Sonet til kussen

Du dejligste af alle hendes munde
dit læbemylder lokker mig så ømt
og lover mig det dyb som jeg har drømt:
et saligt afkald på at kunne bunde.

Erindringsløs om det der blev forsømt 
berøvet alle minder som var onde 
går jeg på togt i dine glemsels grunde 
som rejser fryden ved at være dømt

til evig længsel mod din varme kilde 
der springer ud af det hun gerne, ville: 
at være barnlig stor og voksen lille.

Nu sover hun - og det er næsten lyst. 
Jeg ligger med min hånd om hendes bryst, 
Dit skrig er nu forstummet. Alt er tyst,

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.