Pornografi Det absurde dokument Straffelovrådet har udsendt sin betænkning om pornografiparagrafferne. Det vil være vore læsere bekendt, at man foreslår afskaffelse af paragraffen om utugtige skrifter, men bevarelse af paragraffen om utugtige billeder og genstande. Hvis man prøver at tage hele problemstillingen alvorligt, så må man sige, at straffelovrådets konklusion er modig. Ganske vist har retspraksis forlængst gjort paragraffen ret illusorisk, men i betragtning af bigotteriets udbredelse i det danske folk, og i betragtning af, hvor løst underskrifter sidder i sådanne sager, er den foreslåede løsning radikal. Der skal nok blive vrøvl, når et evt. lovforslag til sin tid skal forelægges. Forøvrigt er det slet ikke sikkert, at et lovforslag vil følge straffelovrådets flertal. Et mindretal, bestående af præsidenten for østre landsret Erik Andersen, foreslår at man nøjes med at formulere en snævrere afgrænsning af, hvad der skal forstås som utugtigt. Det skulle ikke undre, hvis det blir dette standpunkt, der bliver vedtaget i folketinget. Straffelovrådet har indtaget det fornuftige standpunkt, at koncentrere sig om at lede efter argumenter for opretholdelse af paragraffen, og kun i mindre grad interessere sig for argumenter for at ophæve den. Hovedvægten i dets undersøgelser ligger derfor dels på den ændrede domspraksis, dels på en undersøgelse af pornografiens skadevirkninger. Der kan i domspraksis ikke hentes overbevisende argumenter for opretholdelse af paragraffen, og skadevirkningerne er temmelig grundigt usandsynliggjort af de ekspertudtalelser, der er gengivet i betænkningens bilag. Det eneste argument, der blir tilbage er derfor, hvad man kunne kalde ,, forulempelsesargumentet". Man tager til efterretning, at mange mennesker føler sig forulempet af grove sexualskildringer. Men påpeger kraftigt, at de skriftlige skildringer giver folk alle muligheder for med væmmelse at lægge skriftet fra sig i tide. Helt den samme frivillighed kan man ikke antage findes for billedmæssige fremstillinger, der virker hurtigere og mere umiddelbart. Det er derfor — inden for rammerne af hele problemstillingen — logisk at foreslå straffen for billeder bevaret. Tilbage blir så rigtignok, hvad denne forulempelse egentlig vil sige. Hvorfor er det kun denne ene type forulempelser folk skal beskyttes imod på denne måde? Lægerne 'er med Betænkninger er iøvrigt virkelig underholdende læsning. Danmark er sammen med en række andre lande tilsluttet internationale konventioner „der skulde muliggøre en samlet Optræden overfor Pornografien fra de civiliserede Staters side på samme Måde som overfor den hvide Slavehandel." Disse overenskomster er flere gange senere end 1910 blevet bekræftet. Man noterer sig, at Sverige ikke på noget tidspunkt har været med i bundtet. Fra betænkningens bilag kan hentes pudsige og lærerige ting. Retslægerådet udtalte i 1944: ,, Ved sagens tilbage-sendelse skal retslægerådet efter at have gjort sig bekendt med indholdet af de fremsendte hæfter udtale, at det drejer sig om særdeles skadelig læsning, der navnlig på unge mennesker kan have en stærkt depraverende virkning." Retslægerådet udtaler i 1956: „Ved sagens tilbagesendelse skal retslægerådet udtale, at rådet ikke ser sig i stand til at afgive nogen egentlig autoritativ udtalelse angående den skadelige virkning på sjælelivet, som læsning af de fremsendte bøger og hefter eventuelt kunne indebære, idet der ikke rådet bekendt foreligger nogen på lægevidenskabelig undersøgelse grundet redegørelse for nævnte problem." Retslægerådet udtaler i 1965: „Sammenfattende skal rådet herefter udtale, at der — såvidt rådet bekendt — ikke findes videnskabelige undersøgelser, som kan danne grundlag for den formodning, at pornografi eller „u-tugtige" billeder og film kan medvirke til, at normale voksne eller unge be- går seksuelle lovovertrædelser. På bai sis af psykiatrisk og børnepsykiatrisl^ erfaring kan det heller ikke antages^ at den seksuelle driftsretning, person-lighedens sjælelige udvikling og den almindelige indstilling til seksuallivet og til de seksualetiske normer hverken hos voksne eller børn kan påvirkes i skadelig retning gennem de omhandlede virkemidler (pornografisk litteratur, billeder og film). On disse kan have en gavnlig virkning på visse hæmmede, seksualsky neurotiske personer er tvivlsomt, men kan dog ikke ganske udelukkes." — Man må sige, de følger pænt med tiden, de flinke læger: Politiet er bittert Man kan ikke sige helt det samme om politiet. Det fremgår af rigspolitichefens skrivelse, hvor det hedder: „Selvom jeg ikke har nogen mening om, hvorvidt der fra dansk side måtte kunne tages forbehold overfor de fornævnte internationale postbestemmelser, må det formentlig erkendes, at mulighederne for og viljen til al håndhæve bestemmelserne allerede nu er stærkt vekslende verden over. I Danmark synes i hvert fald viljen at være så beskeden, at bestemmelserne her nærmest er af symbolsk karakter. Imod den væsentligste del al det meget omfattende erhvervsmæssig! producerede danske via post til andre lande befordrede sexmateriale skrides der i dag efter praksis ikke ind fra dansk side — uanset bestemmelserne i straffelovens paragraf 234, stk. 3.'' Efter disse bitre bemærkninger kaldei rigspolitichefen verden til vidne på deres berettigelse, idet han slutter: ''Jeg skal endelig tilføje, at autoriteterne i alle de mange lande — bortset fra Sverige — som har rettet henvendelse hertil i pornografisager, stål uforstående over for den aktuelle liberale fortolkning i Danmark af u-tugtighedsbegrebet, og at en videregående afkriminalisering af utugtig-hedsbegrebet i Danmark vil vække forbavselse hos de retshåndhævende myndigheder både i europæiske og oversøiske lande." Betænkningen er både underholdende og oplysende. Og på tre fornuftige skridts afstand af den absurde problemstilling rejser den sig på højkant som et surrealistisk, kattepine-jamrende, absurd dokument. Post festum Påfaldende mange abonnenter har beklaget sig over, at de ikke har modtaget nr. 63. Det synes at være særlig slemt i visse egne, fx Albertslund. Da vi har udsendt bladet på ganske normal vis gennem postvæsenet, undrer disse klager os. For at få et indtryk af problemets omfang beder vi alle, der ikke via postvæsenet har modtaget deres eksemplar, om at henvende sig til os. Naturligvis kan vi ikke levere bladet, der jo er beslaglagt af politiet. Men vi vil gerne vide, om uregelmæssighederne i leveringen har været større end desværre normalt