Sergent Waurich

Af Erich Kästner, oversat af Jesper Jensen

Det er vel tolv år siden nu
da var han vores sergent.
Han lærte os: »Præsentér gevær!«
Faldt nogen om, stod han ganske nær
ved den, som hans spytklat fandt.

»Bøj knæene!« det var hans yndlingsord
dem skreg han kisteglad.
Vi stod på eksercerpladsens jord
og bøjede knæ, så det satte sig spor
i et alt omfattende had.

Og den som på alle fire krøb 
flåed han jakken af og brølede: 
»Du er et svin i svøb!« 
Det fortsatte, man var ung, gav køb 
på alt hvad man kunne tå.

Han gav mig for sjov en stroppetur 
og spurgte mig bagefter sødt: 
»Havde du haft min revolver nu 
ville du så ha skudt mig, du?« 
Jeg svarede »Ja!« uforknyt.

Den, som har kendt ham, husker ham 
for hans svælgen i stien! 
Han var et dyr. Han spytted og skreg. 
Waurich hed han, det var hans navn 
det fordømte svin.

Mit hjerte har manden ødelagt.
En utilgivelig skam.
Det smerter og hamrer ude af takt.
Når jeg hver nat gruer for søvnens magt
så tænker jeg på ham.