Forrige

(Kort bemærkning). Søren Søndergaard (EL):
Jeg forstår stadig væk ikke, hvorfor det skal være et engangstilfælde med Kosova, hvor alvorlig den situation end er.
     En af de ledende algeriske systemkritikere udtalte den
28. juli i Politiken, at han fandt, det var en skandale, at det internationale samfund ikke havde mere vilje til at hjælpe til i forhold til Algeriet, og han kaldte det »en uacceptabel diskriminering af algeriere, som om vi var undermennesker, frarøvet den vigtigste af alle menneskerettigheder, retten til fred«. Er det ikke en lille smule uhyggeligt, at folk i Algeriet f.eks., i Sri Lanka, forskellige andre steder, dem har vi altså ikke til sinds at være humanistiske over for, men når det gælder Kosova, så ville vi meget gerne være humanistiske? Eller er det måske sådan, at der i virkeligheden ligger en helt anden dagsorden bag, at det måske ikke så meget drejer sig om de her flygtninge, der bliver nævnt, for flygtninge er der jo mange andre steder, fordrevne er der mange andre steder, folk, der dør af sult, er der mange andre steder, men at der er en anden dagsorden? Er der ikke en risiko for, at vi i virkeligheden bliver spændt for en vogn, der har en anden dagsorden?

Næste