Det danske Fredsakademi
Sangbog
De gamle Kongekriges Tid
Mel.: Ved Vintertid.
De gamle Kongekriges Tid,
Den lakker nu saa smaat til Ende,
Vi ruste til en bedre Strid,
Hvis Virkning Verden snart skal kende,
Ja til en Krig mod Krigens Aand,
Mod Krigstvranners Trællebaand,
En Kamp, hvor de staa Haand i Haand,
Der mødtes før som svorne Fjeuder.
Til Kamp mod Lammets fromme Sind,
Der vandrer sløvt til Slagterbænken,
Mod Ulvene i Faareskind,
Som helt forvirrer Smaafolks Tænken,
Til Kamp mod Frasens hele Hær,
Der myrder med usynligt Sværd
I denne blinde Mummefærd,
Hvor du og jeg er tabte Brikker.
Det var en vild og blodig Baal,
Den Gud, som vore Fædre dyrked',
Han leved højt af Verdens Kval
Og lod sit Afkom gaa i Mørket.
Men snart han drukner i sit Blod,
Alt Øksen er ved Træets Rod,
Og Verden længes nu imod
Den nye Gud, som snart skal fødes.
Den nye Gud, hans Navn er Fred,
Hvert Tungemaal har løst hans Tale,
Hans Alter staar paa hvert et Sted,
Hvor Tanken vaagner af sin Dvale,
Thi Tanken er ej længer kold,
Den blev vort bedste Værn og Skjold
I denne Kamp mod Herrevold,
Der fører Fredens Ord paa Læben.
Til ham vi vende nu vor Bøn:
O Herre, lad dit Rige komme!
Lad Krigens vilde Åfgrundsdøn
Og Feberrædsler være omme.
O Herre, lad din Vilje ske,
At snart den sidste Krig vi se,
Der vender Folkehadets Ve
Til Broderskab blandt Jordens Stammer,
Kilde: Fredsvennernes sanghæfte, 1904.
De danske Kongekrigene betegner tronstridighetene i dagens
Danmark i årene mellom 1131 og 1182 . Det danske
kongedømmet var da delt opp i tre landsdeler, Jylland,
Sjælland og Skåne, og en felles konge måtte
hylles på hver av landsdelenes landsting. I årene
mellom 1131 og 1157 raste borgerkrigene i fire omganger.
Kilde: Norsk Vikipedia.
 |
 |