Pornografisk revy I

Jesper Jensen anmelder de blade. De ikke tør købe hos Deres egen bladhandler

I en diskret forsendelse har jeg fra PR modtaget en stak pornografiske blade. Jeg har tilbudt at skrive om dem og har tilbragt nogle udmattende aftner med at prøve at få et overblik over stoffet.
Naturligvis har jeg—som det sig hør og bør i de bedre kredse jeg tilhører — kedet mig en stor del af tiden. Men der er alligevel det distraherende ved disse pornografiske blade, at de nu og da er pornografiske. Lad mig med det samme slå fast, hvad jeg mener med „pornografisk". Jeg mener slet og ret: sexuelt ophidsende. I betragtning af livets vrimmel og menneskers varierende pudsigheder må enhver vurdering af, om noget forekommer pornografisk, være subjektiv. Forbrugerne kan derfor ikke uden videre regne mine vurderinger for gyldige — man må selv prøve sig frem.
De blade jeg har fået er indkøbt efter kriteriet: de mest solgte. Det drejer sig om følgende blade: Cocktail, Varieté, Vue, Eldorado, Les Belles, ogat, Rff, Lotus, Adam og Paris-Hollywood.
Jeg prøvede først at dele dem i danske og udenlandske blade. Det var meget svært. Det franskklingende Les Belles udgives i Sønderborg, Vue har dansk og tysk tekst, Eldorado har dansk og engelsk. Inddelingen synes ikke relevant. Vi står her overfor et område, der er helt gennemtrængt af internationalismen, et felt hvor den mellemfolkelige forståelse virkelig blomstrer.
Jeg prøvede i stedet at se på stoffordelingen, og det gik bedre. Der er tre typer i disse blade: billeder, tekst (artikler, noveller, vittigheder osv.) og annoncer. Der er tydelige forskelle mellem bladene m.h.t. stoffordeling.
Nu er der ikke meget ved at lave statistik over stoffordelingen i sådanne blade. Det er jo ikke det formelle der interesserer. Jeg vil hellere tage de tre stoftyper op til behandling hver for sig i et par artikler. Og jeg vil tage det bedste først: billederne. Hvilket er næsten det samme som: pigerne.
Langt den største del af billederne forestiller en enkelt pige i en eller anden mere eller mindre underlig stilling og evt. iført et meget underligt udvalg af beklædningsgenstande. Nu og da er der to piger på samme billede, og i visse tilfælde er pigerne anbragt i „naturlige" situationer — som f.eks. hvor en pige med nøgen overkrop maler sin stue, eller hvor en pige i styrthjelm og læderjakke og bar ende har noget sammen med en motorcykel.
Jeg er i mine undesøgelser nået frem til en inddeling af billederne, dvs. pigerne, i fire grupper: de sunde, de sjove, de sjofle og de specielle. Der er overgangsformer imellem alle disse typer, og man kan naturligvis finde forskellige typer af billeder i samme blad. Men det er påfaldende i hvor høj grad det enkelte blad så at sige har sin egen stil. Man kunne fristes til at tale om sunde, sjove, sjofle og specielle blade. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt, dels fordi det ville tilsløre den variation, der faktisk er i det enkelte blad, dels fordi nogle af typerne er underrepræsenterede i det foreliggende materiale.
Sjove piger er der sørgeligt nok få af. Jeg har kun fundet een pige, jeg tør betegne som sjov — og det er egentlig mest fordi jeg hverken syntes hun var sund, sjofel eller speciel.
Nogle ville måske finde mange af pigerne sjove. Jeg skal indrømme, at der er billeder, hvis absurditet kalder på smilet. Jeg har alligevel svært ved rigtigt at more mig. De er for patetiske i deres komik. Det er muligt jeg er puritansk, men jeg vil i hvert "fald ikke indrømme, at jeg griner ad folk, der gør deres arbejde dårligt. Og det er jo det, de gør, disse piger, der fortvivlet står og prøver på at se ud af et eller andet.
De sunde piger finder man først og fremmest i nudistbladene Eldorado og Lotus (sidstnævnte udkommer på tysk i Vanløse). Her er piger i vandet, i skoven, i bjerge, i høstakke
osv. De står, ligger, sidder og nyder solen uden retouche. Nogle af dem er barberet foran. Det synes nogle er så frygteligt. Jeg har nu udviklet så meget af et Lolita-kompleks, at jeg i grunden synes det kan være meget sødt. Og det må da osse være sjovere at barbere sig der end på en trist morgenkæbe.
