Prolog af Jesper Jensen Fremsagt af Lise Ringheim og Henning Moritzen ved jubilæumsfesten 19/9 1973 Et halvt århundrede, historiens længste Det gav os lange dage, korte år Det gav os krigen, hvor nazismen knustes Det gav os freden, som de rige vandt Det gav os rejser under Spaniens himmel Hvor solen blinker i en bajonet Det bragte bilen ud i folkets eje Og byens træers løv blir langsomt brunt Det gav den svage retten til at leve Og være fattig i det rige land Et halvt århundrede, historiens længste Det gav os lange dage, korte år Det gav os kvindesag og større fritid Porno, motivation og MTM Det gav os fjernsyn med kultur til folket Det bragte løgnen ud til alle hjem Det gav os himmelskibe, nye stjerner Og satellitspioner ingen ser Det bragte jordens mensker nær hinanden Og kloden blev en spændt og knyttet hånd Et halvt århundrede, historiens længste Med lange dage og med korte år. Vi er i samme båd De gamle ord har vi hørt så tit især fra dem der står i sikkerhed på kajen og vinker med nystrøgne lommetørklæder når klodserne bankes væk og det vældige skrog glider ud endnu dryppende af champagnen. Vi er i samme båd fra broen i det store skib taler de med tykke kinder spærrer de døde øjne op og klamrer sig til lister og stag skibet har slagside! råber de i munden på hinanden. Bygged vi skibet forkert? Hvem stuvede lasten? Vi er i samme båd Når skuden tår vand ind kaldes vi til pumperne så solen fra den rigtige vinkel kan kaste sine stråler på pindemadder og drinks i salonen. Hvorhen går rejsen? Hvor lægges kursen? På broen eller på børsen? Vi er i samme båd Hvis er båden? Hvem er vi? Ja Vi er i samme båd højt oppe hvor stilladserne slutter og den smukke udsigt flimrer i sveden der hænger i øjenbrynene når solen brænder mens højttalerne i strandvejens bilkøer forkynder det glade budskab fra kølige radiostudier: Hedebølgen fortsætter! Vi er i samme båd når byen går under i grå hvirvler og det forfrosne stål nødigt slipper handskerne og blæstens roterende knive kapper dryppet af næserne og børnene og stormagasinerne glæder sig til en hvid jul. Vi er i samme båd dybt nede i bundtankens mørke hvor drømmen om vejret et eller andet vejr holder modet oppe når de blå lyn hvæser igennem svejserøgen Måske er der en regnbue over langebro. Jeg kommer om morgenen går ind ad glasdøren og op ad trappen bag mit blanke skrivebord studerer jeg tallene fra i går mens jeg venter på bogholderen der møder præcis klokken ni med de seneste tal for omsætning ordrer gevinst kurser køb og salg. Jeg kommer om morgenen sammen med de andre følger strømmen gennem porten og stempler ind mens vi hænger tøjet i skabet snakker vi lidt men ikke ret meget for det er morgen. Efter et kvarter går bogholderen og jeg læner mig tilbage ansvaret kryber ind under skjorten ude i landet ude i verden er mennesker nu samlet på fabrikker kontorer skibe værfter mine folk mit ansvar og jeg føler mig som ét med dem uden dem var jeg intet uden mig var de intet. Vi ved vi har vores bedste tid i disse år vi snakker ikke om fremtiden men vi ved hvad der sker når vi blir fyrre angsten kommer krybende ind under skjorten angsten for at tabe tempo angsten for at blive sat på et dårligere job angsten for at ryge ud man har jo et ansvar overfor familien. Læser I aviserne regeringsskifte i Argentina demonstrationer i Chile bombardementer i Laos araberstaterne mødes i Cairo tænker I på tin kobber mangan olie sukker malm gas alt det der gir jer jeres job jeg tænker på det for ansvaret er mit. I ugebladene læser vi om de rige om hvordan de bruger de penge som de tjener på os vi blir tørret i hoved og røv vi er til grin men efter en hård dag på jobbet vil man sgu gerne slappe lidt af. Konkurrencen er hård hvis man er stor gælder det om at blive større hvis man er lille gælder det om at sælge sig i tide. Hvis man er hurtig gælder det om at blive hurtigere hvis man er langsom gælder man ikke for noget. Kurserne stiger i takt med tempoet. Men antallet af udbyttede vokser også i takt med udbytningen. Firmaerne vokser til koncerner koncernerne til monopoler. 1000 mand til 10.000 10.000 mand til 100.000. Hvorlænge vil det vare hvorlænge kan det blive ved KAN det blive ved? SKAL det blive ved? Respekten for den private ejendomsret til produktionsmidlerne er vort demokratis fineste træk. Hvad mægling ikke kan magte går rettens vej hvad retten ikke kan magte gennemfører politiet hvad politiet ikke kan magte sætter soldater i værk. Men naturligvis vil vi gå langt for at kunne nøjes med fredelige midler hvis uansvarlige elementer sætter sig op mod den private ejendomsret til demokratiet. Hvergang lov og orden hersker et sted springer uro op et andet hvergang samarbejdet har kørt et stykke tid bryder protesten ud. Vi skal ikke begynde kampen den er forlængst begyndt historiens tog er på skinnerne kursen ligger fast tempoet bestemmer vi selv. Vi var på stikkerne hvergang de store gik over stregen tøvede andre en smule kendte vi altid vejen. Dagens problemer ku gøre snakken lidt barsk i tonen men årenes kamperfaring afklared situationen. Arbejderklassens aktioner må ha perspektiv og idé derfor spør kammerater: Hvad gør de på B&W? Vi taler som proletarer ikke fordi vi vil krig men fordi vi vil ha en verden vi kan vær mensker i. Mærker vi nogen svigte i fagbevægelsens top er vi på gaden med kravet: skuden må rettes op! Der kan være rævestreger der er lidt svære at se derfor spør kammerater: Hvad gør de på B&W? De ved, at her kan vi mere end at sætte skibe i søen foruden hamrene banker hjerterne osse på Øen. De ved, at vi ikke bare kæmper for penge i kassen de ved, at når vi holder sammen gælder det arbejderklassen. Når vi ser, vi har ret til at kræve vil vi ikke nøjs med at be derfor spør kammerater: Hvad gør de på B&W? Et halvt århundred er gået men der er ingenting sket som har gjort kravet mindre om solidaritet. Et halvt århundredes kampe små skridt mod det store mål har gjort den fælles vilje hård og blank som stål. Her vil vi altid være foran i det, som vil ske. Derfor spør kammerater: Hvad gør de på B&W? © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.