Optur og optakt

Min forbindelse med politisk revy var denne: jeg var medarbejder fra bladets begyndelse i 1963, jeg indtrådte i redaktionen i maj 1965, var ansvarshavende redaktør fra oktober 1965 til december 1966. Efter et års pause genindtrådte jeg i redaktionen, som jeg definitivt forlod i sommeren 1971. Siden den tid har jeg været lejlighedsvis bidragyder, men har ikke været tæt på arbejdet og problemerne.
I anledning af tyve-års-jubilæet (et sandt mirakel for et blad af politisk revys type! - hvis man da overhovedet kan bruge ordet »type« om et så enestående pressehistorisk fænomen) er jeg blevet bedt om at skrive lidt om min periode som ansvarshavende redaktør. I den anledning har jeg genlæst de numre, som jeg havde det lovmæssige, formelle ansvar for. Jeg blev dybt imponeret af kvaliteten!
Den var ikke min fortjeneste. At dette ikke er krukkeri, vidner denne lille historie om: Da jeg havde påtaget mig det ansvarsfulde hverv, følte jeg det som min pligt at være med hele vejen. Jeg meddelte derfor redaktionssekretariatet (Hans Jørgen Svendsen og Ebbe Reich), at jeg gerne ville have lejlighed til at gennemlæse samtlige bidrag, før de gik i trykken. Jeg fik at vide, at det var teknisk umuligt - og var afskåret fra at bedømme, om det var rigtigt. Men det var altså vilkårene. Jeg kunne deltage i redaktionsmøderne, skrive mit lort, og iøvrigt overlade til dem, som havde de praktiske problemer, at lave bladet.
Jeg tror det er karakteristisk for politisk revy i alle årene. En masse mennesker har haft et umådeligt slæb og følt et dybt ansvar - men ingen har ligesom haft magten. Politisk revy var og blev på godt og ondt et kollektivt produkt. At bladet trods alt (eller netop i kraft af det?) kom til at hænge sammen er just skønheden i dette urealisable og dog realiserede projekt.
Et signalement af politisk revy i min redaktørperiode kan ikke undgå at være uretfærdigt mod alle de fremragende skribenter, som skrev om planlægning, Latinamerika, Vietnam, økonomi, kulturpolitik, kunst, uddannelse, udenrigs- og indenrigspolitik - for slet ikke at tale om de fotografer og tegnere, som bidrog. Jeg opgiver på forhånd at give et dækkende billede og vælger i stedet at lade medlemmer af redaktionen få ordet i denne lille collage over politisk revy.
Da jeg overtog posten som ansvarshavende, bestod redaktionen af følgende personer foruden mig selv: Ulf Christiansen, Andreas Jørgensen, Ebbe Reich, Hans Jørgen Svendsen og Preben Wilhjelm. Da jeg fratrådte, var Preben Wilhjelm og Hans Jørgen Svendsen blevet afløst af Bente Hansen og Sven ' Holm. I hele perioden var Niels Winther Jensen ansvarlig for billedredaktion og layout.
Når jeg vælger at lade redaktionsmedlemmerne føre ordet, er det også fordi jeg derigennem håber at kunne give et billede af, hvad det var vi ville med bladet. Om det lykkedes for os, må andre dømme om.
Det første nummer, jeg havde ansvaret for var præget af en truende økonomisk katastrofe for bladet. Det var ikke den første, og det blev ikke den sidste. Det var i redaktionen blevet besluttet at oprette en aktionskomité med nogle højt kvalificede folk som støttegruppe for redaktionen. Styrelsen havde besluttet at oprette en støtteforening, hvor man kunne tegne andele for 200 kr. Og hele forsiden prydedes af et manifest med den appellerende oversknft: »Vil De undvære politisk revy!« (jo -man var De's med læserne dengang). Manifestet var underskrevet af folk som spændte helt fra det radikale venstres højrefløj til SFs venstrefløj (VS var endnu ikke dannet). På dette manifest indsamledes i den følgende periode flere underskrifter - og det udgjorde en særdeles illustre forsamling. Hele bagsiden fulgte indsamlingsinitiativet op i dette første nummer.
Indsamlingen blev en økonomisk skuffelse, det lykkedes ikke at få den nødvendige tilgang af nye abonnenter - trods den ene redaktionelle appel til læserne efter den anden i de følgende numre afbladet. Jammeren toppede i nr. 62 (sept. 66), hvor vi gik til den yderlighed at offentliggøre billeder af redaktionen og de faste kommentatorer. Det havde ellers været betragtet som upassende persondyrkelse.
Lige meget hjalp det. Der kom nogle penge ind. Og der kom også nogle nye abonnenter. Men for lidt af begge dele. Og bladet fortsatte alligevel med at komme.
Lad mig slutte pengesnakken med at bringe dette lille pudsige udklip fra nr. 43 (nov. 65):

Tænk på julegaver i tide

Tegneren Flemming Quist Møller har stillet den bedste af sine vignetter fra »Sengeheste« - gengivet i politisk revy nr. 41 til rådighed for støtteaktionen. Tegningene blive reproduceret i et begrænset oplag i stort format og vil - signeret af tegne kunne købes for den ubetydelige pris af 50 kr. Henvendelse: politisk revy, Droningensgade 14, K. (SU 4876).

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.