side 14      søndag 16. november 1997
EKSTRA BLADET
DISKRET OPHOLD
Morsomt og hyggeligt. Men brodden er gået af Rifbjergi Jesper Jensen-spillet fra 60'erne

Klaus Rifbjerg, Jesper Jensen og Bent Axen: Diskret ophold. Instruktion: Flemming Weiss Andersen. Scenografi: Elma Gjendem. Spillere: Lane Lind, Nadia Auda, Ole Møllegaard og Peder Dahlgaard. Odense Teater, Værkstedet.

TEATER
Diskret ophold. Hva' vil det nu sige? Hvad betyder den titel? Er det en spionhistorie? Handler det om Lenin i en baggårdslejlighed på Vesterbro før revolutionen? En utroskabsaffære, måske? Direktøren og hans elskerinde på motel i Vestjylland?
At det er en stump gammel bibelshistorie, der handler om hende Maria -hende, som de kristne kalder Jomfru, men som hendes ægtemand Josef prøvede at gemme lidt af vejen på et 'diskret ophold' hos ægteparret Elisabeth og Zacharias, fordi Maria var blevet gravid med noget så pinligt som Helligånden - er De med på den? Nej vel?
Og det er også bedøvende ligegyldigt, for 'Diskret ophold' handler om noget helt andet. Selvom den er snurrigt bygget op om den beth-lehemske jule-ammestuehi-storie.
Så er der årgangsvin og mam i det ildfaste, serveret af værtsparret Lane Lind og Ole Møllegaard for gæsterne Nadia Auda og Peder Dahlgaard, der spiller Maria og Josef og vistnok er gravide med Jesus-barnet. Fra 'Diskret ophold' på Odense Teater. (Foto: Carsten Andreasen)
'Diskret ophold' handler om moderne velfærdsdan-skere i bedsteborger-miljøet anno 19 cirka 65. Zacharias og Elisabeth retter på nederdel og slips, lægger gafler og knive lige, pusler med årgangsvine, sidder i Arne Jacobsen-stole. Og så får de julemiddags-besøg af Josef og Maria (herrerne først!).
Tømrer Josef er blevet til ligkistefabrikant, og Maria mærker underet, der er på vej, i sin nydelige vom.

HULRUM OG HYGGE
Vi er med andre ord ude i satire over dét diskrete danske borgerskab, som vi senere fik så mageløst disse-keret i Panduros tv-spil i 70'erne. Det borgerskab,
der var så charmerende, når det selv skulle sige det. Men havde sine tilsyneladende værste fjender blandt sine egne. Folk som Jensen, Rif-bjerg og Panduro.
Formen er syngespillet, vaudevillen.
Dér sidder vi så og hygger os. Med Ole Møllegaards Zacharias, der er inkarnationen af talende jakkesæt med rungende hulrum bag pandebrasken. Lane Linds Elisabeth, der er så ustyrlig morsom som vimsende luksushusmor. De to 3. års-elever Nadia Auda og Peder Dahlgaard som Maria og Josef, den første på kanten af Kirsten Walthers Yvonne i Olsen-Banden, den anden coming man som charmebøf i lystspilgenren.
Hygger os over et spil, der med masser af ryk ud og ind
af illusionen, absurde spring og collageagtige distanceringer til sit eget forløb hænger de satiriske finter til konventionerne op i en strop. Til beskuelse og latterliggørelse. Plus herlige sange af Bent Axen (hvor er han forresten blevet af, den gamle jazz-pianome-ster?)

PILENE DUMPER TIL JORDEN
Men brod? Noget, der virkelig rammer? Rifbjerg argumenterer selv i programmet for dags dato-relevansen. Stykket er 'den søde juletid taget ved vingebenet' og rammer 'troen på hyggen som sjælefrelser', siger han.
Hvorfor sidder vi så alligevel bare der og hygg;e-mo-rer os? Hvor vi f.ékj. i H61-bergs 'Barselstuen (i den aktuelle Aalborg-opsætning f. eks.) mere mærket snærten af vrede - og dét i et stykke, der har næsten 300 år på bagen - som handler om nogenlunde det samme, og som er lige så vittigt.
Måske fordi 'Diskret ophold' i al sin sin frækhed og satire og opstemte gåpåmod har fået pilene rundet af. Dartpladen er slidt. Vi følger pilenes flugt. Og ser dem dumpe til jorden.
Det går lidt med sådant et stykke, som Rifbjerg selv engang skrev om Ernst Bruun Olsens 'Teenagerlo-ve': at stykkets indignation kom 'som en svag efterklang, der ringer sødt i ørerne på hele borgerskabet fra venstre til højre'.
Vi oplever 'Diskret ophold' som efterklang af 60'erne. Det ringer sødt. Og vi går glade og veltilfredse hjem til rødvinen.
AF GREGERS DIRCKINCK-HOLMFELD