Vildmodigt stækker jeg på karavellen

Vildmodigt stækker jeg på karavellen 
og sejlene står spændt som allen dag 
og under dæk er ingen ufortrødne 
ved tanken om at vi går over stag.

Vi skiber os om alle strakte vanter 
og ingen venter skødesløse hug 
langs masten løber knudefrie liner 
og splejsekovsens nylon er så smuk.

På blæsten går den fordringsløse dæmring 
som kender elskovsnatten udenad 
og stjernebilleder kæntrer i den lysning 
delfinen gør så hjerteskær og glad

og bølgen vikler sine stumme blade 
om alle skibelige gods og skrog 
og døden står i måneskin og skriger 
om manderor og styrende forlov.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.