(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg forstår stadig væk ikke, hvorfor det skal være et
engangstilfælde med Kosova, hvor alvorlig den situation end
er.
En af de ledende algeriske systemkritikere udtalte den
28. juli i Politiken, at han fandt, det var en skandale, at
det internationale samfund ikke havde mere vilje til at
hjælpe til i forhold til Algeriet, og han kaldte det »en
uacceptabel diskriminering af algeriere, som om vi var
undermennesker, frarøvet den vigtigste af alle
menneskerettigheder, retten til fred«.
Er det ikke en lille smule uhyggeligt, at folk i
Algeriet f.eks., i Sri Lanka, forskellige andre steder, dem
har vi altså ikke til sinds at være humanistiske over for,
men når det gælder Kosova, så ville vi meget gerne være
humanistiske?
Eller er det måske sådan, at der i virkeligheden ligger
en helt anden dagsorden bag, at det måske ikke så meget
drejer sig om de her flygtninge, der bliver nævnt, for
flygtninge er der jo mange andre steder, fordrevne er der
mange andre steder, folk, der dør af sult, er der mange andre
steder, men at der er en anden dagsorden? Er der ikke en
risiko for, at vi i virkeligheden bliver spændt for en vogn,
der har en anden dagsorden?