Om frihed, tryghed og magt Vi arbejder under to forudsætninger. For det første den demokratiske forudsætning, der siger, at mennesker har evnen til at styre sin egen tilværelse. Muligheden for at realisere det er frihed. For det andet den antropologiske forudsætning, der siger, at menneskeungen senere end andre dyreunger lærer at klare sig selv. Muligheden for at gøre det tidligere og bedre er tryghed. BALANCE ELLER VEKSELVIRKNING? Disse to må ikke sammenblandes, således at friheden blir brugt som argument imod trygheden, eller trygheden blir brugt som argument imod friheden. Det kapitalistiske argument lyder: forøgelse af friheden må medføre formindskelse af trygheden - og forøgelse af trygheden må medføre formindskelse af friheden. Konsekvensen er en statisk balance. Denne argumentation er kernen i det kapitalistiske samfunds strategi for at bevare magten hos et økonomisk stærkt mindretal. Det er afgørende, at balancen mellem frihed og tryghed får karakter af en vekselvirkning. Problemet idag er for alle borgere, at man ensidigt satser på at forbedre trygheden - på bekostning af friheden. Den egentlige reformisme er en politik, der forøger friheden på et område, hvor det går ud over trygheden - eller forøger trygheden på områder, hvor det går ud over friheden. Som altså sætter vekselvirkningen ud af kraft. En socialistisk målsætning må være: at sikre trygheden uden indgreb i friheden, og at sikre friheden uden indgreb i trygheden. Vores argumentation må gå ud på, at forøgelse af friheden vil stille krav om forøgelse af trygheden - for at friheden kan udøves. Forøgelse af trygheden må stille krav om forøgelse af friheden, fordi der skabes nye handlemuligheder. Konsekvensen er en dynamisk vekselvirkning. Afgørende skridt i denne retning kan næppe realiseres uden radikale ændringer i samfundsmønsteret, især af ejendomsforholdene til produktionsmidlerne. OM MAGT Når man forøger børnenes frihed, må den nødvendige tryghed således sikres. Og når man forøger børnenes tryghed, må den nødvendige frihed sikres. Betingelsen for en forøgelse af friheden og trygheden er magt til den, hvis frihed og tryghed skal forøges. Presset i retning af større frihed og kravet om større tryghed kan kun komme fra børnene selv, som gennem indbyrdes diskussioner erkender disse problemer - eller som på lavere alderstrin formulerer sig politisk på anden måde: gråd, destruktion, passivitet. Reelle forbedringer vil kræve ændringer i magtbalancen mellem voksne og børn. Der er ingen fundamentale modsætninger mellem børn og voksne. Der kan være forskelle - som der er forskelle mellem andre mennesker og grupper. Men større magt, frihed og tryghed er ikke specielle mål for børn. Børns frigørelse er et led i alle menneskers kamp mod undertrykkelse - som ikke kommer fra de voksne, men fra de økonomiske magthavere. Den faktiske modstand, som findes hos voksne, imod børnenes frigørelse er en følge af indoktrinering og personlig mangel på indflydelse, frihed og tryghed - skabt af de utålelige og nedværdigende produktionsforhold og af magthavernes kommunikationsapparat . Magt er ikke lig med frihed eller tryg-hed. De eksisterende magthavere er ikke særlig frie eller særlig trygge. Men de er friere og tryggere end de mange. Og de har bemægtiget sig deres frihed og tryghed på de manges bekostning. Så længe klassekampen varer, er magt en forudsætning for en vekselvirkning mellem frihed og tryghed. Men magt er også en følge af denne vekselvirkning. Ved at sætte vekselvirkningen ud af kraft, ved at give frihed på bekostning af tryghed og omvendt, sikrer magthaverne deres egen magtstilling- indtil presset blir for stort. Foranstaltninger for børn har to sider, dels ændringer af magtforholdene, dels ændringer af misforholdet mellem frihed og tryghed. Ændringer i magtforholdene er illusoriske uden ændringer af friheden og trygheden. Forøgelse af friheden og trygheden er illusoriske u-den ændringer i magtforholdene. Alligevel: ændringer i magtforholdene kan øge presset i retning af forøget frihed og tryghed. Og forøgelse af friheden og trygheden kan øge presset i retning af ændrede magtforhold. ØGET MAGT TIL BØRNENE Vi forøger børnenes magt ved at slette paragraffer, som begrænser deres ret og myndighed i forhold til andre borgere og ved at give dem indflydelse og medbestemmelse i beslutningsprocesser. Vi gør børnene til det invalide samfunds krykker. Vi ønsker det sådan. Ellers lavede vi det om. 1. Forældremyndigheden indskrænkes, også på de punkter, hvor den er kamou-fleret som f or ældrepligter. 