Revolutionens første fem trin 1. trin Strejke på lavtlønsproblemerne Denne strejke er ulovlig, fordi mæglingsforslaget er blevet vedtaget af begge arbejdsmarkedets parter. Men de lavtlønnede grupper strejker alligevel. I løbet af en uge går arbejdet på de fleste virksomheder i stå af sig selv. 2. trin Lukning af skolerne Da skolerne hverken kan blive gjort rene eller opvarmede, må man lukke dem efter fjorten dages forløb. Dagen før skolerne lukker, forlader samtlige gymnasiaster deres skoler og begiver sig efter en forud fastlagt plan ud til alle større folkeskoler. Her opslår de store plakater i skolegårdene. Efter skoletids ophør forlader lærerne skolerne, men eleverne bliver tilbage og diskuterer under gymnasiasternes ledelse situationen. Man bliver enige om at besætte skolerne og etablere en fortsat undervisning ved hjælp af de ældre elever. 3. trin Folketingsdebat Man diskuterer desperat den fortsatte ulovlige strejke. Flere og flere fagforbund slutter sig til de strejkende. Folketinget vedtager med et klart flertal en kraftig ordre til de strejkende om at vende tilbage til deres virksomheder og arbejdspladser. 4. trin Besættelse af arbejdspladser Dette trin er til dels en følge af de diskussion«?, der er foregået i hjemmene med børnene om situationen på skolerne. Disse diskussioner modner situationen. Da folketin-gets ordre kommer, møder arbejderne i stort tal op på deres arbejdspladser. Men de går ikke i gang med arbejdet. De besætter arbejdspladserne og går i gang med diskussioner om ledelsesformer og arbejdstilrettelæggelse. 5. trin De studerendes besættelse af arbejdsanvisningskontorerne Efter en forud tilrettelagt plan etableres grupper af økonomisk, teknisk og juridisk sagkyndige, som stiller sig til rådighed for arbejderne - således at de kan benytte disse konsulenter som hjælp i deres diskussioner om arbejdets tilrettelæggelse og produktionens planlægning. Den følgende udvikling præges af to linier. For det første meget langvarige diskussioner i folketinget. Man kan ikke blive enige om, hvorvidt man skal sætte politiet og militæret ind - og navnlig ikke på hvilken måde, det evt. skal foregå. Hele udviklingen er indtil nu forløbet fredeligt. Der har været enkelte episoder ved besættelsen af arbejdspladserne, men ingen har lidt alvorlig overlast. For det andet udvikler de lokale diskussioner sig ganske uafhængigt af debatten i folketinget og i kommunalbestyrelserne. En stor del af de offentlige ansatte tager efterhånden del i diskussionen og yder værdifuld støtte og vejledning. Den fortsatte udvikling præges af mange fejl og vanskeligheder. Men viljen er stor - og der viser sig tilstrækkelig stor sagkundskab til stede til at problemerne i vidt omfang kan løses i den rækkefølge, de opstår. Der dannes lokale grupper, der begynder at diskutere mere langsigtede problemer. En begyndende koordinering af dette arbejde kommer langsomt i gang. Folketinget fortsætter sine møder. Kommunalbestyrelser og byråd gør det samme. Efterhånden holder pressen op med at referere dem. PS. Andre forslag? © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.