Thi kendes for ret Mensker som selv ikke ved, hvem de er dømmer andre som simulanter. Fornuften går om bag en sky! Mensker med sjælen i laser sir du er syg. Mensker med mer end to værelser med bad bestemmer, hvor meget der bygges. Det er da løgn, hvad? Ja, det sku man tro. Mensker, som aldrig har frosset sir sådan skal du bo. Mensker som lærte at føre sig frem bestemmer hvad du skal lære. Det er så frækt, at man nærmest blir stum. Mensker med masser af viden sir du er dum. Mensker som aldrig har været på druk dømmer andre for værtshusspektakler. Man sku fandeme tro, det var lyv. Mensker som aldrig har stjålet dømmer en tyv. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.