Ord-kamp l Poesien hvilke mirakler rejses ikke af hungrige ords afmagt laurbær gror og gror diamantminers flittige dværge hylder ved hjemkomsten Snehvide sengen er redt dynerne dufter alle er velkomne ondskab og had stråler leverpostej købes for en billig penge nærende livet går videre økologisk forgår det levende velsignet af en muligvis trodsig Vorherre som skrevet står. 2 Babel er et svindelnummer kannibaler er vi alle sygdommen er ikke sprogets døden er at holde tale festens fremadskridende kedsomhed gør os alle til ofre på ritualernes træhest som giver os ondt i røven kærligheden er et tårn uden top som er berøvet sproget tungt er det at være ledvogter og sænke bommen for toget. 3 Træet vokser forskruet blomsterne visner naturligvis vi er afsjælede skeletter i indsigtens massegrav som med sine mange hvide kors gør det muligt at fortryde bevidste om evig medskyld i det fortsatte slagteri søger vi tilflugt i digte som handler om alt muligt andet men påberåber sig det evigt eksistentielle pikanteri. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.