Til rusen

Nu er jeg i min egen verden 
jeg står på mine egne ben 
og spør du om promillen er den 
omkring den lille milde én. 
Jeg elsker dig så varmt og værdigt 
vi er i en og samme krop. 
Det hele det er ikke færdigt 
og alting holder aldrig op.

Og rusen vækker blide minder 
om mit - måske for lange - liv. 
Min verden vokser fuld af kvinder 
men du var den der sagde: bliv. 
Og det var dig der kom med vinen 
og skænked i det glas jeg bar. 
Vi slap en bølge som delfinen 
og verden blev så soleklar.

Jeg mærker jeg blir ør af rusen 
og nyder det at være ør 
som isen når den spreder gusen 
og ganske langsomt tør og tør. 
Jeg løber fuld af lange bølger 
og også fuld af kærlighed 
og ingenting har nogen følger 
i dette nu hvor jeg er med.

Note:
De fire sange er hentet fra femte kapitel: Efterspil i bogen »Om lidt sir vi farvel - en sangroman om kærlighed«, som udkommer september 83 på forlaget Vindrose.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.