Rotten En rotte må være på tæerne midt i den brusende flod af udsondringer og affald som strømmer om dens fod. En rotte må kunne tåle både det rene vand og giften fra industrien en rotte holder stand. En rotte tænker på hullet tilflugt og skjulested den lune rotterede med nøgne ungers fred. Jeg er en gammel rotte får stadigvæk unger på trods af min manglende evne til at lære dem at slås. De kaster sig ud i alverden forlader den sunde stank af vores naturlige tryghed som holder sjælen rank. Jeg siger til mine unger sekshundrede er der vel nu: Kom ikke til mig og brok jer før I har gjort hvad I sku. Jeres plads er i kloakken med servicefunktion og knowhow det er en dårlig rotte som graver sin egen grav. I skal betjene verden med jeres appetit så både rotter og mensker kan ånde lidt mere frit. Tag for jer af retterne unger af kemikalier og lort og står I ikke for mosten gjorde I dog noget stort. Jeg er en gammel rotte som føler en gammel pligt til at æde både løgn og forbandet digt. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.