Et brev Du er såkaldt arbejder jeg er såkaldt akademiker allerede ordene ødelægger en masse men lad os ikke skyde skylden på dem for de afspejler i dette tilfælde en virkelighed hvor kommer du fra jeg vil vædde på at du har forældre fra arbejderklassen bedsteforældre fra arbejderklassen oldeforældre fra landet måske hvorimod jeg skal helt tilbage til min oldefar for at finde en ærlig håndværker min bedstefar var enten lods eller gymnasielærer (mine bedstemødre havde naturligvis ingen uddannelse) jeg finder dog en vis trøst og en ikke ringe stolthed ved at min bedstefar som pædagog var langt forud for sin tid og ved at min far som advokat altid har været på de svages parti han bad selv om at få det arbejde som andre gjorde beskidt for ham og forsvarede dem som folket og de gamle politikere krævede straffet fordi de havde fulgt de gamle politikeres paroler (min mor havde naturligvis ingen uddannelse og det var først senere min far fik socialistiske synspunkter) hvorfor fortæller jeg dig alt det hvad rager det dig jeg gør det for at prøve at komme til at rage dig for jeg har brug for dig jeg havde det let gik i almindelig kommuneskole min families tradition vaner samtaleemner og forsyning med bøger billeder møbler gjorde det helt naturligt at jeg efter en fortrinlig mellemskoleprøve kom i en meget velanskrevet gymnasieskole hvor min bedstefar havde været lærer og min far havde været elev i kommuneskolen mødte jeg mennesker af alle slags jeg husker tydeligt forskellen mellem proletarerne og os andre proletarerne (omkring 10-11 år) fik tæsk og kom i fri mellem vi andre fik skældud og en enkelt sveder og glædede os til at vi skulle i mellemskolen så vi kunne slippe for proletarerne det var osse dengang jeg troede at nogen havde en særlig beskæftigelse nemlig den at være »arbejdsløs« de kom og ringede på og fik penge eller mad jeg var bange for dem de var tit snavsede og tit utaknemlige fordi de smed madpakkerne nede på trappen når de gik. jeg havde det godt i kommuneskolen kedede mig sikkert en del men det er jo glemt jeg var god til regning troede på gud og bad fadervor om aftenen og så først flere år senere hvad der skete når frk. Smith blev vred og sendte en op til billedet af vor frelser hvor man skulle stå indtil man på hendes spørgsmål om man havde ond samvittighed svarede ja ak ja jeg husker flere småtræk for eksempel da proletaren Flemming havde generet en som ikke var helt så meget proletar frk. Jørgensen stillede dem overfor hinanden og os andre rundt om og sagde til den fornærmede part at han skulle slå Flemming i ansigtet jeg så Flemmings øjne blive blanke (hvilket var mærkeligt for han var en hård negl) og hans mund blive smallere den andens øjne så jeg ikke på en anden gang drillede vi en katolik til han græd i gymnasieskolen havde jeg det godt kedede mig en del af tiden var bange en del af tiden men det var naturligvis min egen skyld i mellemskolen var der stadig en del proletarer som var sluppet med men nu var vi andre i flertal proletarerne kom fra Vesterbro Valby Tåstrup og sådan nogen steder og derfor var de naturligvis grimmere eller dummere eller mere rå eller alle tre ting hele niveauet var hævet det er klart men nogen var der stadigvæk nå de der ikke gled ud allerede i mellemskolen (skolen gjorde hvad den kunne) forsvandt over i realen da vi andre kom i gymnasiet der blev straks en hyggeligere stemning lærerne følte sig tryggere ved at være blandt ligemænd som de kunne genere og gøre til grin på en mere intellektuel måde de meget få proletarer som smuttede med i første omgang beundrede vi hemmeligt de gik på værtshus og havde kneppet piger sådan som proletarer jo gør hvorfor vi selvfølgelig også foragtede dem jeg læste det kommunistiske manifest i tredje mellem (1945) forstod næppe meget af det men var begejstret og gik med hammer og segl i jakken siden hvid hue øl og studenterforening og de gamle indforståede sange du må gerne bebrejde mig at jeg ikke allerede dengang indså at åndernes rige var befolket af spøgelser jeg besøgte min bedstefar (som var blevet rektor) viste ham huen var stolt som alle de andre det eneste lille problem var at jeg ville studere psykologi som jo ikke var noget rigtigt fag (jeg skjulte for dem at problemet var meget større for mig som ikke anede hvad det var og kun havde valgt det fordi en ven havde haft en dårlig arm men det er en anden historie) de spurgte mig om det ikke var brødløst og jeg sagde at det mente jeg nok hvilket fremkaldte anerkendende nik fra de forsamlede akademikere den hellige ild har altid varmet hjerterne og idealisme tår man hatten af for jeg ved ikke hvordan det skete det var ikke pludselig eller dramatisk men selv igennem den gele jeg var blevet støbt ind i må det have været muligt at se at der var et eller andet galt og siden gik det jo lisså stille frem til det punkt nu hvor jeg er skidemeget socialist og helt enormt solidarisk jeg er ikke af rig familie mine forældre har været igennem økonomiske kriser og jeg selv har i perioder levet uhyre spartansk men læg mærke til jeg har altid boet godt fordi vi har haft de rigtige forbindelser jeg har aldrig været og kommer heller aldrig i katastrofesituationer jeg kender så mange mennesker som vil synes det er for flovt hvis jeg går nedenom og hjem af økonomiske grunde hvortil kommer at selv i kreditfattige tider kan jeg låne lettere end andre (for eksempel proletarer) fordi jeg har gode referencer højere uddannelse fast stilling forbindelser og derfor ikke trænger så meget derfor forstår jeg din mistro og jeg anbefaler dig at bevare den for trods al min gode vilje er jeg en upålidelig forbundsfælle og nu er vi ved noget væsentligt for det er her jeg beder om din hjælp jeg tilhører en samfundsklasse som er dømt til undergang du tilhører en samfundsklasse som er sikker på at sejre jeg vil gerne være på din side er det for at redde mit skind eller for at være en flink fyr? det er mange gange svært også for en selv at skelne mellem solidaritet og opportunisme kan vi bruge hinanden til noget fornuftigt på de betingelser? du er blevet snydt hele dit liv det som du er glad for er du glad for fordi du sammenligner med dem, der har det værre end du og som ikke engang har fået de chancer som du har og som ikke engang har fået de vilkår som du har i stedet for at sammenligne med hvordan det kunne være jeg er osse blevet snydt ikke for privilegier arbejde sikkerhed venner glæde kærlighed men jeg er blevet snydt for at lære dig at kende det kunne jeg nok have lært meget af jeg konstaterer dette uden romantiske forestillinger om forbrødring og venskab jeg kæmper mod frk. Smith og frk. Jørgensen og mange andre ikke som personer men som kulturformidlere de formidlede en antiproletarisk kultur min kultur jeg kæmper mod privilegier hykleri USA kapitalismen jeg kæmper mod alt det som har gjort livet lettere for mig end for andre jeg kæmper mod mig selv kæmper du mod det samfundssystem som fratar dig retten til at realisere dine muligheder og dine børns muligheder som forhindrer dig i i fællesskab med andre at bestemme over dit liv og dit arbejde kæmper du mod alt det som jeg er en frugt af alt det som jeg repræsenterer da er vi på samme side da burde vi kunne være forbundsfæller. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.