(Kort bemærkning).
Peter Duetoft (CD):
Det er jo lidt ælle bælle, det her, for det, vi tager
stilling til i dag, er, om den militære trussel skal ligge
bag de fortsatte diplomatiske aktiviteter. Vi giver i dag
mulighed for, at man kan handle, men det betyder da ikke, at
man skal sige: Nu gider vi ikke mere. Hvis der er nogen som
helst bevægelse diplomatisk, skal man selvfølgelig gøre brug
af den mulighed.
Det, der ikke er tid til, er ikke at sørge for, at
Milosevic & Co. ved, at alternativet til at gå seriøst ind i
de diplomatiske forhandlinge er, at der kan komme et militært
angreb. Og dér synes jeg, det centrale er at sige, at man
altså giver verdenssamfundet endnu et middel i
forhandlingerne og endnu en mulighed til allersidst. Det kan
ikke hjælpe noget, at man først skal tilbage til Folketinget,
når det er ved at brænde på, og sige: Uha, hvad er det nu,
der foregår?, og at vi så skal til at gøre det ene eller det
andet eller det syvende.
Jeg kvitterer meget for hr. Søvndals melding om, at også
SF kan komme i den situation at stemme for et militært
angreb, for det synes jeg er en fin melding i den forstand,
at den i alt fald viser en vis realisme med hensyn til, at
det kan være, at det er dér, det ender. Vi andre tager så
bare beslutningen i dag ved at sige, at regeringen skal have
handlemuligheden allerede nu, hvis det er nødvendigt, mens SF
åbenbart vil krybe lidt i læ.