Demo Demo Demo

For en flittig demonstrom har det været interessant at iagttage de seneste måneders demonstrationer.
Mange gange har jeg vandret med i demonstrationer mod USA s forbrydelser. Der har været mange mennesker og gode taler. Mange unge mennesker. Man kendte i nogen grad hinanden. Man kunne nikke til hinanden: "Dav igen, vær hilset på jobbet".
Den store demonstration mod Helge Larsens adgangsbegrænsningslov samlede mange tusind mennesker, mest unge. Men mest påfaldende: næsten ingen gamle bekendter. Det var store nye skarer, der var kommet på gaden.
Og lærlingene kom til lærlingenes demonstration. Og kvinderne kom til kvindernes demonstration.
Så demonstrerede de arbejdsløse bygningsarbejdere. Jeg fandt, at i betragtning af mit benarbejde til fordel for Vietnams folk og USAs undertrykte kunne jeg osse godt ofre et par timer på den hjemlige arbejderklasse. Det var en mærkelig oplevelse. Jeg følte mig som en fremmed .fugl. Det var helt andre mennesker end jeg har været vant til at vandre med. voksne arbejdsklædte mennesker.
Dagen efter: den store demonstration mod Nathalie Lind. Pædagoger, forældre, børn - flere farver, flere mennesker.
Tredje demonstrationsdag i træk: Free Bobby Seale. Jeg var forhindret, men så i avisen, at der var totre tusind med. Jeg er sikker på, at jeg ville have mødt mange venner fra de andre demonstrationer mod USA.
Tænk hvis alle de mennesker,  som var på gaden de forskellige gange, pludselig gav sig til at møde op hver gang - i bevidstheden om det klare slægtsskab mellem de mange paroler! Demonstrationerne har varieret mellem 2000 og 8000 deltagere. Det kan ikke ryste nogen politiker. Og det kan ikke gøre noget indtryk på den store offentlighed. Men tilsammen har der formentlig været mobiliseret over 30. 000 mennesker. Det tal begynder at nærme sig et eller andet der ligner et eller andet.
En oplagt chance for at vise et fællesskab på tværs af de traditionelle grupperinger havde nok været de arbejdsløses demonstration. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange af kammeraterne fra arbejdspladserne der sluttede op - det havde iøvrigt været ulovligt. Men det var ret evident, at studenterne ikke var der.
Det var ærgerligt, når nu netop studenterne er dem, der har talt om arbejder-studenter solidaritet. De havde osse kunnet glæde sig over barske ord om den fælles fjende - for talelysten foran Christiansborg var stor.
De arbejdsløse lovede forresten at komme igen, hvis deres krav ikke blev opfyldt. Det blev de ikke. Måske blir den næste demonstration meget større.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.