Porteren

Jeg er en porter hentet i regnvejr
lige f ør lukketid.
Han føler en tørst når han ikke har dig nær.
Men rør det mig? Ikke en skid.

Jeg åbner mig villigt og gyder min olie
på stodderens oprørte hav
så det blir lisså spejlblankt som sølvpapirsfolie.
Men rør det mig? Ikke et slav.

Jeg mærked hans hænder der svedte af tryghed 
i lommen da han bar mig hjem. 
Om et øjeblik glider der også en tyk ned. 
Noget skal skjules. Noget skal frem.

Jeg mærker jeg tøvende lakker mod enden 
nu sparer han på sin benzin. 
For al den der skriften og al den bekenden 
kræver timing. Balancen er fin.

Nu blir jeg delt op i beskednere slurke. 
Han trækker den, stakkels fyr. 
Han skal nå at forstå sine selvskabte skurke 
før han selv går på eventyr.

Nu er jeg lidt skum der er tørret på glasset: 
spor af den porter han drak. 
Min flaske er tømt nu og tiden forpasset. 
Men rør det mig? Ikke et hak.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.