Omsorg for demokratiet Information, 5. august 1998 Jesper Jensen foragter ikke demokratiet. En kommentar til Bjarke Møller ROLLESPIL Hvis en så begavet journalist som Bjarke Møller ikke forstod min klumme (Inf. den 24. juli), så må der være flere - jeg beder derfor om plads til tydeliggørelse. Bjarke Møller betegner de kendsgerninger, jeg opregner, som “løse påstande”. Her er listen: 1) uligheden vokser, 2) fattigdommen vokser, 3) menneskelig lidelse og elendighed vokser, 4) den sociale uro vokser, 5) massive folkevandringer (flugt) og 6) krige. Løse påstande? Jeg bygger dem på regelmæssig og grundig læsning af bl.a. Informa-tion - men ser dem naturligvis gerne tilbagevist. Om min “foragt for det repræsentative demokrati”. Jeg skrev, at “demokratiets afmagt over for de skjulte kræfter i såvel det lokale som det globale samfund udsætter demokratiets værdier for mis-kreditering. Her ligger den virkelige fare.” Det opfatter jeg selv nærmest som en form for omsorg. Hundehovederne Det nybagte unge bestyrelsesmedlem i IBIS Stine Krøijer udtaler i et interview (Inf. den 30. juli): “Uden at jeg skal tørre det hele af på politikerne, er de altså nogle hundehoveder. De tør ikke sætte tingene på spidsen og diskutere, hvad vi skal gøre ved de store problemer. Det kommer hele tiden til at handle om, hvorvidt pensionen skal ned, eller skatten skal op. Politikerne er blevet administratorer for industriens interesser i den her globaliserede økonomi, vi har fået. Deres rolle er blevet at servicere firmaer, så de vil slå sig ned i deres lande. Og de tør ikke stille spørgsmålstegn ved rollen.” Det er bl.a. det, jeg omtaler som “gøgl i småtingsafdelingen”. Hvor er demokratiet henne, når Verdensbanken og Den internationale Valutafond påtvinger stater en bestemt økonomisk politik? Hvor er demokratiet henne, når WTO presser frihandelsordninger igennem, som skader u-landene? Hvor er demokratiet henne, når storkapitalen via MAI-projektet vil hindre demokratiske stater i at afvise bestemte investeringer/produktioner? Bjarke Møller beder mig “forklare nærmere om, hvordan og hvornår demokratiet i Danmark døde.” Det er let. Et første grundskud fik det i 1972, da vælgerne med løgne og løse påstande (repeter Ja-propagandaen fra dengang!) blev manipuleret ind i EF. Det afgørende knæk kom i 1986 med den såkaldte ‘pakke’; fri bevægelighed af kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Tømmermændene Maastricht, ØMU, Amsterdam, Schengen osv. er kun logiske følger af den - demokratiske - beslutning. Men det er da al ære værd, at vi bevarer det repræsentative demokrati til at forvalte konsekvenserne/tømmermændene. Bjarke Møller spørger “Hvor findes den ‘desperate og udemokratiske drift mod radikalere indgreb’ som Jesper Jensen mener, at vejen er banet for?” I Frankrig, i Tyskland, i Østrig, i Rusland er de højre-radikale i fremmarch. Det svenske politi og det tyske forbundsværn er nazi-inficeret. I Danmark produceres og distribueres international nazi-propaganda. Den 15. august vil de danske nazister fejre Rudolf Hess med gade-demonstrationer. De er få, det er sandt, men det var Hitlers desperate medløbere også i begyndelsen. Vi skal ikke male fanden på væggen - men vi skal heller ikke benægte, at han findes og lukke øjnene for den frustration, han lever af. Til sidst spørger Bjarke Møller “Hvilket samfundssystem er bedre end det så foragtede demokrati”. Da jeg som det turde fremgå ikke foragter demokratiet (tværtimod gerne så det endnu radikalere og slagkraftigt) er jeg nødt til at omformulere spørgsmålet “Hvilket samfundssystem kan bygge på folkets frie og demokratiske indflydelse på vores fælles skæbne?” Her brænder tampen. I et interview med en moderat ægypter (Inf. den 30. juli) spørges: “Hvad hvis folk beslutter, at det er i orden at hugge hånden af en tyv?” Svar: “Så er det i orden. Man kan ikke gå imod flertallet.” © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.