Zoologisang

Hvad skiller i grunden mensker fra svin? 
Jeg har læst og studeret i zoologien 
om knogler og sener og lunger: 
Blodet der løber i kroppen er rødt 
og kødet rådner når dyret er dødt 
og de føder levende unger.

Begge blir slagtet
begge blir flået
og vejen er kort
mellem grynten og gråd. 
Vi drømmer begge om frihed om natten 
og vågner og falder til patten.

Dyrenes verden er broget og rig 
myldrende fuld af bizar fantasi: 
snabler gevirer og hårpragt! 
Men bag ved facaden er nervernes net 
stort set hos os alle omtrent lige tæt 
og nøje beskrevet og kortlagt.

Alle blir slagtet
og alle blir ædt
og ender engang
som et skrabet skelet. 
Vi drømmer alle om frihed om natten 
og vågner og falder til patten.

Lever og hjerne og nyrer og milt 
hjertet der dunker uroligt og vildt 
og væsker som sperma og galde 
alt virker sammen uhyre komplekst 
men fødsel og død og formering og vækst 
fungerer sgu ens hos os alle.
Alle blir slagtet
i alles krig
brum eller brøl
miav eller skrig
vi drømmer alle om frihed om natten 
og vågner og falder til patten.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.