Øjet

Jeg var lille, jeg var søvnig
det var dagen, der sku slutte
men først aftenbørn og fadervor
forinden mor ku putte
og der ligger man og grynter
og skal lige til at sutte
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
han er streng
men så forbandet uerfarn
han har aldrig
nogen sinde været barn.

Når jeg strammer mine trusser
der har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der' noet der kilder
bar' en lille bitte smule
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
men selvføl'ig
det er synd han har den drift
der er nok fordi
han aldrig selv var gift.

Jeg går hjem med ham jeg kender
og jeg glemmer mors instrukser
der er ham der siger: kys mig!
der et mig der siger: sluk så!
men når så jeg knapper op
og lægger maven mod hans bukser
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
han fik aldrig selv
sat ild på sin cigar
for han ordned jo
Maria pr. vikar.

Jeg er voksen og forelsket
og han lægger sine briller
og han kæler og han sjæler
lykken svier som brændenælder
glæden slår med store kæppe
men når så vi rigtig spræller
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
men selvføl'ig
hvad har gud forstand på sjæl
når han aldrig
nogensind' var menske sel'.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.