Velkommen lille barn

Taxamandens ryg og bevægelser
viste at han var nervøs 
han trampede på speederen 
i sin pæne rene bil

Det var ikke endnu 
og jeg var ikke inviteret 
og ingenting var parat

Ved Rigshospitalet peger tre pile
hver sin vej
til fødeafdelingen
vi fumlede en seddel frem
og fandt en opgang
og efterlod den lettede chauffør
og var alene

Seks elevatorer og en tavle
med betegnelser der alle
var ens og ingen fortalte
hvor vi skulle hen
ingen velkomst ingen vej
sammenkrummet stod du hver gang
langt fra netop det lys som
tændtes og den dør
som åbnedes og vi
stred os frem til lyset
og døren lukkedes foran os og igen
søgte mine fingre knappen
og du vred dig lænet op ad
væggen langt fra der hvor lyset
nu
bød os stige ind og op
og du var tung og langsom
men til sidst
kørte vi op
steg ud
til stilhed tomhed alt
var fjendtligt og forladt

Jeg for omkring
i fire retninger som alle
var ens og ingen skilte
fortalte os at vi var ventet
du
sank om og jeg blev til
en lille dreng
forkert etage
elevatoren igen og jagten
på de tændte lys
og åbne døre fostervandet
på gulvet viste vores flakken
fra knap til dør til knap til dør
Jeg følte hadet stige 
til denne iskolos
tavs uden nåde 
endsige venlighed 
endsige skilte

Jeg slæber dig
din mave
er uflyttelig som angsten
og harmen som jeg mærker
mod systemet
der lukker sig imod
det nye menneske
som var det til besvær
en fejl en trussel
du griner
stiller den kraft din humor har
op imod denne højtudviklede
absurditet
endelig
et meget lille skilt
fødemodtagelse

Vi vakler hen mod døren
venter milde øjne
et leje med forvasket linned
tryghed
der er tomt
der står en stol
du griber om den jeg
går desperat på jagt 
råbende 
og så 
en kittel

Apparatet 
går i gang

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.