politisk revy
Nr. 49, fredag 4. februar 1966

Politik for skeletter

Et forlig er atter halet i land. Stor begejstring på tinge, fordi det gamle ulidelige regnestykke med mandaterne omsider har kunnet stilles op på en ny måde. Formanden for Socialdemokratiets   folketingsgruppe   Carl Petersen taler opstemt om de store politiske perspektiver. Han må mene parlamentariske. For de politiske perspektiver kan bestemt ikke give en socialdemokrat grund til at juble. Det er derimod forståeligt, at Venstre fryder sig.
Med Socialdemokratiet for vognen ruller Hart-lings ekvipage ind i fremtiden. Briksens kærre lugtede for meget af muld, og han var for konservativ hvad angik forspand. Gyngehesten sled som et bæst, men hurtigt gik det jo ikke. De to, der sprang af kærren, står nu som haj dukker på det nye køretøj — med risiko for at falde af i næste sving. Lidt tilbage på vejen står (len hårdnakkede hitchhiker med trommelen nedad.
I forbindelse med forliget har Carl Petersen bl.a. udtalt: Man skal gøre sig klart, at de kommende års politik bliver interessepolitik mellem de store befolkningsgrupper mere end ideologisk politik.
Det er ejendommeligt at se dette modsæniings forhold formuleret af en socialdemokrat. Iraeisu-cialistisk synspunkt er der ingen forskel mellem ideologisk politik og interessepolitik. Men naturligvis kommer det an på, hvilke interesser man ser modsætningerne imellem.
Hvis man erstatter klassekampen med en rent økonomisk interessekamp, så har man reduceret alle politiske problemer til spørgsmål om levefod og forrentning. Man beskæftiger sig med indkomsternes (absolutte) størrelse, men ikke med den psykologiske situation som de mennesker, der tjener indkomsterne, befinder sig i. Klassekampen drejer sig ikke blot om levefod, men også om andre ting. Medbestemmelsesret, ejendomsforhold, uddannelsesprivilegier — ja, helt ned til slipstvang på snobbebeværtningerne.
De forrige tider, hvor man kunne snakke kultur ud i den tomme luft er forbi. Det erkendes i stigende omfang at kultur ikke kan diskuteres uden at inddrage de politiske og økonomiske
sider af problemerne. Undervisning, opdragelse, menneskelig kontakt kan ikke analyseres isoleret fra deres samfundsmæssige sammenhæng. Påbaggrund af denne voksende erkendelse i de kredse, der fører kulturdebatten, er det påfaldende, at den modsvarende erkendelse i så høj grad mangler hos dem, der fører an i den politiske debat Ledende politikere reducerer alle problemstillinger til deres økonomiske skelet og interesserer sig kun for denne raslende benrad. Når det går højt, får vi lidt gas om sociale hensyn osv. Men tilsammen bliver det sjældent til mere end skind og ben.
Hvis man opgiver at betragte politik, og i særdeleshed økonomisk politik som et middel til at opnå menneskelige resultater, vil man på længere sigt umenneskeliggøre det politiske arbejde. Det turde være overflødigt at sige, hvad dette vil betyde for rekrutteringen af personer til at deltage i dette politiske arbejde. Det er jo nemlig ikke blot sådan, at man fornuftigvis kan   anlægge   økonomiske  betragtninger på en række problemer. Det drejer sig også om, hvilke mennesker, man får til at anlægge disse betragtninger.   Skeletpolitik   føres   naturligvis   bedst af skeletter.
Dermed er ikke sagt, at økonomer er umenneskelige. Men dermed er sagt, at i det øjeblik man suspenderer den menneskelige problemstilling og tillader, at den politiske kamp bliver en økonomisk interessekamp alene, så umenneskeliggør vi gradvis vore politikere — og derved umenneskeliggør vi på længere sigt samfundet.
På denne baggrund er det opmuntrende at fornemme existensen af kræfter, der føler et ansvar for mere end blot det at få beslutninger truffet. Et ansvar for at give disse beslutninger et menneskeligt perspektiv på længere sigt. Hvad er ideologi andet end netop dette?
Ekvipagen ruller, men det spjætter lidt i hestens venstre forben. Der vil nok være nogle, der mener, at det blot er seletøjet, der trænger til eftersyn.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.