Grønland

Taget til efterretning -hvad nu?

Efter at nedlæggelsen af samfundsforskningsudvalget for Grønland må tages til efterretning, er situationen denne: rnan er i grønlandsmini-steriet indstillet på fortsat at lade samfundsforskning indgå i planlægningen for Grønland. Men det er idag ikke rnu-ligt at sige noget nærmere om formerne. Det afhænger af to ting: for det første af udviklingen omkring oprettelsen af det nye nordiske center for arktisk og subarktisk forskning. For det andet af Grønlandsrådets fremtidige holdning til sagen.
Efter hvad politisk revy erfarer, er det hensigten at forelægge et konkret forskningsprojekt for grønlandsrådet ved dettes møde i februar 66. Projektet vil dreje sig om problemer i forbindelse med industrialiseringen i Grønland, især spørgsmålet orn arbejdskraftens ustabilitet. Dette mødes udfald vil give et fingerpeg om samfundsforskningens fremtidige placering.
Det der i dag er tabt gennem ophævelsen af samfundsforskningens direkte tilknytning til grønlandsadministratio-nen, kan muligvis opvejes af den videnskabelige gevinst, sorn en større uafhængighed og et nordisk samarbejde kan bgtyde.
Administrationens indstilling i praksis er stadig et åbent spørgsmål. Hvis
den løsning, der foreløbig er fundet, kan bidrage til at afspænde et misforhold, der i al fald er registreret af den ene part i sagen, er det godt.
Man rnå så håbe, at der ikke går politik i sagen, sorn det desværre hedder, når man er bange for at andre hensyn end rent saglige spiller ind. Der var jo et mindretal i Grønlandsudvalget, der i betænkningen af 1964 ønskede stop for samfundsforskningen i Grønland. Det var Sirnon From (V) og Ninn-Hansen (K), der udtalte, at „den grønlandske befolkning nu selv rnå finde sin egen livsform rned den risiko og de muligheder, der ligger i dette."
Hvis denne besnærende barskhed vinder politisk genklang, vil det få katastrofale følger for de bestræbelser der er i gang for at løfte Grønland fra kolonilandenes rækker op i udviklingslandenes.
I betragtning af de enorme økonomiske, moralske og menneskelige forpligtelser Danmark har pådraget — og påtaget — sig i sit nordligste amt, er den danske opinion påfaldende lidt engageret i sagen. Måske vil TVs fremragende serie kunne medvirke til at ændre denne situation.
Der er utvivlsomt en del politikere og andre, der har brug for en sådan støtte.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.