Nye tider - nye potter Et bidrag til kønsdebatten. Da jeg i min ungdom efter fælles aftale havde besvangret min hustru, og hun havde født os et dejligt lille barn, nåede vi frem til en tid og en alder, hvor der skulle anskaffes en potte. Dette overkommelige ansvar påtog jeg mig at leve op til. Hvor køber man en potte? Apoteket fører pilleglas og æsker og hostesaft på flaske - men så store ting som potter? Og der var jo heller ikke nogen af os, der fejlede noget eller havde brug for kemisk lindring. Bandagist Thornam i Købmagergade forekom mig lovlig drastisk. Der var ikke bandagister i alle Danmarks byer, men der var formodentlig potter i hver en vrå. Jeg studerede isenkræmmervinduer, det var det nærmeste, jeg i første omgang kunne komme: de havde værktøj og husgeråd, alt hvad der behøvedes for at bygge rede og lave mad, men havde de også en løsning, når maden var spist og fordøjet? Stormagasiner skyede jeg. På det tidspunkt ikke af ideologiske grunde, men fordi den varme luft og den grimme musik gjorde mig utilpas og svimmel. Jeg endte i et stort apotek. Der har måske i vinduet været en reklame for supplerende mælkeprodukter og et billede af en mæt og glad lille størrelse på - en potte. Jeg tog mig sammen og gik derind. "Jeg vil gerne have en potte," sagde jeg; med en vis stolthed, ikke alene over min nye faderværdighed, men også over at jeg havde påtaget mig en for en mand så usædvanlig opgave (vi skriver 1957). Apotekerekspeditricen værdigede mig et sagligt blik. "Skal det være en drengepotte eller en pigepotte?" Spørgsmålet bragte mig ud af fatning. Jeg havde selv været barn, jeg havde mindre søskende, jeg havde set masser af potter. Den eneste forskel jeg havde iagttaget var i bunden: nogle var mere rundede, andre var mere kantede og lignede omvendte høje hatte. Men det havde ikke noget med kønnet at gøre; måske en smule med smag eller tradition, men funktionen blev tilgodeset af begge former.e tider - nye potter Selvom jeg også dengang var genert, fik min undren overtaget. Jeg bad hende vise rnig to potter, den til drenge og den til piger. Demonstrationen overbeviste mig fuldt ud. Det nye pottedesign havde taget hensyn til den anatomiske forskel mellem kønnene og havde givet drengepotten en udvidelse fortil - pigepotten var bare rund og lignede alle de potter jeg kendte. Min hustru havde født os en datter, og jeg måtte med beklagelse give afkald på et tidstypisk og særligt kærligt hensyn til hende. Der fandtes ikke en speciel pigepotte, som jeg kunne forkæle min datter med på en moderne måde. Så jeg købte det, som i mine øjne var en fuldkommen almindelig potte -og havde måske en tidlig følelse af kønsdiskrimination på vores lille datters vegne. Kort efter påtog jeg mig opgaven af anskaffe en narresut. Det var nemt. En narresut købte man på apoteket, hvor man også købte sutteflasker og påsættelige gummisutter. Så jeg gik frejdigt ind på et apotek og bad om en narresut. "Er det til en dreng eller til en pige?" Jeg stirrede på den højtuddanned farmaceut, som lagde sit hoved venligt afventende på skrå. "Jeg har forstået," sagde jeg og beherskede efter evne min bestyrtelse, "at der nu er blevet forskel på potter til piger og potter til drenge, og at drenge derved fornuftigvis er blevet særligt tilgodeset - men narresutter? Hvad er forskelle: mellem en drengemund og en pigemund?" Den højtuddannede farmaceut smilede overbærende. "Farven," sagde han, "vi har lyseblå narresutter, og vi har lyserøde." Jeg spurgte ham, om d også havde hvide; det havde de da - og dem købte jeg så et par stykker af. Og tænkte ved mig selv, da jeg puttede den nye, friske sut i min datters taknemmelige mund, om jeg nu - alle det eksisterende samfunds konventioner og fordomme taget i betragtning, gav vores lille datter problemer med sin kønsidentitet. Måske ville hun engang bebrejde mig, at hun bare havde fået en ganske almindelig potte. Og jeg vil forgæves forsvare mig med, at der i hendes tidlige barndom endnu ikke var designet og markedsført en potte, som hun med rette kunne have forventet, at jeg begunstigede hende med i erkendelse af hendes helt særlige køn. Hvis hun havde været en dreng, ville hun naturligvis have siddet på en drengepotte. Jeg udfordrer designernes og kønsforskernes fantasi og kapitalens risikovillighed til snarest at producere og markedsføre en potte, specielt beregnet for piger. Drengepotten har nu mere end fyrre år - bogstaveligt talt: på bagen. Det er på tide, at denne forskelsbehandling afløses af en ligestilling, som på en kreativ måde kommer såvel de anatomiske som de samfundsskabte forskelle i møde! © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.