Pornografisk revy II Ved Jesper Jensen Den villige dame og manden der kan - Hun lukkede de sitrende øjenlåg. Hendes halvt åbne mund søgte hans, uden at hun selv var sig det bevidst. Mandens nærhed virkede helt bedøvende på hende. Noget måtte ske. Det måtte. For dette var uudholdeligt. Og da det ikke skete, kom det som et langt klagende suk fra hendes røde læber: — Men Nielsen dog! De to unge mennesker i denne historie, fra Cocktail er generte og har fundet hinanden via en annonce. Senere i historien lægger de bort såvel titlerne som både det ene og det andet. Historien er den mest spagfærdige af de forklædninger som det ene af de frække historiers hovedtema optræder i. Hovedtemaerne i historierne i de blade jeg har haft til gennemgang er to: den villige dame og: manden, der kan. Det lyder lidt ensformigt — og er det i grunden også,til trods for alle de måder, man prøver at variere dem på. Der er jo mange måder, damer kan være villige på. I den ene ende af temaet har vi hende der „lader det ske" i begyndelsen, men som ret hurtigt og nemt opflammes: „Hun kom ikke med nogen indvendinger, da jeg trak blusens lynlås ned, lo bare stille og hægtede siden beredvilligt brystholderen af". Andre damer tager ligefrem selv initiativet: „Jeg husker hendes ord, der var: „Meja ablera omfalla baj a", hvilket betyder omtrent så meget som: „Her har du mig!" ...Trods den sproglige kløft mellem os, kunne der ikke råde tvivl om, hvilke hensigter min besøgende havde. På en rent ud sagt forbløffende frimodig måde gav hun med sin herlige krop udtryk for sine ønsker, og jeg undlod ikke at opfylde dem". DRØMMEN om den erotisk aggressive dame er karakteristisk. I et samfund, der stadig tildeler pigerne den passive rolle i sexuallivet, og indenfor det normale mønster, som disse blade opererer i, er sådanne damer erotisk ophidsende. Ja, for det er de vel — ellers stod de vel ikke i disse blade? Jeg må tilstå, at de ikke siger mig nogetsomhelst. Drømmen har også en anden udformning: den smukke og glade ludder. Ifølge det amerikanske Adam svømmer Paris simpelthen i pragtfulde prostituerede, der er billedskønne, fantastisk dygtige til det, og som hver aften vågner med et lykkeligt „til vor lille gerning ud" på de fristende læber. Allerede her er vi ved at nærme os det mere krogede. Det specielle. Temaet tvistes og vrides lidt og efterhånden er vi langt fra den banale ønskedrøm og ovre i noget mere tænderskærende utilpasset. Man mærker det noget i en historisk redegørelse for kyskhedsbæltets udformning og brug gennem tiderne — og i det amerikanske er vi helt derhenne. Her bruges erotikken til noget andet, den er et middel, ikke noget i sig selv. Hvis en dame er .villig, er det bare noget hun lader som dm for at slippe fra nogle forbrydere. Hun redder æren, den ene slyngel skyder den anden, og efterlades selv i en klippetragt, hvor han vil blive stegt, når solen står op. (Og det bliver endnu værre, når vi når til det andet hovedtema). Det er også i det amerikanske Adam, man finder den mest konsekvente udformning af den villige dame. Historien handler om en voldtægtsforbryder, der fra en strafferaket undslipper og havner på en fremmed planet, der er befolket af nøgne, ellevilde damer. I sit første hede samleje med en af dem får han bidt en stor luns ud af sin 'skulder — og historien ender med, at han bliver opædt af lutter kærlighed: „The next morning all that was left on the blue sands was the newly stripped skeleton af the Earthman. The soft breeze whispered among the bones like lonely voi-ces." Men hvad — han var jo selv et forbandet svin. Det andet hovedtema: manden, der kan — gennemgår en tilsvarende række af metamorfoser. I Cocktails og Varietés drømmeverden kan mænd ikke alene hver gang. De kan i timevis og dag og nat ud og ind. Og Casanova synes at være et yndet emne. I det lille tilfældige udsnit af blade jeg har arbejdet med, er der ikke mindre end to lange artikler om ham. Disse elskværdigt-uskyldige potens-fantasier gør ikke meget ved en. Fremkalder måske højst en stille resignation og får en til med vemod at mindes den gamle sang: Derfor blotter vi vort hoved, hver-gang flaget går til top. Men jeg skal ikke nægte, at jeg bliver lidt ubehageligt til mode, når vi bevæger os fra drømmens verden over i mareridtets. Det kan enddag gå med en beretning om en historisk fægtekamp mellem en til bæltestedet blottet herre og en ditto dame i en variete i det vilde vesten. Men jeg kan ikke lide at man binder en dames hænder på ryggen og lader tovet gå op over et vandrør og trækker til. Det er igen amerikanerne, der er på spil: "We won't be disturbed, will we, Airs. Thompson," he laughed and the sound of his words were hideous. His sweating palms prasped the rope and he pulled on it sharply. The bound woman screamed in pain. Her feet swung of the floor. She spun back and forth, her entire cries grew wilder and wilder." Kombinationen — ja, identifikationen — af sex og vold findes ikke bare i denne historie. Den går igen gang på gang i de to numre af Adam. Noget tilsvarende findes ikke i de danske og svenske blade jeg har set. Efter prisnivauet at dømme henvender Adam sig til det samme publikum som de andre blade. (De virkelige specialiteter er meget dyrere). Er det amerikanske misforhold til det sexuelle virkelig så meget større end vores? Eller er vores formulering af det bare mindre professionel og mere provinsiel? Udover artikler og noveller er der i disse magasiner billedtexter, anekdoter og vittigheder. I Vue er der af text kun den, der ledsager billederne, og den er fantastisk irriterende. Albue i siden, fnis her: ..Tina viser sig afgjort fra sin bedste side (forsiden)!, og hende kunne vi faktisk godt tænke os at få under behandling i vore studier her i byen, men hvem kunne ikke det, med eller uden studio og kamera..." Anekdoternes kedsommelighed overgås kun af vittighedernes. De minder egentlig nærmest om de vitser man hører eller selv laver i drømme, og som man morer sig umådeligt over sålænge man sover. Og som er utrolig kedelige, hvis men kan huske dem, når man vågner. Den humor og groteske komik, der kan udfoldes i virkelighedens kønsliv, findes ikke i disse virke-lighedsfjerne blade. I stedet for at forholde sig humoristisk til det erotiske, forholder man sig erotisk til det humoristiske — og det er der ikke spor sjov ved. Billederne: Man tager en pige, gør så lidt ved hende som muligt, tager et pænt billede af hende. OK. Man tager en pige, giver hende hofteholder og støvler på, vrider hende lidt — og blitzer. Det begynder at knibe. Men man overværer dog stadig en slags virkelighed. Teksten: Man tager sit eget og andres misforhold til kønslivet og prøver at sætte det på ord. Og virkeligheden er pist væk. Fordi det ikke er kunst. Fordi det er for dårligt. Jesper Jensen © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.