Nogle digtere bekender Vi skulle skrive helst om noget andet! Ved Gud, at digte, det er umoderne. At vade på fem fødder i en ny tid behager ikke herr'ne. Vi anslår vores nervers harpestrenge. Og stønner vi, så rimer det straks mer. Man stener os. Vi skønner på at rammes: det toner skønt. En digter er af ler. Vi bruger følelser som andre sæbe. Vi pynter nød og hvert et smerteskrig smagfulde som vi er - med krans og sløjfe. Tre gange dagligt føres hjertets krig. Vi er, fy faen, en del af satans yngel. Leverer længsel, når den blir bestilt. Hvad end der sker - det blir hos os til ordene vi tjener på. Det står på vores skilt. Vi skulle hellre sælge noget andet. Fast ejendom. Kredit. Mer seriøst. At færdes som en digter rundt i landet er skandaløst. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.