Anmeldt 18/11 99 FF 1317
Fremmet 24/11 99 FF 1521
Bilag
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 26:
Forespørgsel til udenrigsministeren [om, hvordan Danmark kan bidrage til, at Ruslands krig i Tjetjenien standses]. Af Søren Søndergaard (EL) og Keld Albrechtsen (EL). (Forespørgslen anmeldt 18/11 99).
Første næstformand (Ole Løvig Simonsen):
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Holger K. Nielsen (SF):
»Vil den danske regering tage initiativ til en international aftale i FN-regi eller EU-regi om at ophøre med at købe olie fra Rusland eller at indføre andre økonomiske sanktioner som følge af den russiske aggression i Tjetjenien?«
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 274.
Svar (9/11 99)
Udenrigsministeren (Margrethe Vestager, fg.):
Ruslands eksport af olie og gas foregår på markedsvilkår og udgør Ruslands største og dominerende indtægtskilde. Økonomiske sanktioner vil på dette område have stor indvirkning på den i forvejen skrøbelige russiske økonomi. Det ville kunne underminere Ruslands valutabeholdning og økonomien generelt. Rusland er desuden afhængig af eksporten af olie og gas for at kunne honorere sine omfattende gældsforpligtelser til internationale finansielle institutioner, herunder især IMF. Et sådant indgreb ville således kunne skabe en reel risiko for, at Rusland kunne opleve en økonomiske bankerot.
Økonomiske sanktioner vil således ikke blot kunne få store konsekvenser for den almindelige russiske befolkning, som i en vis udstrækning er afhængig af fødevarebistand fra Vesten, men også for de vestlige økonomier på lang sigt.
Det er samtidig uklart, om den russiske regering ved andre former for økonomiske sanktioner ville reagere ved at indstille konflikten i Tjetjenien. Det kunne også føre til forbitrelse, og det vil ikke umiddelbart bringe os nærmere et ophør af krigshandlingerne i Tjetjenien.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål S. 274.
Spm i fuld tekst:
»Vil den danske regering tage initiativ til en international
aftale i FN-regi eller EU-regi om at ophøre med at
købe olie fra Rusland eller at indføre andre
økonomiske sanktioner som følge af den russiske
aggression i Tjetjenien?«
Skr begrundelse:
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S
274.
Besv 9/11 99
Spm i fuld tekst:
»Med hvilke midler vil man fra dansk og fra EU's side
protestere over den fortsatte russiske aggression i
Tjetjenien?«
Skr begrundelse:
Siden topmødet mellem Rusland og EU den 22. oktober 1999 har
Rusland eskaleret sin krigsførelse i Tjetjenien med store
omkostninger for civilbefolkningen til følge. Den 26.
oktober 1999 oplyses det, at omkring 190.000 er på flugt fra
krigen i Tjetjenien. Der er også fortsat mange civile tilbage
i bl.a. Grosnij, hvor man må frygte, at de fortsatte,
voldsomme bombardementer vil koste dem livet.
I forbindelse med topmødet mellem Rusland og EU udtrykte
ministre og repræsentanter for EU bekymring over situationen,
hvilket dog ikke blev afspejlet i en fælles erklæring
fra topmødet, hvor der kun står, at parterne har
diskuteret situationen.
I hvert fald har EU's hidtidige reaktioner på ingen
måde lagt en dæmper på de militære
aktiviteter. Derfor er tiden nu kommet til en utvetydig
fordømmelse af den russiske aggression, der ikke
løser konflikten. Efter SF's mening kan konflikterne i
Kaukasus kun løses med forhandlinger, og Danmark og EU
må lægge maksimalt pres på den russiske regering
for at få dem til at indse dette. Derudover må man
også overveje en eller anden form for økonomisk
sanktion, f.eks. et stop for køb af olie og naturgas fra
Rusland. Det kan få alvorlige konsekvenser for magthaverne i
Rusland, der i høj grad er afhængige af
indtægterne fra olie og gas.
Besv 9/11 99
Siden starten af den russiske militære kampagne i Tjetjenien har Danmark og EU over for Rusland udtrykt dyb bekymring over udviklingen, understreget behovet for en nedtrapning af konflikten samt nødvendigheden af en politisk løsning. Det er blevet gjort klart, at alle forsøg skal gøres for at finde en fredelig løsning gennem dialog med moderate politiske kræfter i Groznij og i regionen. Rusland opfordres til at gøre brug af OSCE{{PU2}}s tilbud om at m ;gle i konflikten. Det er ligeledes blevet betonet, at den stadig forværrede humanitære situation giver anledning til stor bekymring, og at de voksende humanitære problemer er uacceptable og skal afhjælpes.
Disse synspunkter er bl.a. blevet klart fremført i forbindelse med topmødet mellem EU og Rusland d. 22. oktober 1999, og gennem løbende kontakter mellem EU-formandsskabet og den russiske regering. Den finske udenrigsminister Tarja Halonen har derudover besøgt Tjetjeniens naborepulik Ingusjetien d. 30. oktober d.å., hvor der blev aflagt besøg i flygtningelejre. EU har den 4. november desuden gentaget over for den russiske regering ovennævnte synspunkter og un derstreget behovet for, at den tjetjenske grænse bliver holdt åben for befolkningen, der flygter fra konflikten. Rusland skal overholde sine internationale humanitære forpligtelser og menneskerettighederne.
Den danske regering har også gentagne gange understreget ovennævnte synspunkter for den herværende russiske ambassade og relevante myndigheder i Moskva. Danmark arbejder desuden for, at udviklingen i Tjetjenien følges meget nøje og tages op i alle relevante internationale sammenhænge, herunder i OSCE og Europarådet. Fra dansk side er der taget initiativ til, at EU på det kommende Rådsmøde den 15. november d.å. undersøger alle muligheder for at bringe EU's politik klarest muligt frem. Det vil omfatte en diskussion af alle aspekter af vore forbindelser.
Som udgangspunkt skal ingen instrumenter udelukkes. Den politiske dialog forekommer dog aktuelt at være den bedste måde at lægge pres på den russiske regering.
J.nr.: N.6, 133.N.34 Bilag: Dato: 4. november 1999 Bidrag til det samlede aktuelle notat for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999.
Nordlige Kaukasus
Nyt notat.
Punktet er sat på dagsordenen på dansk foranledning med henblik på drøftelse af situationen i Tjetjenien.
Formandskabet forventes at orientere om udviklingen i Tjetjenien og dialogen mellem EU og Rusland i dette spørgsmål, herunder EU/Rusland-topmødet den 22. oktober 1999 og udenrigsminister Halonens rejse til regionen den 31. oktober 1999.
Under topmødet EU/Rusland drøftede formandskabet, Kommissionen og Den høje Repræsentant Tjetjenien-konflikten med den russiske premierminister Vladimir Putin.
EU udtrykte sin store bekymring for udviklingen i republikken. EU understregede behovet for en nedtrapning af konflikten, for en politisk løsning og fremhævede de humanitære problemer for de mange flygtninge og internt fordrevne. Det blev særlig understreget, at alle forsøg på at finde en fredelig løsning gennem dialog med moderate politiske kræfter i Groznij måtte afsøges.
EU-formandskabet har efterfølgende været i løbende dialog med den russiske regering. Rådet kan forventes at drøfte, hvordan EU i sine forbindelser med Rusland sikrer størst mulig påvirkning på den russiske regering med henblik på at formå den til at vælge politiske midler til løsning af konflikten frem for militære.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.