Jeg  indrømmer, at når man blader sig igennem de sunde piger, kan man godt
få lidt af barndommens gulerodssalatfornemmel-se: det er for sundt til at være godt — lad mig få noget af det sunde, det lumre, det frække. Det findes der rigeligt af, især i bladene Rff, Vue, og ogat. Der er bare det mærkelige ved det, at det slet ikke kan stå mål med det, man sad og glædede sig til ude ved skov og strand. De sjofle piger er ikke nær så frække, som de prøver på at se ud. Der er noget afkølende ved den sammenbidte selvhøjtidelighed, hvormed fotograf og pige i forening prøver på at
få en fræk virkning frem. Det er nok mig, der er lummer, for den åbenlyse hensigt, der mærkes i billederne, gør dem mindre ophidsende end gulerodssalatpigerne. Nu er der osse det ved det, at jo mere sjofle pigerne blir, jo grim-mere blir de. Og jeg er så pervers, at jeg sidder og forestiller mig pigerne med tøj på. Hvis ikke deres ansigter er tiltrækkende, så kan de rende og hoppe med resten så meget de vil.
Et par smågrupper indenfor de sjofle udgøres af de eksotiske og da-mor-var-ung-pigerne. Det eksotiske præg er for det meste latinamerikansk, såvidt jeg kan se. Sorte lokker, store ørenringe, måske leopardtrusser, lidt udendørs kaktus eller indendørs varietéstemning. Undertiden i farver, der ligefrem lugter af pudder og snavs.
Da-mor-var-ung-pigerne er noget helt for sig selv. At dømme efter frisuren, make-up'en og de tynde, pincetregulerende øjenbryn vil disse damer idag glæde sig over både andet og tredje barnebarn. Tredive-fyrre års kredsen i den internationale pornografiske cirkulation — det er jo nær ved udødelighed. Men det er osse noget, der slider. Hvem er disse piger beregnet for? Måske for ældre købere, der ikke er fulgt med tiden, men endnu drømmer om dengang, der var piger til.
Den sidste gruppe af piger, de specielle, er der ikke mange af. Det hænger nok sammen med det udvalg af blade, jeg har haft til rådighed. Mindst 95 pct. af det kønsliv, der appelleres til, ligger indenfor jævn, borgerlig,sexuel husmandskost. Helst forfra, af og til måske bagfra — men ingen såkaldte perversiteter. Måske den bestøvlede pige med læderbæltet i Rff godt kunne lide et par rap bagi til en afveksling — men ellers er det det store normale mandlige publikum, de henvender sig til.
De sidste par procent rummer lidt specialiteter, men mest i antydet form, og mest i form af billedserier eller features, hvor teksten spiller med. Der er en tegnerpige, der tegner en modelpige — og en antydning af lidt lesbisk hygge. Og der er en historie om en pige, der ikke bryder sig om at gå ud på beværtning og sådan noget. Hun vil hellere være hjemme, for hun har sådan en rar schæferhund. Den hedder forresten Rommel, og pigen udtaler bl.a.: ::Of course he can't play Carts og dance, but outside of that he's the perfect companion. He does most things just fine." Men her er vi inde på teksten, og det vil jeg hellere vende tilbage til senere.
Et af de mest påfaldende træk ved de foreliggende blade er billedstoffets næsten totale humørforladthed. Der er en del af de sunde, der osse er glade, men til at lave morsomme billeder rækker fantasien åbenbart ikke. Uden at blive filosofisk tør man måske formode, at det siger noget om vort forhold til det sexuelle i det hele taget.
Brystdyrkelsen er ikke så monoton i de europæiske blade som i det amerikanske Adam — selvom der naturligvis er nogle ordentlige basser imellem. Det er endvidere påfaldende, at det er i de blade, der har flest af de sjofle, man finder mest retouche. Og i det amerikanske er der ikke een ærlig kusse.
For det udvalg af blade jeg har set, må konklusionen være: Hvis man holder af at se på sunde og til dels glade piger, så er det Eldorado og Lotus fra Vanløse man skal købe. Hvis man vil have et stænk af det sjofle og flere indendørs billeder, så bør man vælge Les Belles fra Kunstforlaget i Sønderborg. Den sjofle stil finder man som sagt mest i Vue, ogat og Rff — men der skal man ligesom i Cocktail og Varieté døje med en hel del tekst. Adam vil jeg betegne som: Nicht empfehlenswert.
Det økonomiske behøver næppe tages i betragtning. Bladene koster omkring 3-6 kr. stykket — og penge er jo heller ikke alt.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.