfect. However, by denying or reducing the effectiveness of limited attacks, defenses can discourage attacks, provide new capabilities for managing crises, and provide insurance against the failure of traditional deterrence.

The third leg of the New Triad is a responsive defense infrastructure. Since the end of the Cold War, the U.S. defense infrastructure has contracted and our nuclear infrastructure has atrophied. New approaches to development and procurement of new capabilities are being designed so that it will not take 20 years or more to field new generations of weapon systems. With respect to the nuclear infrastructure, it needs to be repaired to increase confidence in the deployed forces, eliminate unneeded weapons, and mitigate the risks of technological surprise. Maintaining our ability to respond to large strategic changes can permit us to reduce our nuclear arsenal and, at the same time, dissuade adversaries from starting a competition in nuclear armaments.

The effectiveness of this New Triad depends upon command and control, intelligence, and adaptive planning. "Exquisite" intelligence on the intentions and capabilities of adversaries can permit timely adjustments to the force and improve the precision with which it can strike and defend. The ability to plan the employment of the strike and defense forces flexibly and rapidly will provide the U.S. with a significant advantage in managing crises, deterring attack and conducting military operations.

Constructing the New Triad, reducing our deployed nuclear weapons, and increasing flexibility in our strategic posture has resource implications. It costs money to retire old weapons systems and create new capabilities. Restoring the defense infrastructure, developing and deploying strategic defenses, improving our command and control, intelligence, planning, and non-nuclear strike capabilities require new defense initiatives and investments. However, these investments can make the U.S. more secure while reducing our dependence on nuclear weapons.

The Quadrennial Defense Review established the foundation for America's post-Cold War defense strategy. Building on the Quadrennial Defense Review, the Nuclear Posture Review will transform the Cold War era offensive nuclear triad into a New Triad designed for the decades to come.

[signed]
Donald H. Rumsfeld
Secretary of Defense

Alfabetisk oversigt over HOD's lokalafdelinger (LKA) og interesseområder (IOM):
http://www.hod.dklokalt/lokal-afd.htm

Noter

Litteratur

US War Crimes and the Legal Case for Military Resistance.
By Paul Rockwell
http://www.informationclearinghouse.info/article8738.htm

Top