Suset Søvnen og døden mødtes engang og søvnen sagde til døden: »Jeg er den søde ventetid foran morgenrøden.« Men døden sagde til søvnen igen: »Lad os anta det hele bølger. Dal forbliver dog stadig dal uanset toppen der følger.« Søvnen svarede døden sådan: »Jeg er en slags belønning brændingens tilbageslag hverdagens efterdønning.« Døden tog ordet og sagde så: »Alle dage kan tælles. Jeg er det facit man lander på - mørket før dommen skal fældes.« Søvnen og døden dansede ud enige og beruset fejred de sammen nattens fest for friheden for suset. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.