Så slap man for demokratiet i denne omgang Den arbejdsgruppe, som 1968 blev nedsat af undervisningsministeriet for at gennemdrøfte et forsøgscenter for det "gymnasiale undervisningstrin" har afgivet betænkning. Man skulle udarbejde en skitse for et forsøgscenter, og i den forbindelse tilgodese særlige forudsætninger, bl. a. af hensyn til skoledemokrati. Arbejdsgruppen har ikke løst sin opgave. Elevrepræsentanterne i arbejdsgruppen har fremhævet, at en forudsætning for, at de pædagogiske forsøg kan udfolde sig må være, at eleverne både tages med på råd og også har en medindflydelse på, hvordan forsøgene udformes. Disse yderst beskedne krav har i den grad skræmt arbejdsudvalget, at man har løst problemet på god gammeldags salomonisk vis. Man har foreslået ikke et forsøgscenter, men to. Et hvor man kan lave pædagogiske forsøg - og et hvor man kan nusle lidt med demokrati. Ganske vist imødekommer man tilsyneladende elevernes synspunkter ved at give dem repræsentation i forsøgscentrets forsøgsråd. Men der står ikke noget om, hvor stor deres repræsentation skal være. På baggrund af alle de mange interesser, som iøvrigt foreslås repræsenteret, forsvinder eleverne ganske i mængden. Man giver dem dog aller-nådigst følgende gave: "Forsøgscentrets elever afgør, om elevmedbestemmelsen skal kanaliseres gennem elevråd eller en elevforsamling." Det kan man gøre med sindsro. For man har i forvejen i den foreslåede struktur bundet eleverne til at udøve deres indflydelse via en repræsentiv, parlamentarisk metode, hvor elevernes plads i mønsteret er ganske uskadelig. Stemningen i arbejdsgruppen omkring forsøg med demokrati fremgår indirekte af denne formulering: "I Norge oprettedes for to år siden Norsk forsøgsgymnas i Oslo i en kreds af utilfredse norske gymnasieelever. " Ikke sandt? Det må være kværulanter, som vil have de -mokrati. I modsætningen til den opgave, som ministeriet havde givet arbejdsgruppen, interesserer de sig ikke for de forudsætninger, som bør være til stede for skoledemokrati. Tværtimod foreslår de simpelthen, at en kommende almindelig statsskole udpeges til forsøgsskole. Men det skal måske forstås på den måde, at gruppen mener, at demokratiet i og for sig kunne indføres på de eksisterende skoler uden videre? Tag dem på ordet! Selv i deres forslag til dette demokratiske forsøgscenter overlades intet til tilfældighederne. I stedet for at tage kpn-sekvensen af fx det norske forsøg, hvor styrelsen er "almannamødet, hvor samtlige elever og lærere er stemmeberettigede" - foreslår man nok at "de en rektor i dag tilllagte beføjelser overtages principielt af en skoleforsamling" - men man nøjes ikke med forbeholdet "principielt". Man foreslår valg af et forretningsudvalg på 6 medlemmer, hvor to skal være lærere og en tredje forælder. På den måde har man på forhånd sikret sig 50 % voksne i det reelle m agt organ. Arbejdsgruppen synes sikkert selv, at den har været meget radikal. Resultatet er bare et nyt bevis på, at demokratiet aldrig kommer ovenfra. Selv ikke når man har elever til at skriver under på betænkninger. Man har simpelthen ikke mod til at lade en skole finde sin egen måde at styre sig på. Man har ikke tillid til lærere og elever. Man vil dække sig ind. Det meste af betænkningen handler iøvrigt om de pædagogiske forsøg. Nøgleordene er tilvalg og trivsel. Et led i den effektivisering, som et erhvervsliv med store økonomiske interesser i den højere uddannelse kun kan være interesseret i. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.