Forrige

(Kort bemærkning). Peter Duetoft (CD):
Det er jo lidt ælle bælle, det her, for det, vi tager stilling til i dag, er, om den militære trussel skal ligge bag de fortsatte diplomatiske aktiviteter. Vi giver i dag mulighed for, at man kan handle, men det betyder da ikke, at man skal sige: Nu gider vi ikke mere. Hvis der er nogen som helst bevægelse diplomatisk, skal man selvfølgelig gøre brug af den mulighed.
     Det, der ikke er tid til, er ikke at sørge for, at Milosevic & Co. ved, at alternativet til at gå seriøst ind i de diplomatiske forhandlinge er, at der kan komme et militært angreb. Og dér synes jeg, det centrale er at sige, at man altså giver verdenssamfundet endnu et middel i forhandlingerne og endnu en mulighed til allersidst. Det kan ikke hjælpe noget, at man først skal tilbage til Folketinget, når det er ved at brænde på, og sige: Uha, hvad er det nu, der foregår?, og at vi så skal til at gøre det ene eller det andet eller det syvende.
     Jeg kvitterer meget for hr. Søvndals melding om, at også SF kan komme i den situation at stemme for et militært angreb, for det synes jeg er en fin melding i den forstand, at den i alt fald viser en vis realisme med hensyn til, at det kan være, at det er dér, det ender. Vi andre tager så bare beslutningen i dag ved at sige, at regeringen skal have handlemuligheden allerede nu, hvis det er nødvendigt, mens SF åbenbart vil krybe lidt i læ.

Næste