(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg vil egentlig godt sige tak til den socialdemokratiske
ordfører for erkendelsen af, at der ikke er det sædvanlige
folkeretlige grundlag for denne aktion. Jeg forstår også, at
det er det humanitære aspekt, der er det afgørende, og det
har jeg også forståelse for.
Det eneste, det måske kniber lidt med, er, når den
socialdemokratiske ordfører siger, at det er et enkeltstående
tilfælde. Hvorfor er Kosova dog enkeltstående? Det er
forfærdeligt, det, der er sket i Kosova: Der er flere hundrede
tusinde flygtninge; men der er jo kun dræbt nogle få
hundrede.
Hvorfor er Kosova enkeltstående? Hvad med Østtimor? Hvad
med Rwanda i sin tid? Hvad med Algeriet, hvor over 100.000 er
blevet dræbt siden 1992? Hvad med Kurdistan, hvor 25.000 er
blevet dræbt, mere end 2.000 landsbyer ødelagt og mere end 2
millioner fordrevet? Hvad med Sri Lanka, hvor kampene er
blusset op igen, hvor 60.000 er blevet dræbt og 1½ million
fordrevet, heraf 1 million internt? Hvorfor er det et
enkeltstående tilfælde med Kosova? Skal vi kun være
humanister, når det er Kosova, eller skal vi være det
generelt?