Skibet

Jeg svajer rundt i bassinet 
mellem de trygge skrog 
som fandt deres faste pladser 
førend stormen blev grov.

Jeg var lidt sent på færde 
ude på salten sø 
og den havn jeg omsider søgte 
blev optaget pø om pø.

Nu svajer jeg rundt i bassinet 
uden levende råd 
med ankeret klar ved hækken 
i havn men alligevel en båd.

En båd som behøver fortøjning. 
Men vinden har sluppet mit sejl 
og bølgerne klukker stille 
om mit agterspejl.

Den eneste chance for landing 
ved den trygge havnekaj 
er at noget bevæger skibet. 
At noget bevæger mig.

Men jeg kommer ingen vegne 
i det lille havnebassin. 
Naturens kræfter svigter 
og jeg drejer sagte omkring.

De andre skuder vugger 
blidt i fortøjning og spring 
og mørket vokser langsomt 
i det lille havnebassin.

På molen står folk og kigger 
og beundrer mit slanke skrog. 
Jeg ser dem snakke og pege. 
På fordækket ligger mit tov.

Så sættes vagten til natten
i håb om morgenvind
som kan bringe mig ud
fra den havn hvor jeg kom ind.

Min eneste redning er vinden. 
Natten skal bare gå. 
I morgen blir anduvningsbøjerne 
atter ganske små.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.