2. Korporlig revselse forbydes. 3. Alle aldersgrænser for myndighed afskaffes. 4. Alle aldersgrænser for stemmeret og valgbarhed afskaffes - med alle de konsekvenser, det indebærer for deltagelse i samfundslivet. 5. Den kriminelle lavalder afskaffes. De problemer, som evt. opstår derved, klares ved ændringer i straffeloven og ved ændringer af sanktionsformerne for alle borgere. 6. I skilsmisse- og adoptions sager afskaffes de voksnes vurdering af "barnets tarv" og erstattes med barnetsf get frie valg, foreløbig ned til skole derens begyndelse. 7. Under denne alder sikres børnene gennem en uafhængig instans, som består af både børn og voksne. 8. Der oprettes en instans med domstols-status. Denne instans vælges lokalt ved direkte afstemning, men således at børn og voksne sikres en ligelig repræsentation. Opgaverne er dels rådgivende, dels dømmende i konflikter mellem børn og voksne og mellem børn indbyrdes. Domstolen kan tage stilling til henvendelser og selv rejse sager. Den erstatter ikke børneværnene, men overtager nogle af deres opgaver. 9. På alle institutioner, som omfatter børn og unge eller som beskæftiger sig med sager, som vedrører børn og unge, sikres disses reelle medbestemmelse i ledelsen. De siger, at de forstår dem, at de forstår børnene og de unge, men forundres når børnene og de unge skider på deres forståelse, deres velvilje, deres biler, veje, boliger, familiemønstre, på deres idealer og kulturtilbud, når de ødelægger husene og de pæne beplantninger. "Fortsætter vi som vi planlægger, da skal de unge, som vi aldrig gav mulighed for at være børn vise os ting, som ingen ved pæne skriveborde tør drømme om i dag.' (Carl Scharnberg). Hvilken side af skrivebordet vil du være på? ØGET FRIHED TIL BØRNENE Vi forøger børnenes frihed ved at forøge antallet af valgmuligheder og give dem den fornødne information. 1. Børns ret til frit at vælge og at skifte skole sikres. 2. Børns ret til frit at vælge og at skifte lærer sikres. 3. Børns ret til frit at vælge og at skifte fag sikres. 4. Børns ret til frit at vælge og at skifte opholdssted sikres i samme omfang som andre borgeres. 5. Børn må have ret til al fornøden information for at sikre en bedre basis for deres valg. ØGET TRYGHED TIL BØRNENE Vi forøger børns tryghed ved at sikre deres eksistensmulighed uafhængig af bestemte personer eller bestemte opholdssteder, samt ved at sikre, at de ikke stilles væsentligt ringere som følge af bestemte valg. 1. Der indrettes børne- og ungdomskollegier, hvor adgangen er fri, og hvor alle børn og unge har ret til at opholde sig i kortere eller længere tid efter eget valg. 2. De eksisterende børnetilskud forøges og tildeles børnene i form af en børnepension, som senere kan afløses af uddannelsesløn. Pensionen følger barnet, således at den kan dække omkostningerne ved barnets ophold hos familie, andre personer eller på kollegium. 3. Enhver deling og adgangsbegrænsning i uddannelsessystemet afskaffes og erstattes af introduktionskurser, som ikke er betingelse for at begynde en uddannelse, men en hjælp til at fortsætte den. 4. Erhvervene og styrelserne pålægges at indføre sådanne introduktionskurser for nye medarbejdere. 5. Examen og karakterer afskaffes. Ved afslutningen af en uddannelse gives korte udtalelser af de lærere, som sidst har haft barnet eller den unge i de valgte fag. KOMMENTAR Vi må fra starten gøre os klart, at vi ikke skal løse børnenes problemer. Det vil blot forandre undertrykkelsen til formynderi. Vi skal give børnene muligheder for at løse deres egne problemer. Når man prioriterer ovenstående, må man gøre sig Mart, at al undertrykkelse har sit grundlag i materielle forhold. Så længe børnene er afhængige af andre for at blive sikret de elementære livsfornødenheder (mad, tøj, bolig) kan undertrykkelsen ikke afskaffes. Ved at gennemføre de ovenstående forslag har vi ikke løst børnenes problemer. Men vi har måske givet dem en lidt større mulighed for at begynde at løse deres egne. Og måske hjælpe os med at løse vores. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.