Sonet til lyset

Vi kredser rundt som måner om hinanden
kan ikke gi mer lys end det vi får
og det blir stadig mindre år for år
det lånte lys som kvinden giver manden

og manden gir det lånte lys tilbage 
med refleksionens stedse større tab 
det er hvad kønnet har af fællesskab 
vi længes mod et lys fra gamle dage

da solen kom os strålende imøde
men var det solen eller tog vi fejl
kom lyset også dengang fra et spejl
var det kun genskær det vi mærked gløde?

I månens kolde skin må vi erkende 
at vil vi lyse selv så må vi brænde.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.