Nu ved jeg at jeg kan alene digte

Nu ved jeg at jeg kan alene digte 
og milebade skjulestrandens sigte 
og eftertænke pelsens bløde lov: 
at intet er hvad alle har behov.

Det er for ingen vinde alting blæser 
og alle skyer gemmer hver sit kys 
i natteskuemørket som bekvemmer 
sig til at sprede verden skære drys.

Kom skattelige milde fodestærke 
med alle dine tunge fjendekrav 
og rejs imod mig lette bodeløfter 
og bær mig kære til min syngegrav!

Alsmukke er forhindringsvenligt rede 
til hvem som lader reden bredesnar. 
Og grenekær gør lystigværet færdigt 
for tro på det som er og det som var.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.