Svend Aage Jensby (V):
Situationen i Kosovo i dag er, at det serbiske politi og
militærstyrker har drevet 300.000 albanere på flugt, heraf de
200.000 inden for de sidste 2 måneder, at mange tusinder nu
opholder sig bl.a. i bjergene under kummerlige forhold og går
en skrækkelig tid i møde, at de serbiske styrker har
nedbrændt og ødelagt ca. 10 pct. af de fordrevnes hjem, at
der - som vi har set på tv over den ganske verden - er begået
de mest uhyggelige overgreb og massakrer på
civilbefolkningen, herunder kvinder og børn, og at der finder
en systematisk etnisk udrensning sted.
Det er situationen, og ansvaret for denne tilstand er
alene præsident Milosevics. Ganske som situationen var i
Bosnien, har Milosevic siden marts i år tilsidesat talrige
opfordringer fra det internationale samfund om at etablere en
våbenhvile og finde en forhandlingsløsning på problemerne i
Kosovo. Han har trukket en løsning i langdrag, udnyttet tiden
til etnisk udrensning mod en stor del af befolkningen i dets
eget land og senest tilsidesat resolution 1199, en
resolution, som jo også meget tankevækkende fastslår, at
situationen i Kosovo i virkeligheden udgør en trussel mod
freden og sikkerheden i regionen.
Venstre ser det sådan, at hvis det internationale
samfund på den baggrund, jeg her har nævnt, nu undlader at
gribe ind med det eneste middel, Milosevic forstår, nemlig
militær magt eller en troværdig trussel herom, vil det for
det første være at svigte FN's mest fundamentale principper
og menneskerettigheder, og at vi bliver vidner til, som Røde
Kors' danske chef, Jørgen Poulsen, synes jeg ganske rigtigt
og med rette sagde i tv: en dyb tragedie for mange tusinder,
der om kort tid vil dø af sult og kulde, fordi nødhjælpen
ikke kan komme frem - et decideret folkemord. Man risikerer,
at situationen i hele regionen mellem de to NATO-lande dér
udvikler sig i en uhyggelig farlig retning, og desuden at FN,
EU, OSCE og NATO bliver klædt af som magtesløse og afslører
manglende troværdighed bag det, disse organisationer står
for.
Derfor, og fordi Venstre ser, at vi har et moralsk
ansvar herfor, skal der gribes ind. Venstre støtter
regeringens beslutningsforslag. Det gør vi, fordi vi lægger
til grund: At en eventuel NATO-aktion kan ske med
udgangspunkt i resulotion 1199 - jeg siger med udgangspunkt -
der opstiller en række krav, og de er ikke opfyldt; at vi
ikke har grund til at betvivle regeringens vurdering af, at
en aktion, som man lægger op til, er i overensstemmelse med
international lov og orden; og at vi helt deler de
synspunkter og den helhedsvurdering, der er anført, synes
jeg, udmærket i beslutningsforslaget, på side 3 i
bemærkningerne under pkt. 4, om det velbegrundede i en
NATO-aktion.
Endelig lægger vi vægt på, at det internationale
samfund, helt bortset fra Rusland og Kina, står bag. Det er
ikke en ensidig magtdemonstration eller magtanvendelse fra et
enkelt land.
Formålet med NATO-indsatsen er, synes jeg, som nogle af
de tidligere korte indlæg har manglet, jo først og fremmest
at fremme en politisk aftale og at bringe nødhjælpen frem -
det er jo det, der er målet - og stoppe kamphandlingerne, så
humanitære organisationer kan operere og sikre, at de
fordrevne kan vende hjem.
Nu har dansk forsvar siden 1990 ydet en fortræffelig
indsats i international sammenhæng, ydet virkelige bidrag og
skabt respekt om Danmark. Det begyndte med søværnet med
Olfert Fischer i Golfen. Siden har hæren båret sin enorme
byrde, og nu er det så flyvevåbnet, man kalder på.
Vi er sikre på, at vores fortræffelige piloter og deres
støttepersonel kan løse opgaven. Den er farlig, det erkender
vi, og derfor vil jeg til slut sige til forsvarsministeren:
Venstre står bag alle de skridt, man måtte mene nødvendige
for at sikre de udsendte.